Kæmpestudie finder 1.260 DNA-varianter knyttet til personlighed

Det hidtil største genetiske studie af personlighed peger på, at personlighed er stærkt polygenetisk: Mange almindelige DNA-varianter bidrager hver især ganske lidt til de fem store personlighedstræk – ikke at der findes ét “gen for” eksempelvis udadvendthed eller samvittighedsfuldhed. Studiet understøtter en biologisk komponent i personlighed, men ikke genetisk determinisme. 12

1.260 varianter – men med meget små virkninger

Forskergruppen bag Revived Genomics of Personality Consortium samlede data fra 46 internationale kohorter. Afhængigt af personlighedstrækket omfattede analyserne mellem 611.037 og 1,14 millioner deltagere. De fem træk, ofte kaldet Big Five, er ekstraversion, venlighed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme og åbenhed over for erfaring. 12

• Der blev identificeret 1.260 omtrent uafhængige DNA-varianter med statistisk signifikante sammenhænge til et eller flere af de fem træk. 12
• 824 af varianterne – omkring 65 % – lå i genområder, der ikke tidligere var sat i forbindelse med det pågældende personlighedstræk. 2
• Langt de fleste fund var specifikke for ét træk: 82 % af de genområder, der indeholdt en signifikant variant, var kun forbundet med ét af Big Five-trækkene. 2

De almindelige genvarianter forklarede samlet omkring 4,8-9,3 % af den observerede variation i de enkelte træk. Når forskerne korrigerede for, at spørgeskemaer ikke måler personlighed helt perfekt, lød estimatet på 10,5-16,2 %. 25

Det er væsentligt lavere end de arvelighedstal på ofte omkring 40-50 %, som tvillingestudier typisk har fundet. Forskellen betyder ikke, at det resterende nødvendigvis er miljø: Noget af den arvelige påvirkning kan ligge i sjældne varianter eller mere komplekse genetiske mekanismer, og der er også metodiske forskelle mellem typerne af studier.

Søskendeanalysen: Ikke blot et resultat af hjemmet

Forskerne sammenlignede også omkring 51.000 søskende. De genetiske sammenhænge ændrede sig kun lidt, når man sammenlignede søskende med hinanden. 2

Det er vigtigt, fordi søskende i vidt omfang deler opvækstvilkår. Resultatet taler derfor imod, at de observerede genetiske sammenhænge først og fremmest er en indirekte effekt af eksempelvis forældres uddannelse, familiens økonomi, boligområde eller andre fælles familieforhold. De passer bedre med en direkte biologisk arv. 2

Det er dog ikke det samme som, at miljøet er uvæsentligt. Personlighed udvikles i samspillet mellem medfødte dispositioner og erfaringer gennem livet – også fordi mennesker delvist opsøger og fremkalder forskellige miljøer.

Sammenhænge med sundhed, adfærd og flytninger

Studiet fandt genetiske sammenhænge mellem personlighedstræk og en række brede mønstre i liv og adfærd. Det er statistiske associationer, ikke beviser for, at et træk direkte forårsager et bestemt udfald hos den enkelte. 12

• Samvittighedsfuldhed: En genetisk tilbøjelighed til højere samvittighedsfuldhed hang sammen med bedre selvvurderet helbred, mindre rygning og andet stofbrug, mere fysisk aktivitet, færre indlæggelser og mere gunstige aldringsrelaterede udfald. 236
• Neuroticisme: Højere neuroticisme hang sammen med mindre gunstige mentale og fysiske helbredsudfald, herunder større sårbarhed over for internaliserende problemer som angst og depression samt mindre fordelagtige mønstre for helbred og aldring. 23
• Åbenhed: Højere åbenhed hang sammen med større geografisk mobilitet, eksempelvis at flytte fra sit fødested eller skifte bopæl, og med uddannelsesrelaterede udfald. 2

Uddannelse og vægt kan også påvirke personligheden

Analysen peger ikke på en ensrettet kæde fra gener til personlighed til livsresultater. Forskerne brugte blandt andet mendelsk randomisering – en metode, der undersøger, om genetiske mønstre er forenelige med en mulig årsagsretning – og fandt tegn på, at uddannelse selv kan øge åbenhed. Det kan altså være mere end blot, at personer, der allerede er åbne, tager mere uddannelse. 12

Ændringer i body mass index (BMI) kan omvendt påvirke samvittighedsfuldhed og neuroticisme. Det er foreneligt med, at helbred og sociale erfaringer kan ændre personlighed over tid. 2

Pointen er et løbende gen-miljø-samspil: Arvede forskelle kan påvirke valg og oplevelser, mens skolegang, helbred og livsbegivenheder kan påvirke personligheden tilbage. Resultaterne bør ikke læses som enkel, ensrettet genetisk årsagssammenhæng. 12

Vigtige begrænsninger

Omkring 95 % af deltagerne havde europæisk-lignende genetisk baggrund. Derfor kan effektestimater og polygene scorer ikke uden videre overføres til mennesker med andre genetiske baggrunde, lande, kulturer eller historiske livsvilkår. 12

Desuden viser en signifikant DNA-variant en statistisk sammenhæng, ikke nødvendigvis den konkrete biologiske mekanisme. Varianten kan markere et større genområde, hvor mange varianter følges ad.

Selv når man samler mange varianter i en polygen score, forklarer den kun en beskeden del af variationen på befolkningsniveau. Den kan ikke forudsige et bestemt menneskes personlighed præcist – og slet ikke afgøre, hvad personen vil gøre eller blive. 25

Studiets stærkeste konklusion er derfor, at personlighed har en bredt fordelt og delvist arvelig genetisk arkitektur. Men udvikling, miljø og individuel uforudsigelighed er fortsat helt centrale. 12