EU-forhandlinger om Rusland-sanktioner strandede på strid om to oligarker

EU-ambassadørerne nåede ikke frem til en aftale før fristen ved midnat den 22. september, fordi beslutningen krævede enstemmighed, og Letland afviste det foreslåede bytte: Alisher Usmanov og Mikhail Fridman skulle fjernes fra sanktionslisten mod, at restriktionerne mod cirka 3.000 andre Rusland-tilknyttede personer og enheder blev forlænget i tre år. Forhandlingerne skulle fortsætte tirsdag morgen, få timer før den juridiske frist. 14

Kompromiset på bordet

• Usmanov og Fridman, der begge første gang blev opført på listen i 2022, skulle afnoteres helt. Samtidig skulle indefrysning af aktiver og indrejseforbud for de øvrige knap 3.000 personer og enheder forlænges med 36 måneder frem for den sædvanlige fornyelse på seks eller 12 måneder. 14
• Andre modeller, herunder kun at ophæve deres indrejseforbud og bevare indefrysningen af aktiver, opnåede ifølge oplysningerne ikke konsensus. 3
• Den treårige periode indgik selv som et incitament: Næste fornyelse ville først falde i efteråret 2029. 3

Hvorfor Frankrig, Slovakiet og Luxembourg støttede afnotering

• Slovakiet havde brugt sin vetomulighed til at presse på for, at Usmanov og Fridman blev fjernet. Tidligere havde landet søgt kortere forlængelser frem for politiske afnoteringer. 3
• Frankrig ønskede Usmanov fjernet på baggrund af tegn på, at Aserbajdsjan kunne løslade to tilbageholdte franske statsborgere, hvis han blev afnoteret. Aserbajdsjan afviste dog fremstillingen af, at landet havde lagt pres på Paris. Koblingen bør derfor ses som en rapporteret diplomatisk forbindelse – ikke som et fastslået forhold. 143
• Luxembourg ønskede Fridman fjernet, efter at Usmanovs foreslåede afnotering kom på bordet. Oplysninger har kædet Luxembourgs interesse sammen med Fridmans voldgiftssag mod landet på omkring 16 mia. dollar, men materialet her dokumenterer ikke uafhængigt, at dette var motivet. 14
• Begge mænd har anfægtet deres EU-listninger. Usmanovs sager om afnotering mislykkedes i 2024 og 2025. Fridman vandt en sag i 2024 om begrundelsen, der blev brugt i 2022-23, men forblev på listen, efter at EU opdaterede sit grundlag og sin dokumentation. 3

Derfor blokerede Letland

• Letland var sent den 21. september det eneste tilbageværende land, der sagde nej. Landet mente, at kompromiset ville svække frem for at styrke presset på Rusland. Udenrigsminister Baiba Braže sagde, at Letlands holdning er, at EU's sanktioner »skal styrkes, ikke svækkes«. 14
• Letlands indsigelse var nok til at standse pakken, fordi målrettede individuelle sanktioner skal godkendes af alle EU's 27 medlemslande. 14

Hvad kunne udløbe – og hvad kunne ikke

• Dødvandet den 15. september var blevet løst med en rent teknisk forlængelse på blot syv dage frem til 22. september. Hvis der fortsat ikke var enighed ved fristen, risikerede hele ordningen med individuelle listninger – indefrysning af aktiver og indrejseforbud for knap 3.000 personer og enheder – at udløbe. 14
• Det ville ikke berøre EU's særskilte sektorsanktioner mod den russiske økonomi. 14

Reaktioner før tirsdagens forhandlinger

• EU's udenrigschef Kaja Kallas opfordrede medlemslandene til at fastholde sanktionerne mod Rusland og sagde, at embedsfolk sigtede mod hurtigt at afslutte forhandlingerne om forlængelsen. 5
• Ukrainske embedsfolk modsatte sig offentligt afnotering af begge oligarker. Ukraines udenrigsminister sagde, at intet havde ændret sig på en måde, der kunne begrunde det, og at en afnotering ville sende Moskva det forkerte signal. 14
• Det foreliggende materiale giver ikke tilstrækkeligt pålidelige og konkrete udtalelser fra Ukraines premierminister Sergii Koretskyi eller Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys. Deres præcise reaktioner kan derfor ikke bekræftes på dette grundlag.