Giorgia Meloni mener, at Ruslands gentagne provokationer rundt om i Europa vidner om en form for nervøsitet i Kreml. Ifølge Italiens premierminister er det et forsøg på at flytte opmærksomheden væk fra krigen i Ukraine, hvor udviklingen ikke går, som Moskva havde forventet. Samtidig understregede hun, at Italiens linje til støtte for Ukraine »aldrig har vaklet«. Hvis Italien vil have indflydelse, skal landet være klart og konsekvent, lød hendes argument.
14
Salvini-møde ændrer ikke Italiens kurs
Meloni betragtede vicepremierminister Matteo Salvinis møde med Ruslands ambassadør som ukontroversielt. Hun sagde også, at der ikke findes et absolut juridisk forbud mod italienske virksomheder i Rusland, så længe de overholder sanktionerne. Ingen af delene ændrer imidlertid Roms udenrigspolitiske kurs til støtte for Kyiv, gjorde hun klart.
14
Militær støtte er godkendt – men ny pakke er ikke vedtaget
Italien har formelt godkendt, at den militære bistand til Ukraine fortsætter gennem 2026.
5
Omtalen af en ny, cirka 3 mia. euro stor støttepakke bør dog tages med forbehold. Pakken er blevet kædet sammen med SAMP/T NG-luftforsvarsbatterier, Aster 30-missiler og langtrækkende radarer. Men forsvarsminister Guido Crosetto sagde sidst i august, at en 13. pakke endnu ikke var vedtaget som en formel regeringsakt.
15
Dronehændelser øger presset på Europa
Den 15. september skød et italiensk NATO-kampfly, udstationeret i Litauen, en drone ned efter dens indtrængen i litauisk luftrum. Crosetto sagde, at den »højst sandsynligt« kom fra Rusland. Men både oprindelsen og dronetypen – den er omtalt som en Gerbera – er fortsat vurderinger og ikke offentligt bekræftet gennem endelige tekniske undersøgelser.
2
I Tyskland har regeringen direkte anklaget Rusland for det forsøgte angreb med en eksplosiv drone mod Leipzig Lufthavn. Berlin beskriver sagen som en del af en systematisk russisk hybridkampagne, mens Moskva afviser ansvaret. EU kaldte Leipzig-sagen en eskalation på EU-territorium og har sammen med NATO signaleret større pres på Rusland og skærpede modforanstaltninger.
7
8
Samlet set passer episoderne ind i den europæiske bekymring for, at Moskva kombinerer den konventionelle krig i Ukraine med handlinger under tærsklen for åben krig: krænkelser af luftrum, sabotage og angreb mod kritisk transportinfrastruktur. Formålet kan være at teste NATO's beredskab, lægge pres på regeringer og svække de allieredes sammenhold uden nødvendigvis at udløse en direkte militær konfrontation.
Derfor handler Europas respons i stigende grad om hurtigere luftforsvar og kapacitet mod droner, bedre efterretninger og sikrere placering af ansvar, mere robust infrastruktur samt koordinerede diplomatiske og økonomiske konsekvenser – frem for at behandle hver hændelse som en enkeltstående sag.
1
7