Hormuz-krisen tømmer oliemarkedets sikkerhedsnet

Den afgørende følge af krisen i Hormuzstrædet er ikke kun, at færre tønder olie når frem. Det globale energisystem holdes oppe af midlertidige nødløsninger: frigivelse af beredskabslagre, faldende kommercielle lagre, lavere efterspørgsel og omdirigeret eksport. De køber tid, men erstatter ikke en velfungerende søvej.

Før konflikten passerede omkring 20 millioner tønder olie og olieprodukter dagligt gennem Hormuzstrædet. Skønnene over de faktiske strømme har siden varieret, men de peger alle på en alvorlig afbrydelse: IEA opgjorde gennemsnittet til 2,7 millioner tønder dagligt i marts, april og maj, mens senere skibsdata viste blot fire fragtskibe gennem strædet den 18. september.

Markedets sikkerhedsnet bliver tyndere

Et oliechok behøver i starten ikke at give et tilsvarende fald i forbruget. Myndigheder kan frigive strategiske lagre, handlende kan trække på kommercielle beholdninger, raffinaderier kan sænke produktionen, og producenter kan sende en del af eksporten ad andre veje. Men ingen af delene kan permanent erstatte en pålidelig transportkorridor.

IEA oplyser, at medlemslandene i marts vedtog agenturets største frigivelse af nødolielagre nogensinde som svar på forstyrrelserne. 15 Samtidig var de samlede tab af olieforsyning fra Mellemøsten oversteget 1,3 milliarder tønder i august, ifølge IEA. Konsekvensen er enkel: Hver tønde, der hentes ud af lagrene nu, er en tønde mindre til at afbøde det næste udfald.

Dataene forklarer også, hvorfor vurderingerne af den resterende forsyningsmangel er forskellige. Afgange fra Den Persiske Golf, strømme gennem Hormuz og den samlede mængde råolie på markedet er ikke det samme. Tallene ændrer sig også, når rederier lægger ruter om, foretager skib-til-skib-overførsler eller undgår at dele positionsdata. Det mest holdbare billede er derfor ikke ét bestemt tal, men at de normale handelsstrømme fortsat ikke er genoprettet. 4 12

Saudi-Arabiens omvejsrute blev en afgørende ventil

Saudi-Arabiens East-West-rørledning forbinder oliefelterne i øst med udskibningshavnen Yanbu ved Det Røde Hav. Dermed kan råolie sendes uden om Hormuzstrædet. I konfliktens første fem måneder steg eksporten via vestkysten til omkring 4-5 millioner tønder om dagen, ifølge Reuters. 3

Rørledningen blev dermed en af de vigtigste aflastningsveje i det globale oliemarked. Da den efter droneangreb blev lukket, forsvandt kapacitet netop på et tidspunkt, hvor markedet havde få lette alternativer. Reuters rapporterede, at angrebet satte rørledningen ud af drift, og at Brent-olie sluttede i 105,68 dollar pr. tønde den 14. september på fornyet bekymring om forsyningerne. 17

Lagret råolie i Yanbu kan holde eksporten i gang i en kort periode, men det er ikke en erstatning for en fungerende rørledning. Reuters citerede vurderinger af, at de tilgængelige mængder kun kunne opretholde eksporten i fem til syv dage, hvis afbrydelsen fortsatte. Tidspunktet for en reparation er usikkert: Amerikanske embedsmænd beskrev afbrydelsen som kortvarig, mens uafhængige vurderinger pegede på, at den kan vare i ugevis.

Hvorfor større amerikansk eksport ikke lukker hullet

USA kan sende mere olie ud på verdensmarkedet, men kan ikke øjeblikkeligt genskabe Golfens kombination af råoliekvaliteter, udskibningshavne, tankskibe og raffinerede produkter.

