Derfor venter flere banker endnu en ECB-renteforhøjelse i december

ECB’s renteforhøjelse i september ændrede den kortsigtede debat markant. Flere store banker ser ikke længere renteforhøjelserne som afsluttet, men forventer i stedet endnu et løft på 0,25 procentpoint i december. Forklaringen er ikke kun selve renteforhøjelsen: ECB koblede den til en klar advarsel om, at inflationen kan holde sig over målet i længere tid, blandt andet på grund af fornyet pres fra energipriser. 134

Hvad besluttede ECB i september?

Den 10. september 2026 hævede Den Europæiske Centralbank, ECB, sine tre centrale styringsrenter med 25 basispoint, altså 0,25 procentpoint. Indlånsrenten – den rente ECB primært bruger til at styre den pengepolitiske kurs – blev sat til 2,50 % med virkning fra 16. september. Samtidig blev renten på de primære markedsoperationer hævet til 2,65 % og udlånsrenten til 2,90 %. 12

Det var den anden forhøjelse på 0,25 procentpoint siden juni. Samtidens dækning kædede den forværrede inflationsudsigt sammen med konflikten i Mellemøsten og højere energipriser. 45

Hvorfor december nu er hovedscenariet hos nogle banker

Goldman Sachs, Citigroup og Barclays forventer ifølge Reuters endnu en ECB-renteforhøjelse efter beslutningen i september. Deres centrale bekymring er, at inflationen kan forblive forhøjet længere end tidligere ventet. 3

Et yderligere løft på 25 basispoint vil bringe indlånsrenten fra 2,50 % til 2,75 %. I sin offentliggjorte analyse forventer Goldman Sachs også en decemberforhøjelse til dette niveau og peger på en opadgående risiko for en top på 3,00 %, hvis inflationspresset viser sig vedvarende. 6

Det afgørende skifte handler derfor om hvor længe pengepolitikken skal være stram. Tidligere forventninger om, at rentetoppen allerede var nået, er afløst af et scenarie med højere renter i længere tid. Renterne kan forblive på et restriktivt niveau – og eventuelt stige yderligere – indtil ECB er mere sikker på, at inflationen varigt vender tilbage mod dens mål på 2 %. 34

Energipriser er den umiddelbare udløser

Højere renter kan ikke skabe mere energiudbud. Men ECB skal vurdere, om et eksternt energichok breder sig til andre priser, lønninger og husholdningers og virksomheders inflationsforventninger.

ECB har sagt, at konflikten i Mellemøsten fortsat skaber inflationspres, og at inflationen ventes at ligge klart over målet i en længere periode. 4 Det er vigtigt, fordi en midlertidig stigning i olie- eller gaspriser kan aftage af sig selv. Hvis den derimod sætter sig i bredere prisfastsættelse og lønkrav, bliver den vanskeligere at få ned igen.

Udsigterne afhænger derfor især af, om energipriserne stabiliserer sig, og om den underliggende inflation falder overbevisende. En vedvarende afdæmpning vil svække argumentet for flere renteløft. Fortsat energipres og tegn på mere fastlåst inflation vil styrke det.

Bankernes prognoser er ikke ECB-løfter

Det foreliggende materiale underbygger en decemberforventning hos Goldman Sachs, Citi og Barclays. Det fremgår også, at Citi ser mulighed for yderligere en forhøjelse i marts 2027. 3

Materialet bekræfter derimod ikke selvstændigt de konkrete prognoser, der er blevet tilskrevet Commerzbank og Morgan Stanley, herunder forventningen om blot én rentenedsættelse i 2027. De påstande bør derfor ikke betragtes som dokumenterede på grundlag af de tilgængelige kilder.

Skellet er væsentligt: Bankernes prognoser er scenarier, ikke ECB-forpligtelser. ECB gav ifølge BBVA Research ingen fremadrettet vejledning om sit næste træk efter mødet i september. 8

Modstandsdygtig økonomi støtter den stramme linje – til en vis grænse

Argumentet for endnu en forhøjelse står stærkere, hvis euroområdet kan håndtere strammere finansielle vilkår uden et kraftigt tilbageslag. Der var tegn på en vis modstandsdygtighed i den tyske ZEW-måling for september: Forventningsindekset steg svagt til 34,7 fra 34,2, mens vurderingen af den aktuelle situation forbedredes markant til -47,1 fra -61,1.

Tallene beskriver dog stadig svage aktuelle forhold – ikke et bredt økonomisk opsving. De er snarere et begrænset tegn på, at et umiddelbart sammenbrud ikke er hovedscenariet, end et fripas til aggressive renteforhøjelser.

Risikoen: ECB kan stramme for meget

Modargumentet er, at chokket hovedsageligt kommer fra udbudssiden. Renteforhøjelser kan dæmpe efterspørgslen og mindske risikoen for, at inflationen breder sig til lønninger og andre priser. Men de gør samtidig lån dyrere for husholdninger, virksomheder og offentlige budgetter.

Det efterlader ECB med et vanskeligt valg:

• Strammer den for lidt, kan den høje inflation bide sig fast.
• Strammer den for meget, kan den forværre svagheden i en økonomi, der allerede kæmper med høje energiomkostninger og dyre finansieringsvilkår.

Septemberbeslutningen viser, at ECB vurderede inflationsrisikoen som alvorlig nok til at handle. Om den gør det igen i december, afhænger af de nye data – ikke kun energipriserne, men også den bredere inflation, den økonomiske aktivitet og tegn på vedvarende indenlandsk prispress.

Bundlinjen

En ECB-forhøjelse på 0,25 procentpoint i december er blevet en fremtrædende bankprognose, fordi septemberbeslutningen kombinerede et konkret renteløft med et tydeligt høgeagtigt budskab om inflation. Energichokket har øget risikoen for, at inflationen forbliver over ECB’s mål på 2 % i længere tid, mens tegn på økonomisk modstandsdygtighed har fået nogle analytikere til at vurdere, at yderligere stramning er mulig. 134

Men en indlånsrente på 2,75 % er fortsat en prognose – ikke en sikkerhed. Jo hurtigere energipresset og den underliggende inflation aftager, desto svagere bliver begrundelsen for at forlænge renteforhøjelserne ind i 2027.