AI kræver strøm – og det er netop problemet for mange vækstøkonomier

Et AI-datacenter er ikke bare en bygning med servere. Det skal have store mængder stabil strøm, regnekraft og adgang til data – og der skal være mennesker og kapital til at bygge og drive det. Det er baggrunden for, at Verdensbankgruppens præsident, Ajay Banga, ikke forventer, at datacentre vil brede sig i stor skala i vækstøkonomier. På et arrangement under Climate Week i New York fremhævede han især det enorme behov for elektricitet og regnekraft. 1

Når strømmen allerede er knap

Bangas pointe handler også om prioritering. Hvis elforsyningen ikke er tilstrækkelig til eksisterende behov, er det vanskeligt at argumentere for, at energitunge AI-anlæg skal komme først. Climate Weeks program beskriver samme dilemma: Voksende datacentre konkurrerer med industri, transport og byer om ren elektricitet til en overkommelig pris. 112

Samtidig stiger efterspørgslen hurtigt. Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer, at alle datacentre tilsammen – ikke kun dem, der bruges til AI – vil øge deres årlige elforbrug fra omkring 485 TWh i 2025 til cirka 950 TWh i 2030. Det svarer til omtrent 3 % af verdens elforbrug. AI er en væsentlig drivkraft bag væksten. 1314

Risikoen for at sakke bagud

Bangas vurdering er ikke, at der slet ikke kan bygges datacentre i vækstøkonomier. Datacenterbranchen vokser eksempelvis i Afrika, selv om pålidelig elforsyning fortsat er en stor udfordring. 7 Spørgsmålet er, om udbygningen kan ske i den skala, som AI kræver, uden at lægge yderligere pres på strømforsyningen.

Hvis investeringerne især søger mod steder, der allerede har stærke elnet, kompetencer og kapital, kan andre lande få sværere ved selv at opbygge AI-kapacitet og høste gevinsterne. Klimadiskussionen handler derfor ikke kun om at skaffe ren strøm til AI, men også om, hvilke behov den tilgængelige strøm skal dække først. 112