Kinas sikkerhedschef advarer: AI kan bruges til rygter og cyberangreb

Kinas minister for statssikkerhed, Chen Yixin, fremstiller kunstig intelligens som langt mere end et spørgsmål om teknologipolitik. I hans analyse kan AI bruges til at svække politisk stabilitet, ramme kritisk infrastruktur og øge Kinas sårbarhed over for udenlandsk teknologisk indflydelse. 16

AI som redskab i politisk påvirkning

Chen skrev, at »fjendtlige kræfter« og personer med skjulte motiver kan misbruge generativ AI til at opfinde politiske rygter, sprede skadelig information og puste til konfrontatoriske stemninger. Han beskrev det som krigsførelse om den offentlige opinion og som kognitiv krigsførelse mod Kina – med følger for landets politiske, institutionelle og ideologiske sikkerhed. 4611

Bekymringen handler især om skala. Syntetisk tekst, billeder, lyd og video kan gøre vildledende indhold både billigere at producere og lettere at målrette mod bestemte grupper. I ministerens optik øger det risikoen for påvirkningskampagner i stort omfang, som kan forstyrre den sociale orden eller svække tilliden til institutioner. 24

Udmeldingen passer ind i Kinas igangværende indsats mod AI-genereret misinformation, efterligninger, voldeligt eller vulgært indhold og andre former for skadeligt materiale. Kinas cyberspace-myndighed har oplyst, at dens kampagne i 2026 også retter sig mod mangler i modelregistrering og sikkerhedsgennemgang, usikre træningsdata, dataforgiftning og utilstrækkelig mærkning af syntetisk indhold. 17

Derfor nævnte han amerikanske modeller

Chen nævnte ifølge omtalen Anthropic-modellen Claude Mythos og OpenAI-modellen GPT-5.5-Cyber i forbindelse med farer for Kinas kritiske informationsinfrastruktur. Den kinesiske tekst skal have koblet modellerne til mere effektiv søgning efter sikkerhedssårbarheder og udvikling af malware. 7

Det er imidlertid en påstand om mulige kapaciteter og risikoen for misbrug – ikke dokumentation for, at selskaberne eller modellerne har udført et angreb. En af rapporterne understreger specifikt, at Chen ikke beskyldte nogen af modellerne for at være blevet brugt ved angreb mod Kina. 11

Argumentet rækker videre end misinformation. Chen advarede også mod AI-relaterede risici for kritisk infrastruktur, databeskyttelse og krigsførelse, mens anden omtale peger på bekymringer om datalæk i stor skala og teknologisk monopolisering. 912 Kinesiske myndigheder behandler dermed stærke udenlandske AI-systemer som mulige værktøjer, der kan understøtte cyberoperationer, automatiseret indsamling, analyse eller profilering, hvis de bruges af modstandere.

Teknologisk selvstændighed som sikkerhedspolitik

Chens svar er ikke begrænset til indholdsmoderering og cyberforsvar. Han opfordrede til større investeringer i kinesiske AI-selskaber, regnekraft, data og avancerede chips, så Kina selv kan kontrollere kerneteknologierne. 13

Det gør hele AI-forsyningskæden til et nationalt sikkerhedsspørgsmål. Afhængighed af udenlandske modeller, cloudtjenester eller avancerede halvledere kan fra Beijings perspektiv være en strategisk sårbarhed – særligt under USA's begrænsninger på salg af avancerede chips og udstyr til chipproduktion til Kina. Chen beskrev samtidig AI som en ny arena for stormagtskonkurrence. 3

Beijing afviser amerikanske opfordringer til at sænke tempoet

Advarslen kommer samtidig med en offentlig strid om, hvordan AI-sikkerhed bør reguleres. Anthropics topchef Dario Amodei har opfordret til et langsommere tempo i udviklingen af de mest avancerede AI-modeller og argumenteret for at fastholde begrænsninger på Kinas adgang til de mest avancerede chips og chipproduktionsudstyr.

Det statsligt støttede kinesiske medie Global Times beskrev forslaget som en »koldkrigsmanual« snarere end en neutral dagsorden for sikkerhed. Kinas udenrigsministerium kritiserede også det, det kaldte frygtskabelse, konfrontation og ondartet konkurrence.

Uenigheden viser, at begge sider taler om AI-sikkerhed, men lægger vægt på forskellige trusler. Beijings offentlige argument samler misbrugsrisici, politisk stabilitet, datasikkerhed og adgang til teknologi. Den amerikanske debat, sådan som den fremgår af de citerede forslag og reaktioner, er også tæt knyttet til at bevare et teknologisk forspring over Kina og håndtere risiciene ved meget stærke modeller.

Hvad betyder det for USA-Kina-dialogen?

Kina ønskede ifølge rapportering AI-dialog som et resultat forud for topmødet mellem Donald Trump og Xi Jinping den 24. september, mens en embedsmand i Det Hvide Hus sagde, at der ikke var planlagt et AI-relateret møde i midten af september. Trump har samtidig nedtonet behovet for stærkere AI-værn og argumenteret for, at USA skal bevare sit forspring over Kina.

Det gør en ambitiøs fælles aftale om at sænke tempoet for de mest avancerede AI-modeller mindre sandsynlig. Et mere realistisk spor er snæver risikohåndtering: samtaler om cybermisbrug, skader fra syntetiske medier, kommunikation ved hændelser eller beskyttelse af kritisk infrastruktur. Også dette vil være vanskeligt på grund af eksportkontrol, adgang til avancerede chips, datasuverænitet og en grundlæggende uenighed om, hvornår AI-sikkerhed er reel sikkerhed – og hvornår den er strategisk konkurrence.

Chens indgreb peger derfor på et mere varigt skifte: Kina betragter AI-styring som uløseligt forbundet med styrets sikkerhed og teknologisk uafhængighed. Det kan give plads til samarbejde om konkrete skader, men gør det langt sværere at enes om regler, som den ene side mener begrænser dens strategiske handlemuligheder.