Irans præsident, Masoud Pezeshkian, gav i sin tale til FN’s Generalforsamling den 23. september ikke oliemarkedet det klare signal om en snarlig aftale med USA, som nogle havde håbet på. Han afviste, at Iran ville overgive sig, men sagde samtidig, at diplomati fortsat kunne afslutte konflikten. Oliepriserne steg efter tidligere fald, der blandt andet havde været drevet af håb om flere leverancer fra Golfen.
1
3
11
Hvor meget steg olien?
Brent-olie steg 3,83 dollar, eller 3,86 procent, og sluttede den 23. september i 103,08 dollar pr. tønde. Den amerikanske olietype West Texas Intermediate, WTI, steg 1,64 dollar, eller 1,81 procent, til 92,16 dollar. Reuters fremhævede Pezeshkians tale som en årsag til prisstigningen, men markedet reagerede også på skiftende forventninger til olieforsendelser fra Mellemøsten.
1
3
Begge taler om en aftale – men på forskellige vilkår
Dagen før Pezeshkians tale sagde USA’s præsident, Donald Trump, i FN, at en aftale om at afslutte krigen var mulig. Han advarede samtidig om, at han uden en aftale kunne »udslette« Den Islamiske Republik, og opfordrede andre lande til at isolere Iran økonomisk. Trump forudså også en aftale efter det amerikanske midtvejsvalg i november – en længere tidshorisont end håbet om et umiddelbart gennembrud.
2
4
Pezeshkian kaldte Trumps tilgang udtryk for en »bøllementalitet« og fastholdt, at Iran ikke vil overgive sig. Han beskrev Irans militære handlinger som forsvar og beskyldte USA og Israel for at have angrebet landet. Der har været kontakt mellem amerikanske og iranske embedsfolk, men kontakt er ikke det samme som en aftale.
8
10
11
Hvad siger energiprognosen?
Den amerikanske energimyndighed Energy Information Administration, EIA, hævede i sin septemberprognose forventningerne til olieprisen, fordi tabte leverancer fra Mellemøsten havde mindsket de globale lagre. Myndigheden ventede en gennemsnitlig Brent-pris på omkring 90 dollar pr. tønde i andet halvår af 2026. Det er en prognose for et helt halvår – ikke for den næste dags lukkekurs.
Det tilgængelige kildemateriale giver ikke grundlag for at gengive en bestemt vurdering fra OECD af energipriser eller inflation. Dyrere olie kan lægge pres på brændstofpriserne, men en talfæstet OECD-prognose kan ikke tilskrives organisationen på dette grundlag.
Hvad kan flytte prisen herfra?
En troværdig aftale, som får olieforsendelserne fra Golfen tilbage på et mere stabilt niveau, kan dæmpe bekymringen for knaphed og lægge nedadgående pres på prisen. Fortsætter forstyrrelserne, kan virkningen gå den modsatte vej: Før krigen passerede omkring 20 procent af verdens olieforsyning gennem Hormuzstrædet. Ingen af delene fastlægger en bestemt fremtidig oliepris. De faktiske leverancer og udviklingen i forhandlingerne bliver vigtigere end talerne alene.
3