Arvelig EGFR-variant kobles til kraftigt øget risiko for lungekræft hos aldrig-rygere

Et nyt studie i Science konkluderer, at den arvelige genvariant EGFR T790M er en usædvanligt stærk og tilsyneladende lungekræftspecifik risikofaktor. Bærere havde samlet set omkring 25 gange højere odds for lungekræft end personer uden varianten. For personer, der aldrig har røget, var den estimerede risiko omkring 62 gange højere end for aldrig-rygere uden varianten. 67

Mere end 3,3 millioner deltagere indgik i analysen

Forskerne fra Dana-Farber Cancer Institute og 23andMe Research Institute analyserede genetiske data fra mere end 3,3 millioner 23andMe-deltagere af europæisk afstamning. De identificerede 641 bærere af EGFR T790M. Variationen forekom væsentligt hyppigere i den brede gruppe af samtykkende forskningsdeltagere end tidligere offentlige gendatabaser havde antydet – anslået omtrent ti gange hyppigere. 7

Den forhøjede risiko var mest markant blandt aldrig-rygere. I de rapporterede undergruppeanalyser var risikoen cirka 62-doblet for denne gruppe, mod omtrent tidoblet blandt rygere. 6

Peger på en særlig forbindelse til lungekræft

Studiet fandt ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem varianten og 17 andre almindelige kræftformer. Det taler for, at den øgede risiko især angår lungekræft. Bærere, som udviklede lungekræft, fik i gennemsnit diagnosen omkring fem år tidligere end ikke-bærere.

Genetiske og geografiske analyser peger desuden på en såkaldt founder-effekt: Varianten menes at være kommet til USA med britiske og irske bosættere i begyndelsen af 1700-tallet og siden at være blevet hyppigere i en relativt genetisk isoleret befolkning i det sydlige Appalachia. Den er især koncentreret hos personer med rødder i Alabama, Mississippi og Tennessee. 6

Kan få betydning for fremtidig screening

I USA er adgang til CT-screening for lungekræft i høj grad baseret på alder og rygehistorik. Resultaterne rejser derfor spørgsmålet, om personer med bekræftet arvelig T790M-variant bør følges for lungekræft, også hvis de aldrig har røget – og eventuelt fra en yngre alder.

Det er dog vigtigt at skelne mellem et stærkt forskningsfund og en klinisk anbefaling: Studiet fastsætter ikke en dokumenteret plan for, hvornår eller hvor ofte raske bærere bør CT-scannes.

Det igangværende INHERIT-studie, NCT05587439, undersøger personer og familier med arvelig modtagelighed for kræft i brystkassen, særligt når tobakseksponeringen er lille eller fraværende. Formålet er blandt andet at forbedre risikovurderingen og undersøge personligt tilpassede tiltag som CT-screening. 4

Et eksempel er Frank McKenna, der aldrig har røget og har en familiehistorie med T790M-relateret lungekræft. For familier som hans – herunder raske slægtninge, der kan have arvet varianten – findes der endnu ikke etableret, evidensbaseret vejledning om CT-kontrol. Studiet styrker begrundelsen for kliniske forsøg og individuel vurdering hos specialister, men det angiver ikke i sig selv et screeningsinterval. 46