Fed-renteforhøjelse kan udløse ny markedsuro

Før Feds rentebeslutning 16. september havde markedet i praksis indregnet en forhøjelse på 0,25 procentpoint – den første siden 2023 – til et målrenteinterval på 3,75-4,00 %. Den centrale risiko var dermed mindre selve forhøjelsen end spørgsmålet om, hvorvidt Fed-chef Kevin Warsh ville varsle yderligere stramninger, mens olie, inflationsforventninger, offentlig låntagning og lange renter var på vej op. 510

Aktierne blev mere forsigtige – uden egentlig panik

Aktiemarkederne havde indtaget en defensiv position. Den 15. september faldt Dow Jones 0,63 %, S&P 500 0,45 % og Nasdaq 0,78 %. I Asien faldt Hongkong 1,0 % og Shanghai 0,54 %, mens Japan kun lå marginalt lavere.

S&P 500 lå dog fortsat under 3 % fra rekordniveauet i august. Det pegede på forsigtighed snarere end et bredt, panikpræget frasalg.

Hvorfor en renteforhøjelse virkede sandsynlig

Rentefutures indregnede en sandsynlighed på 94,5 % for en forhøjelse på 25 basispoint, svarende til 0,25 procentpoint. Baggrunden var inflation, der fortsat lå over målet, et robust amerikansk arbejdsmarked og højere energipriser, som kunne brede sig til andre priser og lønninger. Warsh havde selv fremhævet, at den økonomiske aktivitet så ud til at være styrket.

Olie og statsgæld lagde ekstra pres på renterne

Brent-olie nåede et firemånedershøjt niveau på 109,97 dollar pr. tønde efter et kraftigt hop, før prisen faldt tilbage til omkring 104,49 dollar. Uro om forsyninger i Mellemøsten holdt imidlertid olieprisen høj.

Højere energipriser forstærker inflationsrisikoen. Samtidig var de lange renter under pres fra stor offentlig låntagning og voksende bekymringer om gæld. Den 10-årige amerikanske statsrente nåede kortvarigt 5,041 %, det højeste niveau siden 2007, mens gennemsnittet for 10-årige renter i G7-landene steg til det højeste siden midten af 2008.

Det betyder strammere finansielle vilkår, også før en eventuel centralbankforhøjelse: Det bliver dyrere for stater, virksomheder og husholdninger at låne.

Warsh mellem politisk pres og behovet for troværdighed

Warsh stod over for en særligt politisk følsom beslutning. Donald Trump havde valgt ham med en forventning om lavere renter og havde offentligt presset Fed til at sænke dem. En renteforhøjelse kunne derfor demonstrere Feds uafhængighed, men også skærpe en konflikt med Det Hvide Hus. 27

Omvendt kunne det skade Warshs inflationsbekæmpende troværdighed, hvis han undlod at følge op på de mere høgeagtige signaler. 11 Stephen Miran argumenterede for, at en forhøjelse ville være forhastet, fordi de seneste inflationstal ifølge ham kunne være forvrængede og senere blive revideret.

Markedet lyttede især efter signaler om næste rentetrin

Når et renteløft på 0,25 procentpoint allerede er indregnet, afgøres den umiddelbare markedsreaktion typisk af andet end selve beslutningen: Feds formuleringer, eventuelle uenigheder i afstemningen, prognoserne og Warshs pressekonference.

Et tydeligt høgeagtigt budskab – med udsigt til flere forhøjelser – kunne sende lange renter videre op og presse aktierne ned. En mere forsigtig tone eller ny tvivl om centralbankens uafhængighed kunne omvendt svække dollaren, selv efter en renteforhøjelse, hvis investorerne nedjusterede forventningerne til den fremtidige rentebane.

Historien giver ikke et enkelt svar for aktier

Aktier har ofte klaret sig godt under stramningsforløb, når Fed får inflationen under kontrol uden at udløse recession. Resultaterne har været langt dårligere, når højere renter blotlægger for høje værdiansættelser, finansiel sårbarhed eller ender i økonomisk tilbageslag.

Denne gang var risikoen, at markederne ville opfatte Feds kurs som en reaktion på både inflation og finanspolitisk pres – ikke som en almindelig normalisering af renten. De allerede kraftigt stigende obligationsrenter gjorde den sondring vigtig.

Lav aktierisikopræmie var en tydelig advarsel

S&P 500’s aktierisikopræmie – det ekstra forventede afkast ved aktier frem for amerikanske statsobligationer – lå ifølge rapportering tæt på sit laveste niveau siden dotcom-perioden. 6

Når 10-årige statsrenter ligger omkring eller over 5 %, modtager investorer relativt begrænset kompensation for at tage aktierisiko. Det gør særligt højt prissatte vækstaktier, men også det brede aktiemarked, mere sårbart over for selv moderate stigninger i reale renter, skuffende indtjening eller et mere høgeagtigt Fed-forløb.