Dyrere energi presser inflationen – men lønspiralen er endnu ikke kommet

Det er ikke kun de høje energipriser, Den Europæiske Centralbank (ECB) bekymrer sig om. Det afgørende er, om de får lønmodtagere til at kræve større lønstigninger og virksomheder til at hæve priserne bredere. Så kan et energichok udvikle sig til mere vedvarende inflation. Foreløbig er der ikke klare tegn på en sådan løn-pris-spiral.1815

Hvorfor ser ECB på lønningerne?

Olie og gas slår direkte igennem på inflationen. ECB taler om andenrundevirkninger, hvis de første prisstigninger også ændrer lønforhandlinger, virksomhedernes priser og avancer eller forventningerne til fremtidig inflation.18 I august steg inflationen i euroområdet til 3,3 %, næsten udelukkende drevet af energi, mens det underliggende prispres fortsat var beskedent.6

ECB's cheføkonom Philip Lane peger på, at lønmodtagerne godt mærker de højere leveomkostninger, men at arbejdsgivernes mulighed for at kompensere dem med større lønstigninger er begrænset. Det kan være med til at forklare den hidtil afdæmpede lønreaktion. Det er ikke en garanti for, at den forbliver afdæmpet.1715

Hvorfor giver gaspriserne stadig anledning til uro?

Ifølge Lane er både olie- og gaspriser steget i en ny bølge. Han vurderer derfor, at energichokket vil vare længere end ventet i marts, og at inflationen først fra midten af 2027 vil begynde at bevæge sig tilbage mod ECB's mål.17 Samtidig ligger gaslagrene langt under de historiske niveauer. Bestræbelser på at fylde dem op har været med til at presse gasprisen op og kan gøre opvarmning og elektricitet dyrere.8

Jo længere energipriserne er høje, desto længere tid kan de påvirke økonomien. Men et langvarigt energichok er ikke i sig selv bevis for, at lønningerne eller andre priser vil begynde at stige hurtigere.1718

Hvad skal der til for endnu en renteforhøjelse?

ECB hævede sine styringsrenter med 0,25 procentpoint i september efter en tilsvarende forhøjelse i juni. Indlånsrenten nåede dermed 2,50 %. ECB forventer en gennemsnitlig inflation på 3,0 % i 2026, 2,5 % i 2027 og 2,1 % i 2028.3912

Stigende energipriser har fået investorer til i højere grad at regne med flere renteforhøjelser. ECB's viceformand Boris Vujčić understreger dog, at markedsforventningerne især afspejler energipriserne. Banken vil se på et bredere sæt økonomiske indikatorer, før den beslutter sit næste skridt.17

Væksten giver ECB bedre mulighed for at overveje en forhøjelse, men afgør ikke sagen. BNP i euroområdet overraskede positivt i andet kvartal, og ECB opjusterede sin vækstprognose i september.23 Det centrale spørgsmål er fortsat, om dyrere energi breder sig til vedvarende lønstigninger og højere priser i resten af økonomien. Det foreliggende materiale giver ikke grundlag for at tillægge globale væksttal en særskilt betydning for ECB's næste beslutning.187