Tegnene på, at Irans økonomi er ved at bukke under

Iran står over for en alvorlig økonomisk krise. De tydeligste tegn er, at husholdningernes købekraft falder, priserne på nødvendigheder stiger, jobsikkerheden svækkes, og staten mister indtægter fra olie samt adgang til udenlandsk valuta. Kilderne dokumenterer et bredt økonomisk pres, men de bekræfter ikke alle konkrete tal om eksempelvis rialens kursfald, skatteindtægter, medicinmangel eller omfanget af protester.

Hverdagsøkonomien er blevet markant hårdere

For almindelige iranere er krisen først og fremmest mærkbar i hverdagen. NPR beskriver, hvordan priserne på benzin, fødevarer og husleje er steget kraftigt siden angrebene fra USA og Israel. Mange låner blot for at overleve og udskyder store beslutninger i livet, fordi økonomien ikke længere hænger sammen. 3

Associated Press rapporterede, at supermarkeder i Teheran fortsat kan være fyldte, men at mange familier knap har råd til basisvarer. Ledigheden er stigende, og personer med arbejde må arbejde længere for penge, der ifølge rapporteringen kun rækker omtrent halvt så langt som året før. Det gør mad, medicin og andre nødvendigheder stadig mindre tilgængelige. 8

Det er en vigtig skelnen: Problemet er ikke nødvendigvis tomme hylder, men at varerne er uden for rækkevidde for en stadig større del af befolkningen. 8

Olie, valuta og handel er krisens omdrejningspunkt

Irans olieeksport er afgørende for statens indtægter og for landets adgang til hård valuta. Reuters rapporterede, at en amerikansk flådeblokade og strengere sanktioner begrænser olieeksporten, adgangen til udenlandsk valuta og statens indtægter. Det kan drive inflationen op, gøre import vanskeligere og mindske regeringens mulighed for at finansiere offentlige ydelser eller stabilisere valutaen. 7

De økonomiske problemer kommer oven i allerede eksisterende svagheder. Iran gik ind i konflikten med høj inflation, en svækket valuta, energimangel og strukturelle økonomiske problemer. Krigen har samtidig medført skader på infrastruktur, afbrudt handel, tabt produktion og udgifter til genopbygning. 17

Irans præsident har desuden sagt, at landets udenrigshandel er faldet med omkring en tredjedel som følge af sanktionerne og blokaden. 12

Teheran anerkender selv presset

Den iranske regering har oprettet Økonomiministeriets såkaldte Economic War Headquarters, et kriseorgan der skal håndtere økonomiske problemer knyttet til krigen. Samtidig har en højtstående iransk embedsmand advaret om et "smertefuldt svar", hvis landet bliver udsat for yderligere angreb. 4

At regeringen etablerer et særligt organ, er ikke i sig selv et bevis på, at en løsning er inden for rækkevidde. Det viser dog, at de økonomiske følger vurderes som så alvorlige, at de kræver central koordinering. Et sådant organ kan muligvis prioritere import, fordele subsidier og forsøge at afbøde mangler, men det kan ikke let genoprette olieindtægter, normalisere internationale betalinger eller fjerne valutapresset, så længe blokaden og sanktionerne fortsætter. Det er en analyse baseret på de dokumenterede begrænsninger af olieeksport, indtægter og adgang til udenlandsk valuta. 7

USA udvider presset mod Irans finansielle netværk

Det amerikanske finansministerium har lanceret Operation Economic Outcast, som beskrives som en kampagne mod Iran og de internationale aktører, der hjælper landet økonomisk. Målet er at afskære Irans finansielle forbindelser globalt. 1

Kampagnen retter sig ikke kun mod olie. USA har blandt andet sanktioneret den russiske VTB Bank med henvisning til bankens påståede rolle i iransk sanktionsomgåelse, herunder forbindelser til sanktionerede iranske banker. 2

Den 17. september ramte amerikanske sanktioner også kryptobørsen BitBank. Ifølge Reuters er børsen kontrolleret af den sanktionerede iranske finansmand Babak Zanjani og blev anklaget for at behandle betalinger med forbindelse til skibe, der passerer Hormuzstrædet. Et indgreb mod sådanne kanaler kan gøre det sværere for Iran at flytte midler uden om det almindelige banksystem. 11

Ingen tydelig vej til økonomisk lettelse

Iran har sagt, at landet ikke vil genoptage samtaler med Washington, så længe Teheran mener, at en midlertidig aftale er blevet brudt. Samtidig har iranske repræsentanter advaret om mulig optrapning i Hormuzstrædet og andre steder, hvis USA ikke fuldt ud gennemfører aftalen. 12

Hvis forhandlinger forbliver fastlåste, er der ingen klar kanal til en aftale om sanktionslettelser. Det øger sandsynligvis varigheden af det økonomiske pres og risikoen for yderligere eskalation. Det er en risikovurdering – ikke en forudsigelse. 47

Omvendt kan troværdige forhandlinger, der imødekommer begge parters erklærede betingelser, i princippet åbne for begrænset sanktionslettelse og bedre adgang til handel og finansiering. Det foreliggende materiale dokumenterer imidlertid ingen sådan aftale, og udsigterne til økonomisk lettelse er derfor fortsat usikre.