Ja. Når brune og sorte bjørne går i vinterhi, laver de typisk ikke afføring, og de tisser enten slet ikke eller kun meget lidt.
11 Men det skyldes ikke, at de bare holder sig hele vinteren, som et menneske uden adgang til et toilet. Deres kroppe begrænser mængden af affald og genvinder en del af det, der ellers ville blive udskilt.
3
14
Der kommer ikke nyt materiale til tarmen
En bjørn spiser ikke under vinterhiet, så tarmen får ikke løbende tilført nye, ufordøjelige madrester.
9 Tarmen er dog ikke helt tom: Den udskiller stadig slim, og celler fra tarmvæggen afstødes. Resterne kan danne en kompakt masse, ofte omtalt som en fækal prop. Det er altså ikke et halvt års almindelig afføring, der ophobes i maven.
5
Nyrerne arbejder langsommere – og blæren genvinder vand
Nyrerne lukker ikke helt ned, men filtreringen falder kraftigt. Hos bjørne i hi falder den glomerulære filtrationsrate, altså hvor meget blodplasma nyrerne filtrerer, med omkring 70 procent.
11
Det særlige er, at vand og stoffer fra urinen kan optages gennem blærens væg og føres tilbage til blodet. Dermed hober urinen sig ikke blot op i blæren, og bjørnen kan spare på sit vand.
9
14
Urinstof bliver delvist til byggemateriale igen
At optage urinstof igen ville ikke i sig selv løse problemet; kroppen skal også håndtere det kvælstof, urinstoffet indeholder. Her spiller tarmbakterier en vigtig rolle: De nedbryder urinstof, og det genvundne kvælstof kan bruges til at danne aminosyrer – proteinernes byggesten.
3
6
Det er også en del af forklaringen på, hvordan bjørne kan begrænse tabet af muskelmasse gennem en lang periode uden føde.
Kort sagt fungerer bjørnens krop i hi som et ekstremt spare- og genbrugssystem: Der kommer næsten intet nyt til tarmen, vandet sendes tilbage i kredsløbet, og en del af det kvælstofholdige affald udnyttes igen.
3
9
14