Irans FN-tale svækkede håbet om en hurtig aftale – og løftede olieprisen

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, gav ikke oliemarkedet det tegn på et snarligt gennembrud, som nogle investorer havde håbet på. I sin tale til FN's Generalforsamling den 23. september 2026 afviste han, at Iran ville bøje sig for pres fra USA, men sagde samtidig, at landet fortsat var åbent for diplomati. Oliepriserne, som tidligere var faldet på håb om en aftale, steg på taledagen. 123

Brent steg næsten 4 procent – WTI steg mindre

Brent-oliefutures lukkede den 23. september i 103,08 dollar pr. tønde, en stigning på 3,83 dollar eller 3,86 procent. Den amerikanske oliebenchmark West Texas Intermediate, forkortet WTI, lukkede i 92,16 dollar pr. tønde, en stigning på 1,64 dollar eller 1,81 procent. Når dagens prisstigning beskrives som næsten 4 procent, gælder det altså Brent – ikke WTI. 3

Tidligere på ugen var priserne faldet, mens handlende vurderede udsigten til diplomati mellem USA og Iran og en delvis genopretning af olieeksporten fra Saudi-Arabien. Pezeshkians afvisning af at give efter for pres gjorde en hurtig løsning mindre sandsynlig i markedets øjne. Hans fortsatte åbenhed over for forhandlinger betyder dog, at prisstigningen ikke er bevis for, at diplomati er slået fejl. 123

Hvad sagde USA og Iran?

Dagen før Pezeshkians tale advarede USA's præsident, Donald Trump, i FN om, at USA kunne »udslette« Iran, hvis der ikke kom en aftale om at afslutte krigen. Han antydede samtidig, at en aftale kunne være tæt på. Pezeshkian afviste dagen efter kapitulation, men fastholdt muligheden for en diplomatisk løsning. Begge udmeldinger lader dermed døren stå åben for samtaler; de viser ikke, at parterne er enige om vilkårene. 117

Et centralt stridspunkt er Hormuzstrædet, sejlruten mellem Den Persiske Golf og det åbne hav. Pezeshkian omtalte både USA's flådeblokade af Iran og Irans forsøg på at begrænse handelen gennem strædet. Om forhandlinger kan dæmpe spændingerne dér, har betydning for olietransporten såvel som for udsigten til en bredere aftale. 12

Hvad kan der ske med olieprisen?

Allerede før FN-talerne havde den amerikanske energimyndighed EIA hævet sine olieprisprognoser, fordi tabt forsyning fra Mellemøsten trak på de globale olielagre. I sin septemberprognose ventede myndigheden en gennemsnitspris for hele 2026 på omkring 91 dollar pr. tønde Brent og 84,65 dollar for WTI. Det er årsprognoser fra før prisstigningen den 23. september – ikke bud på den næste dags handelspris. 4

Yderligere forstyrrelser af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet kan holde oliepriserne oppe. En aftale, der får forsyningerne til at flyde mere frit, kan omvendt lette presset. Hvis energipriserne forbliver høje, kan det også øge inflationspresset. De tilgængelige kilder giver dog ikke grundlag for at angive en bestemt inflationsprognose eller en konkret advarsel fra OECD. 412