Derfor steg olieprisen efter fire dages fald

Oliepriserne steg beskedent i den tidlige asiatiske handel 22. september og brød dermed en stime på fire faldende handelsdage. Brent-olie med levering i november steg 74 cent, svarende til omkring 0,75 %, til 101 dollar pr. tønde. Den oktoberudløbende WTI-kontrakt steg 41 cent til omkring 96 dollar. Dagen før var Brent endt på 100,34 dollar, et fald på 3,4 %, mens WTI var faldet 4,5 % til 95,78 dollar. 1

Stigningen var dog ikke et tegn på, at markedets forsyningsbekymringer var forsvundet. Den afspejlede snarere en skrøbelig balance: håb om, at diplomati mellem USA og Iran kan mindske konfliktrisikoen, over for fortsat uro om saudiarabiske eksportveje og sikkerheden for skibsfarten i regionen.

Håb om diplomati udløste først faldet

Det fire dage lange prisfald skyldtes især forventninger om en mulig diplomatisk åbning mellem USA og Iran under FN's Generalforsamling. Præsident Donald Trump sagde, at han var åben for at mødes med Irans præsident Masoud Pezeshkian, der ventedes i New York, mens Iran gennem mæglere havde fremsendt betingelser for at genoptage forhandlinger.

For oliemarkedet er selv udsigten til samtaler vigtig. Den kan reducere den risikopræmie, som investorer har lagt ind i olieprisen for mulige afbrydelser af Mellemøstens produktion og transport. Det var den umiddelbare markedsreaktion: håb om nedtrapning af konflikten, sammen med tegn på bedring i Saudi-Arabiens olieudskibninger, trak Brent ned mod 100 dollar. 13

Der var imidlertid intet bekræftet diplomatisk gennembrud. Prisopsvinget 22. september viste derfor, at handlende ikke ønskede at fastholde store væddemål på yderligere prisfald, før der kom klarere signaler fra FN-møderne.

Saudiarabisk omlægning løste ét problem – og forstærkede et andet

Houthi-angreb på Saudi-Arabiens East-West-rørledning forstyrrede en vigtig eksportvej. Saudi Aramco flyttede derfor en større del af olieeksporten til terminaler ved Den Persiske Golf og videre gennem Hormuzstrædet. Satellitdata, som JPMorgan henviste til, viste, at saudiske oliemængder gennem strædet i gennemsnit var omkring 2,9 mio. tønder om dagen i de foregående seks dage, mod cirka 700.000 tønder dagligt i august. 2

Det viste, at Saudi-Arabien fortsat kunne flytte betydelige mængder olie trods rørledningsproblemet og dæmpede frygten for et øjeblikkeligt totalt eksportbortfald. Satellitbilleder viste desuden supertankere med en samlet kapacitet på omtrent 14 mio. tønder ved saudiske læsseterminaler i Golfen. 1214

Men løsningen gjorde samtidig flere saudiske tønder afhængige af Hormuzstrædet, den smalle og strategisk afgørende sejlrute mellem Iran og Oman. Markedet stod derfor med to modsatrettede signaler:

• Flere lastninger fra Saudi-Arabiens golfterminaler tydede på, at eksportmængderne kunne komme sig.
• Større afhængighed af Hormuzstrædet øgede eksponeringen mod eventuelle nye forstyrrelser af skibsfarten.

Det forklarer, hvorfor olieprisen kunne falde kraftigt på diplomatiske forhåbninger og derefter hurtigt finde støtte, da handlende igen vurderede den tilbageværende geopolitiske risiko.

Et opsving drevet af short covering

Tim Waterer, chefmarkedsanalytiker hos KCM Trade, beskrev den tidlige prisstigning som et typisk short-covering-opsving, ikke som en grundlæggende ændring i oliemarkedet. Short covering betyder, at handlende, der har positioneret sig til faldende priser, køber kontrakter tilbage for at lukke eller mindske deres risiko.

Efter det hurtige fald over fire dage kunne sådanne investorer vælge at reducere deres væddemål på yderligere fald, fordi nyheder om diplomati eller olieudbud hurtigt kunne vende markedet.

Det er en væsentlig skelnen: Et short-covering-rally kan løfte priserne, selv om den fysiske balance mellem udbud og efterspørgsel ikke er blevet mærkbart strammere. Den beskedne stigning sagde derfor mere om positionering og usikkerhed end om en bekræftet forværring af olietilgængeligheden.

Derfor er prognoserne så usikre

De afgørende faktorer – fremskridt i diplomatiet, holdbarheden af Saudi-Arabiens alternative eksportveje og sikkerheden for skibsfarten – er svære at forudsige. JPMorgan oplyste, at banken ikke havde et klart basisscenarie for oliemarkedet og ikke vidste, hvordan konfliktens slutspil skulle modelleres.

Goldman Sachs illustrerede, hvor bredt udfaldsrummet er: Olieprisen kan falde mod 80 dollar pr. tønde, hvis regionens eksport normaliseres, men kan stige til 120 dollar, hvis angreb på skibsfarten i Mellemøsten tager til.

Det skal markedet holde øje med nu

Den næste bevægelse i olieprisen afhænger af, om nyhederne understøtter fortællingen om diplomati eller igen skærper frygten for forsyningssvigt. Tre signaler er særligt vigtige:

1. Konkrete skridt mod kontakt mellem USA og Iran ved FN's Generalforsamling. En troværdig vej til nedtrapning kan yderligere reducere den geopolitiske risikopræmie.
2. Saudiarabiske eksportmængder og læsseaktivitet. Vedvarende aktivitet ved golfterminalerne vil vise, om omlægningen afbøder udfaldet fra East-West-rørledningen.
3. Sikkerheden i Hormuzstrædet. Når mere saudiarabisk olie passerer denne rute, kan en forværring af sikkerhedssituationen få en uforholdsmæssigt stor effekt på olieprisen.

Bevægelsen 22. september bør derfor bedst ses som en forsigtig stabilisering efter et stejlt fald – ikke som en endelig konklusion om, at forsyningsrisikoen er væk. 12