25.000 år gamle tænder peger på verdens ældste regelmæssige brug af rusmidler

To tænder fra forhistoriske jæger-samlere på den indonesiske ø Sulawesi kan flytte historien om menneskers regelmæssige brug af psykoaktive stoffer markant tilbage i tiden. Forskerne finder tegn på, at mennesker suttede på betelnødder for helt op til 25.000 år siden – muligvis det ældste kendte eksempel på en fast vane med et psykoaktivt stof. 12

Betelnødder er frø fra arekapalmen (Areca catechu). De indeholder arecolin, et stof der påvirker nervesystemet. På trods af navnet er der altså ikke tale om en nød i botanisk forstand.

To mennesker – og et meget særligt slidmønster

De undersøgte rester stammer fra to personer, der levede på Sulawesi i vidt forskellige perioder. Den ene, som beskrives som en mand, døde for cirka 25.000–16.000 år siden. Den anden levede for omkring 7.600–6.300 år siden. Begge var anslået 40–50 år gamle, da de døde. 8

Deres tænder havde usædvanligt dybe, afrundede furer og kraftigt slid. Forskerne tolker mærkerne som resultatet af, at personerne igen og igen holdt hårde, hele betelnødder i munden og suttede på dem i længere tid. Det adskiller sig fra at tygge en tilberedt betelblanding. 12

Kemiske analyser fandt desuden arecolin i tandvævet. Arecolin er det vigtigste psykoaktive alkaloid i betelnødden. Kombinationen af stoffet og det karakteristiske slid gør forklaringen om gentagen indtagelse stærkere end en enkeltstående eksponering. 14

Spyt alene kan frigive det aktive stof

I mange nutidige traditioner blandes betelnødder med læsket kalk, calciumhydroxid. Kalken får arecolin til at blive optaget hurtigere og mere effektivt i kroppen. I de gamle fund er der imidlertid ikke tegn på brug af læsket kalk, hvilket peger på en enklere, tidligere praksis med hele nødder. 15

Det betyder ikke, at virkningen nødvendigvis manglede. I laboratorieforsøg lod forskerholdet hele betelnødder ligge i kunstigt spyt. Det frigav arecolin, og stoffet aktiverede relevante menneskelige receptorer i et laboratoriesystem. Resultatet viser, at langvarig sugning kan have givet en fysiologisk aktiv dosis – også uden kalk. 14

Virkningen har sandsynligvis været mere gradvis end ved nutidige, kalkbehandlede betelblandinger, hvor optagelsen bliver hurtigere og kraftigere. 15

Mulig lindring af tandpine – med en høj pris

Forskerne peger på, at betelnødderne kan være blevet brugt til at dæmpe tandpine. Det er en sandsynlig mulighed, fordi arecolin har smertestillende egenskaber, og fordi begge personer havde stærkt beskadigede tænder. Men tandfundene kan ikke afsløre, hvad den enkelte persons hensigt var. 18

Der ligger en tydelig ironi i sporene: De hårde og slibende nødder ser selv ud til at have bidraget til ekstremt tandslid, paradentose og i nogle tænder blottelse af pulpakammeret, tandens inderste væv. Det, der muligvis gav lindring, kan dermed også have forværret mundskaderne ved gentagen brug. 1

Fundet er foreneligt med, at mennesker i istiden kendte til naturlige stoffer, som kunne ændre sansning og muligvis lindre smerter. Det dokumenterer dog ikke direkte, at betelnødder blev brugt til at behandle infektioner. 1

Skubber tidslinjen 12.000 år tilbage

Før Sulawesi-fundet blev fermenteret bygøl fra for cirka 13.000 år siden ofte fremhævet som det tidligste tegn på brug af et psykoaktivt stof. Holder den nye fortolkning, rykker den regelmæssige brug omtrent 12.000 år længere tilbage – til istidens jæger-samlere frem for landbrugssamfund. 1

Det ændrer også billedet af betelnøddens historie. Tidligere modeller placerede begyndelsen i yngre stenalder eller bronzealder, cirka 3.500 år tilbage. De nye spor antyder, at praksissen kan være op mod 25.000 år gammel, og at nutidens tygning med læsket kalk er en senere teknologisk videreudvikling af en langt ældre vane. 1

Hvad fundet faktisk viser

Det stærkeste i undersøgelsen er, at tre uafhængige typer spor peger i samme retning: særlige tandfurer, arecolin i de gamle tænder og forsøg, der viser, at spyt kan frigive arecolin fra hele nødder. 14

Forskerne kan derfor med rimelighed slutte, at personerne gentagne gange suttede på hele betelnødder og blev udsat for et psykoaktivt stof. Hvor stærk virkningen var, hvilken social betydning vanen havde, og om smertelindring var den vigtigste grund, er fortsat fortolkninger – ikke direkte observerbare fakta. 1