Uklart slutspil i Iran-krigen gør olieprisen næsten umulig at forudsige

JPMorgans vurdering er først og fremmest et varsel om, at olie ikke længere alene prissættes efter den normale balance mellem udbud og efterspørgsel. Markedet forsøger i stedet at sætte pris på et krigsforløb, hvor hverken varighed, eskalation eller udvej er kendt. Efter mere end seks måneders konflikt siger bankens analytikere, at vejen mod krigens afslutning i stigende grad er umulig at forudsige. 17

Det peger på, at de økonomiske grænser, investorerne troede kunne dæmpe konflikten, ikke har skabt en holdbar løsning eller en sikker normalisering af energiflowet. Derfor er et hurtigt fald tilbage til priserne før krigen ikke et sikkert udgangspunkt.

Fra risikopræmie til reel mangel

Brent-olien har handlet omkring 105 dollar pr. tønde – omtrent 45 % over niveauet før krigen – mens markedet også er presset af dyrere raffinerede produkter, særligt diesel. Det er et tegn på mere end en kortvarig nervøs risikopræmie: både råolie, transportveje og raffinering er blevet en del af problemet. JPMorgan vurderede i september Brents såkaldte fair value til 90 dollar mod en markedspris omkring 106 dollar, hvilket indikerer, at investorer indregner risiko for yderligere forsyningsforstyrrelser. 15

Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer, at den globale olieforsyning i 2026 i gennemsnit vil være 100,7 mio. tønder om dagen. Det er 5,7 mio. tønder om dagen mindre end i 2025. Agenturet har samtidig rykket forventningen om en fuld genopretning af Golfens olieproduktion til 2027, mens lagrene er faldet og dermed giver markedet en mindre stødpude. 1

Hvorfor sejlruter og infrastruktur er afgørende

Usikkerheden handler ikke kun om, hvor mange tønder der produceres. Den handler også om, hvor de kan transporteres hen, om skibe kan forsikres, og om rørledninger, havne og raffinaderier fungerer.

Strædet ved Hormuz er et centralt flaskehalsområde for olie fra Golfen. Samtidig kan uro omkring Bab el-Mandeb-strædet ved indsejlingen til Det Røde Hav forsinke eller omlægge skibsfarten. Når flere ruter og energianlæg er under pres på samme tid, bliver det sværere at erstatte manglende leverancer – også selv om der fortsat findes olie andre steder i verden. 5

Det forklarer også, hvorfor en politisk melding om en forestående afslutning på krigen ikke i sig selv løser oliemarkedets problem. For at priserne kan falde stabilt, skal markedet have konkrete tegn på, at skibsfarten er sikker, infrastrukturen virker, produktionen er genoprettet, og lagrene igen bygges op.

Dyr energi kan brede sig til hele økonomien

Forbrugere mærker ofte energichokket ved pumpen, men diesel er mindst lige så vigtig for den bredere økonomi. Den indgår i godstransport, landbrug, fødevareproduktion, industri og opvarmning. Højere energiomkostninger kan derfor løfte priser på tværs af mange varer og tjenester.

Det øger risikoen for såkaldte andenrundeeffekter: Virksomheder sender højere omkostninger videre i priserne, og lønkrav kan følge efter. Samtidig svækker de dyrere energiregninger husholdningernes og virksomhedernes købekraft. Resultatet kan blive den ubehagelige kombination af lavere vækst og vedvarende inflation.

Centralbankerne får et svært valg

I Storbritannien har Bank of England fastholdt sin styringsrente på 3,75 %. Banken har dog gjort klart, at en yderligere eskalation i Iran-krigen kan gøre renteforhøjelser nødvendige. Ved mødet i juli stemte tre medlemmer af bankens pengepolitiske komité for at hæve renten til 4 %, selv om flertallet ønskede at holde den uændret. 34

Det illustrerer dilemmaet: Centralbanker ønsker normalt at sænke renterne, når væksten svækkes. Men hvis energichokket holder inflationen høj, kan de i stedet blive nødt til at fastholde en stram pengepolitik – eller hæve renterne yderligere.

Den afgørende test for olieprisen

JPMorgans usikkerhed afslører dermed, at der ikke findes ét enkelt nøgletal eller én politisk overskrift, som kan afgøre olieprisens retning. Et reelt fald kræver mere end et løfte om våbenhvile. Det kræver vedvarende normalisering af eksportveje, sikkerhed for skibsfarten, fungerende energiinfrastruktur og en genopbygning af verdens olielagre.

Indtil det sker, er det mest sandsynlige billede fortsat store udsving i energipriserne, pres på den globale vækst og en vanskeligere inflationsopgave for centralbankerne.