UAE-chef: Fysiske angreb og cyberangreb gik hånd i hånd

UAE blev under krigen i 2026 ramt af en koordineret form for hybrid krigsførelse, ifølge landets cybersikkerhedschef, dr. Mohamed Al Kuwaiti. Hans centrale påstand er, at hvert iransk missil- eller droneangreb mod et mål i Emiraterne blev ledsaget af et cyberangreb mod netop det samme mål. Pointen er dermed ikke kun mængden af digitale angreb, men samspillet mellem fysiske angreb, digital forstyrrelse og pres på offentlighedens tillid. 6

En kampagne, der skulle forstærke skaden

Al Kuwaiti har beskrevet angreb på kritiske sektorer som luftfart og energi. UAE Cyber Security Council oplyste, at det havde opdaget og inddæmmet koordinerede angreb mod luftfart, energi og uddannelsessektoren, siden kampene begyndte i februar. 2

De rapporterede metoder omfattede forsøg på netværksindtrængen, udrulning af ransomware og systematiske phishingkampagner rettet mod nationale platforme og samfundsvigtige sektorer. 14 Al Kuwaiti har samtidig advaret om, at truslen rækker ud over tyveri af data: Manipuleret indhold og AI-understøttet vildledning kan ramme borgere, samfund og kritiske tjenester ved at svække tilliden til pålidelig information. 5

Det gør kampagnen større end et traditionelt problem med it-indbrud. Selv et afværget angreb mod et netværk kan ledsages af falske fortællinger eller manipuleret medieindhold, der skal skabe forvirring, panik eller mistillid midt i en krise.

Sådan skal angrebstallene læses

På konfliktens højdepunkt registrerede UAE omkring 800.000 forsøg på cyberangreb om dagen – cirka fire gange niveauet før krigen, ifølge omtale af Cyber Security Councils tal. 2 Separat oplyste Al Kuwaiti, at landet registrerede 640.000 cyberangreb på én tirsdag i september. 1

Tallene betyder ikke, at 800.000 eller 640.000 systemer blev kompromitteret. De dækker rapporteret fjendtlig eller forsøgt aktivitet, hvilket kan omfatte blokerede sonderinger, phishingforsøg og andre mislykkede hændelser.

Attributionen er UAE’s vurdering – ikke bevis i hvert enkelt tilfælde

Al Kuwaiti sagde, at Irans Islamiske Revolutionsgarde, IRGC, stod bag »mange« angreb mod UAE, og beskrev Iran som en af de væsentligste aktører i offensiven. 1 Det er en vurdering fremsat af en embedsmand fra UAE. Den offentligt tilgængelige rapportering fastslår ikke uafhængigt IRGC-ansvar for hver enkelt cyberhændelse eller hvert påstået par af fysisk angreb og cyberangreb.

Den skelnen er vigtig i cyberkonflikter. Operationer kan føres gennem mellemmænd, anvende fælles værktøjer eller blive udført af grupper, der er politisk allierede, uden at en statslig enhed kan identificeres direkte.

Hvorfor samarbejdet med erhvervslivet var afgørende

I Al Kuwaitis fremstilling byggede modsvaret på kollektivt forsvar: Offentlige institutioner samt nationale og internationale private operatører delte information og reagerede på tværs af sammenkoblede systemer. Han har fremhævet, at cybersikkerhed er et fælles ansvar for myndigheder, erhvervsliv og det bredere samfund.

Det er særligt relevant for havne, lufthavne, energisystemer og kommunikationsnet, hvor ejerskab, drift og tekniske afhængigheder ofte går på tværs af den offentlige og private sektor. Den praktiske læring er enkel: Modstandsdygtighed kræver hurtig deling af efterretninger og en koordineret indsats, før en hændelse spreder sig fra én organisation eller sektor til en anden.

Kravet om en »Cyber Genèvekonvention«

Al Kuwaiti har opfordret til en »Cyber Genèvekonvention«, der skal fastlægge regler for cyberkrig, beskytte digitale aktiver og definere, hvornår et alvorligt cyberangreb mod kritisk infrastruktur bør anses som en krigshandling. 3

Argumentet peger på et konkret juridisk problem. En stat kan blive ramt af cyberoperationer, der forstyrrer civile tjenester, mens ansvaret fortsat er omstridt, og konsekvenserne af et modsvar kan krydse landegrænser eller ramme civile. Klarere internationale normer ville ikke fjerne de problemer, men kunne skabe forventninger til beskyttelsen af civil infrastruktur, ansvarlighed og tærskler for statslig handling.

UAE har koblet dette arbejde med internationale normer til standardisering. I juli 2026 udpegede Den Internationale Telekommunikationsunion, ITU, Al Kuwaiti som formand for den arabiske regionale gruppe under ITU-T Study Group 17. Det er ITU’s organ for standardisering inden for informationssikkerhed, cybersikkerhed, identitetsstyring, privatliv og nye teknologier. UAE har også offentligt støttet internationalt samarbejde mod misbrug af AI og nye teknologier.

Hvad CHOSEN BRICK har – og ikke har – med sagen at gøre

En særskilt fælles advarsel fra Storbritanniens National Cyber Security Centre, FBI og den nederlandske efterretningstjeneste AIVD advarede om, at iranske statslige cyberaktører siden mindst 2025 har anvendt spywarefamilien CHOSEN BRICK mod dissidenter, aktivister og journalister. Ifølge advarslen kan skadeprogrammet indsamle kontakter, e-mails og beskeder på sociale medier og dermed potentielt gøre det muligt at spore målpersoners bevægelser.

Kampagnen anvendte spear-phishing og social engineering på blandt andet WhatsApp og Telegram. NCSC oplyste, at spywaren kunne indsamle skærmbilleder og beskedhistorik.

Der er ikke offentligt belæg i materialet her for, at CHOSEN BRICK blev brugt i den påståede kampagne mod UAE’s infrastruktur. Relevansen er i stedet illustrativ: Det samme bredere trusselsbillede kan rumme både forstyrrende operationer mod kritiske systemer og målrettet overvågning af enkeltpersoner. Det er forskellige formål, ofre og tekniske sammenhænge, som ikke bør blandes sammen.

Den større sikkerhedsudfordring

For et land, der vil udbygge brugen af AI som del af sin Centennial 2071-vision, handler opgaven ikke kun om at forhindre uautoriseret adgang til netværk. Det handler også om at beskytte den tillid, kommunikation og de essentielle tjenester, som i stigende grad afhænger af digitale systemer.

Al Kuwaitis beskrivelse af synkroniserede angreb peger derfor på et bredere krav til beredskabet: Fysisk sikring, cyberforsvar, krisekommunikation og indsats mod misinformation skal fungere samlet. I en hybrid konflikt er det muligvis ikke nok at forsvare ét lag alene. 65