Råolie skal fragtes, lastes, matche raffinaderiernes tekniske indretning og forarbejdes til eksempelvis diesel, flybrændstof og benzin. Mangel på raffinerede produkter kan derfor fortsætte, selv om der findes mere råolie andre steder. Columbia Universitys Center on Global Energy Policy vurderer, at amerikanske raffinaderier har eksporteret rekordstore mængder, hvilket har reduceret de hjemlige produktlagre, samtidig med at anlæggene kører tæt på deres praktiske grænser. De amerikanske diesel- og øvrige destillatlagre lå omkring 13 % under femårsgennemsnittet.

Mere amerikansk produktion eller eksport hjælper altså i marginen, men løser ikke automatisk en krise, der først og fremmest skyldes transport. Flaskehalsen er ikke alene råolie ved brønden, men også logistikken og kapaciteten i raffinaderierne.

Kinas lavere import købte tid – men måske ikke længe

Kina gav i begyndelsen markedet en vigtig aflastning ved at sænke sin nettoimport af råolie og i højere grad bruge egne lagre samt holde raffinaderiaktiviteten nede. Center on Global Energy Policy anslog, at Kinas nettoimport af råolie faldt 30 % på årsbasis i andet kvartal 2026 – svarende til 3,5 millioner tønder om dagen.

Det mindskede konkurrencen om tilgængelige tønder uden for Golfen og dæmpede det umiddelbare pres på de globale priser. Men det var en begrænset tilpasning på efterspørgselssiden, ikke en ny kilde til olie.

I august steg Kinas raffinaderigennemløb for anden måned i træk, understøttet af brændstofeksport efter Beijings lempelse af eksportrestriktionerne i midten af juli, skrev Reuters. Kina har fortsat lagre og politisk handlefrihed, men højere raffinaderiaktivitet betyder, at den tidligere importbegrænsning ikke kan forventes at opveje forstyrrelserne på ubestemt tid.

LNG rammes af det samme sikkerhedsproblem til søs

Oliekrisen viser et bredere energisikkerhedsproblem: Når forsikringsselskaber, besætninger og rederier vurderer en sejlrute som usikker, kan fysisk produktionskapacitet i praksis blive strandet – også selv om brønde, rørledninger og LNG-anlæg fortsat er intakte.

Brookings har beskrevet, at forsikring for skibe gennem Hormuz enten er utilgængelig eller uoverkommelig dyr, og at søfolk er uvillige til at tage turen. 2 Købere af flydende naturgas, LNG, har mindre fleksibilitet end oliekøbere, fordi LNG afhænger af specialskibe, modtageterminaler og kontraktbundne forsyningskæder. Det praktiske svar er derfor større spredning af risikoen: mere fleksible leveringsaftaler, alternative rørledninger hvor de findes, modtagekapacitet for LNG, lagring og mindre afhængighed af ét maritimt flaskehalsområde.

Det afgørende for olieprisen herfra

Det store spænd mellem prisprognoser skyldes i bund og grund to forskellige antagelser om krisens videre forløb.

Et højere olieprisscenarie på kort sigt bygger på fortsatte angreb, begrænset tankskibstrafik, et længerevarende tab af omvejsruter og yderligere træk på lagrene. Brent lå fortsat på 104,87 dollar pr. tønde den 18. september, og prisen havde tidligere på ugen nærmet sig de højeste niveauer i fire måneder, efter bekymringer om den beskadigede saudiske rørledning og afbrudte lastninger i Yanbu.

Et markant lavere prisforløb på længere sigt kræver et andet udgangspunkt: En troværdig genoprettelse af sikker skibsfart, reparation og genstart af eksportinfrastruktur, normale forsikringsvilkår og igen tilstrækkelige tankskibe. Det kan også kræve svagere efterspørgsel eller fornyet overudbud uden for Golfen.

De to udfald modsiger ikke hinanden. Det første prissætter en uløst fysisk flaskehals, mens det andet forudsætter, at den fjernes. Indtil sikker transit og alternative eksportveje er genoprettet på en troværdig måde, er oliemarkedet mere udsat for prisstød opad, end den aktuelle pris alene kan få det til at se ud.