USA kalder Australiens algoritme-fravalg for »censur«

Australiens forslag om en Digital Duty of Care – en lovbestemt digital omsorgspligt – har udløst en markant strid med USA. Konflikten handler ikke kun om en indstilling i sociale medier, men om hvem der skal bestemme over digitale feeds, hvilke skader platforme skal forebygge, og om nationale regler kan påvirke ytringsfriheden på tværs af grænser.

Trump-administrationen mener, at kravet om at håndtere myndighedsdefinerede skader, kombineret med krav til feed-design og store bøder, kan få platforme til at begrænse lovlige ytringer. Anthony Albaneses regering afviser dette og siger, at planen skal give brugerne mere kontrol samt gøre digitale tjenester ansvarlige for forudsigelige online skader. Der er fortsat tale om et lovudkast til høring – ikke gældende lov. 3

USA's kritik: Sikkerhedsregler kan blive til ytringskontrol

USA's ambassade i Canberra har sagt, at den har »alvorlige bekymringer« over, at forslaget kan lette censur af beskyttet tale, herunder ytringer fra amerikanere.

For det første kritiserer Washington det, som beskrives som stive, ensartede krav til platformenes design. Sociale medier skal efter forslaget tilbyde brugerne et valg: enten et feed med algoritmiske anbefalinger eller et feed, der kun viser indhold fra konti, brugeren selv følger. USA mener, at et påtvunget designvalg kan ændre, hvilke afsendere og synspunkter der får rækkevidde – også selv om opslag ikke direkte fjernes. 311

For det andet advarer USA mod brede eller uklare definitioner af »skade«. Hvis platforme risikerer ansvar eller bøder, kan de ifølge den amerikanske vurdering få et stærkt incitament til at nedprioritere lovligt, men kontroversielt indhold. Dermed kan en pligt til at beskytte brugere i praksis blive til synspunktsbaseret censur. 47

Washington ser desuden spørgsmålet som internationalt. Mange af de berørte platforme har hovedsæde i USA og bruger ofte fælles produktløsninger på flere markeder. Amerikanske myndigheder frygter derfor, at australske regler kan påvirke produktdesign, indholdsdistribution og amerikaneres ytringer også uden for Australien – det, USA kalder »ekstraterritorial censur«. 712

Hvad Australiens lovudkast vil betyde

Lovudkastet vil indføre en generel pligt for omfattede onlinetjenester til, i det omfang det er rimeligt praktisk muligt, at sikre et trygt onlinemiljø. Omfanget rækker videre end klassiske sociale netværk og omfatter ifølge omtalen af udkastet blandt andet sociale medier, onlinespil og AI-chatbots. 8

Det mest synlige krav for sociale medier er feed-valget. Brugeren vil som udgangspunkt få et feed med algoritmiske anbefalinger, men skal kunne fravælge det og i stedet se indhold fra konti, vedkommende selv følger. 311

Den bredere omsorgspligt skal få selskaberne til at identificere og mindske forudsigelige skader, frem for kun at reagere, når skaden allerede er sket. Blandt de nævnte risici for børn er mobning, pornografi, misogyni og spiseforstyrrelser. Reglerne omfatter også alvorligt skadeligt materiale og adfærd, der rammer voksne. 36

Overtrædelser kan blive dyre: Virksomheder risikerer maksimale bøder på omkring 109 mio. australske dollar. 56

Australiens svar: Det handler om valg, ikke censur

Premierminister Anthony Albanese har afvist USA's beskrivelse. Regeringen fremstiller initiativet, kaldet »My Feed, My Way«, som en mulighed for, at australiere selv bestemmer, om algoritmiske anbefalinger skal styre deres feed – ikke som statslig kontrol med konkrete opslag. 3

Labors grundsyn er, at tjenester, hvis produkter kan udsætte brugere for forudsigelige skader, skal have et proaktivt ansvar for at mindske risikoen. Det algoritmiske feed bliver ikke forbudt; brugere kan fortsat vælge det. 3

De Grønne sagde, at partiet ville gennemgå detaljerne i udkastet, før det fastlagde sin endelige holdning. Den tilgængelige rapportering dokumenterer ikke en senere, endelig reaktion fra De Grønne specifikt på den amerikanske indblanding. 3

Del af en større strid om amerikanske techgiganter

Sammenstødet passer ind i Trump-administrationens bredere modstand mod udenlandske digitale skatter, bøder og reguleringer, som den anser for urimeligt belastende for amerikanske teknologivirksomheder eller begrænsende for amerikaneres ytringsfrihed. 37

Australiens nylige forbud mod sociale medier for børn under 16 år skærper også betydningen. Tiltaget har fået international opmærksomhed og været med til at placere Australien som et muligt forbillede for strammere platformregulering. Derfor er Digital Duty of Care mere end blot en australsk indenrigspolitisk sag. 3

Hvad sker der nu?

Høringsfristen for lovudkastet udløb 22. september 2026. Den australske regering har oplyst, at den forventer at fremsætte et lovforslag i Parlamentet senere i 2026. Den endelige lovtekst kan derfor stadig nå at ændre sig. 3

Striden viser en grundlæggende politisk uenighed: Australien afprøver, om brugerindflydelse og en proaktiv sikkerhedspligt kan mindske online skader. USA advarer om, at regler udformet for at øge sikkerheden kan ændre synlighed og moderation på en måde, der lægger en dæmper på lovlige ytringer langt uden for Australiens grænser.