Citi ser et sjældent vindue for investeringer i Latinamerika

Citi ser en usædvanlig gunstig kombination af globale og lokale forhold i Latinamerika: en svagere amerikansk dollar, høje råvarepriser, høje realrenter, udenlandske kapitalindstrømninger og mere markedsvenlige politiske signaler. Samlet kan det understøtte valutaer, obligationer i lokal valuta og aktier – og på sigt en højere økonomisk vækst.

Det er dog ikke en garanti for fortsatte kursstigninger. Citis hovedpointe er netop, at landene skal udnytte medvinden med reformer, troværdig økonomisk politik og bedre produktivitet. 7

Derfor mener Citi, at timingen er usædvanlig

Latinamerikanske aktier har allerede leveret et klart forspring. iShares Latin America 40 ETF var steget 15 % år til dato mod 11 % for S&P 500 og var mere end 70 % højere end ved udgangen af 2024. 7

Den svagere dollar er ifølge Citi den vigtigste drivkraft. For regionen betyder den typisk bedre bytteforhold i udenrigshandlen, stærkere lokale valutaer og en lavere byrde ved gæld, der er optaget i dollar. Den kan også løfte den lokale værdi af indtægter fra råvareeksport. 7

Det spiller sammen med høje priser på råvarer. Mange latinamerikanske økonomier er store eksportører af blandt andet energi, metaller og landbrugsvarer, og den stærke råvarebaggrund har allerede støttet både valutaer og aktiekurser. 5

Samtidig er realrenterne – renten efter inflation – fortsat høje. Det giver et attraktivt såkaldt carry-afkast: Investorer kan opnå et løbende afkast ved at holde højrentevalutaer eller lokale obligationer finansieret i lavere forrentede valutaer. Citi har peget på carry på op til 10 % i Brasilien. Hvis inflationen falder nok til, at centralbankerne senere kan sænke renterne, kan faldende markedsrenter desuden løfte obligationskurser og aktievurderinger. 7

Også geopolitikken kan være en medvind. Tættere bånd mellem USA og Latinamerika, omlægning af forsyningskæder og større interesse for nearshoring og friendshoring øger regionens strategiske betydning. Valgresultater, der tolkes som mere positive for stabile valutaer, fri handel og markedsorienteret økonomisk politik, kan samtidig sænke investorernes opfattede politiske risiko. 37

Colombia: Et konkret eksempel på mekanismen

Colombia viser, hvordan globale forhold og politiske forventninger kan forstærke hinanden. Pesoen nåede i juni sit stærkeste niveau i mere end fem år, hjulpet af et gunstigt globalt risikomiljø og efterspørgsel efter lokale aktiver. 4

Landets statsobligationer i lokal valuta var steget næsten 10 % fra slutningen af maj til midten af juli – den bedste udvikling i Latinamerika. Markedet prisede dermed en forventning om, at den kommende præsident kunne forbedre de offentlige finanser. 1

Reaktionen kom hurtigt efter første runde af præsidentvalget: Pesoen fik sit største hop i fire år, mens colombianske obligationer og aktier steg, da den højreorienterede kandidat Abelardo de la Espriella stod som klar favorit til anden valgrunde. 6

Et mere markedsvenligt regeringsskifte bidrog også til at genstarte markedet for virksomhedsobligationer. Lokale virksomheder udstedte obligationer for omkring 4 billioner pesos – 1,27 mia. dollar – i årets første syv måneder, samtidig med at renterne på statsgæld faldt. 2

Investeringscasen handler derfor ikke kun om rentekuponen. Investorer kan i princippet få både højt løbende afkast, valutastyrkelse og kursgevinster på obligationer, hvis større finanspolitisk troværdighed mindsker landets risikopræmie. Men det afhænger af, at de lovede forbedringer af de offentlige finanser faktisk bliver gennemført. 1

Brasilien: Stort potentiale, men valg kan styre markedet

Brasilien er centralt i den regionale kapitalrotation. Landet kombinerer høje realrenter og carry-afkast med dybe og likvide kapitalmarkeder, betydelig råvareeksponering og udsigten til, at eventuelle rentenedsættelser senere kan løfte aktievurderingerne. 7

Men brasilianske aktier og realen er særligt følsomme over for forventningerne til præsidentvalget. Citi har tidligere omtalt realen som en "valgvaluta": En valuta, som investorer kan afdække eller handle aktivt på før et valg, fordi den politiske usikkerhed kan skabe store udsving. 8

Muligheden ligger i et skifte mod større finanspolitisk disciplin og mere erhvervsvenlige rammer. Risikoen er omvendt, at et usikkert eller for markederne negativt valgresultat øger risikopræmierne, svækker realen og udskyder pengepolitiske lempelser. Det er en vurdering baseret på den dokumenterede valgfølsomhed – ikke en bekræftet prognose. 8

Hvad kan bremse eller vende opturen?

• Amerikanske renter og dollar: Yderligere rentestigninger i USA kan trække kapital tilbage mod dollaraktiver, styrke dollaren, øge presset på ekstern finansiering og få carry-handler til at blive lukket. Citis tidligere strategi gør attraktiviteten betinget af en bred global risikovillighed. 7
• Klima og landbrug: Tørke og oversvømmelser knyttet til El Niño kan ramme landbruget, især i Colombia og Peru. Det kan skade vækst og eksport samt presse inflation og offentlige finanser. 7
• Værdiansættelser og indtjening: Efter det kraftige aktierally er markederne ikke længere lige så billige. Nye stigninger skal i højere grad komme fra reel indtjeningsvækst, produktivitet, investeringer og reformer – ikke blot højere værdiansættelser. De foreliggende kilder giver ikke grundlag for at sætte tal på udviklingen i værdiansættelser eller lave en fælles indtjeningsprognose for regionen.
• Politisk gennemførelse: Colombias kursstigninger afspejler forventninger om finanspolitisk oprydning, mens den bredere regionale fortælling forudsætter stabil og investeringsvenlig politik. Skuffer landene på den front, kan kapitalindstrømninger og aktivpriser hurtigt gå den anden vej. 17

Citis budskab er dermed todelt: Latinamerika har et stærkere udgangspunkt end længe, men den eksterne medvind skal omsættes til troværdig økonomisk politik og virksomhedernes faktiske indtjening, før rallyet kan blive varigt.