En meget kraftig El Niño kan løfte fødevarepriserne – men udfaldet er langt fra givet

NOAA’s seneste vurdering peger på, at El Niño hurtigt tager til: Der er over 90 procents sandsynlighed for en meget kraftig hændelse i efteråret og vinteren 2026-27 på den nordlige halvkugle. For oktober-december vurderes sandsynligheden for en hændelse af historisk styrke til 75 procent. 14

Det gør El Niño til en væsentlig risiko for verdensøkonomien, men ikke til en sikker global fødevarekrise. Den mest sandsynlige effekt er et ujævnt udbudschok: højere og mere ustabile landbrugspriser, dyrere fødevareimport og gødning samt en langsommere nedgang i inflationen. Det vil typisk ramme importafhængige lav- og mellemindkomstlande hårdest. 113

Vejret er den direkte kanal til fødevarepriserne

El Niño ændrer mønstre for nedbør og temperaturer. Det kan øge risikoen for tørke i dele af Sydøstasien, Australien, det sydlige Afrika og visse latinamerikanske producentlande, mens andre områder kan få kraftig regn og oversvømmelser. Derfor er der især opadgående prisrisiko for ris, sukker, soja, majs og hvede – men der vil også være producenter og regioner, som får gunstigere høstforhold.

Ris er et særligt følsomt marked, fordi afgrøden er basisfødevare for mange husholdninger i Asien og Afrika. FAO har nedjusteret prognosen for den globale risproduktion i 2026/27 til 553,1 mio. ton, 1,9 procent under den reviderede produktion i sæsonen før. 13

Samtidig er udgangspunktet mindre dramatisk, end overskrifterne kan antyde. FAO venter en samlet global kornproduktion på 2,98 mia. ton i 2026 – stadig den næststørste høst nogensinde. Det giver lagre og forsyninger, der kan dæmpe virkningen af lokale høstsvigt. 13

Energi, gødning og fragt kan forstærke chokket

Det afgørende er ikke El Niño alene, men om vejrfænomenet rammer samtidig med andre forstyrrelser. Højere olie- og gaspriser samt problemer med skibsruter kan gøre både transport, kunstgødning og fødevareproduktion dyrere.

Gødning er særlig vigtig, fordi høje priser kan få landmænd til at bruge mindre gødning, hvilket senere kan svække udbytterne. Verdensbanken har rapporteret, at prisen på urea steg kraftigt under konflikten i Mellemøsten. 12

Verdensbankens grundforløb peger på en stigning på omkring 2,5 procent i de globale råvarepriser på fødevarer. Men banken understreger, at El Niño, energi- og gødningspriser, større efterspørgsel efter biobrændstoffer og eventuelle eksportrestriktioner kan give et markant værre forløb. 12

Hvad kan det betyde for inflationen?

JPMorgans scenarieanalyser anslår, at en meget kraftig El Niño isoleret set kan løfte den globale fødevareinflation med omkring 0,7 procentpoint på toppen. Hvis den falder sammen med et oliechok og regionale konfliktrelaterede forsyningsproblemer, anslår banken et bidrag på 1,3-1,5 procentpoint og global fødevareinflation omkring 5 procent i begyndelsen af 2027. Det er betingede scenarier – ikke officielle prognoser. 57

Banken vurderer også, at kombinationen af El Niño og højere oliepriser kan øge den samlede globale inflation med cirka 0,3 procentpoint. 5 Konsekvenserne kan være størst i økonomier, hvor mad og brændstof fylder meget i husholdningernes budgetter, og hvor svagere valutaer gør importen endnu dyrere.

For centralbanker i sådanne lande kan det skabe et vanskeligt valg: Renten kan være nødt til at forblive høj eller blive sat op, selv hvis væksten er svag. I avancerede økonomier vil centralbanker ofte kunne se igennem et midlertidigt fødevarechok, medmindre det smitter af på lønninger og inflationsforventninger.

Markederne reagerer ofte før de fysiske mangler

Landbrugsmarkederne vil sandsynligvis indregne vejrrisikoen længe før eventuelle reelle mangler viser sig. Det kan give pludselige kursstigninger og høj volatilitet i futures og optioner frem for én lang, ensartet prisopgang.

Mest udsatte er fødevareimportører, fødevarevirksomheder uden prissikring, husdyrproducenter med høje foderudgifter samt virksomheder, der er afhængige af gødning eller sårbare skibsruter. Omvendt kan producenter i områder med gunstig nedbør få fordel af både bedre udbytter og højere priser.

Den humanitære risiko er størst

De alvorligste følger vil ramme husholdninger, der allerede er presset af konflikt, tørke, høj gæld eller en svag valuta. Når risproduktion falder, eller eksportlande indfører begrænsninger, kan overkommeligheden hurtigt forværres i lande, hvor ris er en uundværlig del af kosten. Verdensbanken har peget på betydelige risici i blandt andet Sydasien, det sydlige Afrika og dele af Østasien. 6

Højere fødevarepriser svækker også internationale nødhjælpsorganisationers købekraft: Det samme bistandsbudget rækker til færre mennesker.

Hvorfor det stadig kan ende mildere

Det værste scenarie er ikke givet. Store globale kornforsyninger, landmænds tilpasning, godt vejr i vigtige eksportlande, lavere oliepriser og mere stabile gødnings- og fragtleverancer kan begrænse effekten. Også NOAA’s forventning om mulig overgang til ENSO-neutrale forhold i april-juni 2027 taler imod at regne med en vedvarende El Niño langt ind i 2027. 1

Kernen i risikoen er derfor ikke, at El Niño i sig selv udløser en global fødevarekrise. Risikoen opstår, hvis klimaforstyrrelser, energi, gødning, shipping og geopolitik rammer samtidig og forvandler regionale høsttab til bredere fødevareinflation og humanitært pres.