17 teleselskabschefer vil ændre EU’s nye netlov

Det åbne brev fra 17 europæiske teleselskabschefer er ikke et opgør med netsikkerhed. Hovedbudskabet er, at EU’s Digital Networks Act (DNA) bør give stærkere incitamenter til at investere i konnektivitet – frem for at pålægge operatørerne krav, som efter deres vurdering flytter kapital væk fra fiber, 5G og 6G. Blandt underskriverne er selskaber som Orange, Deutsche Telekom og Telefónica. 46

Den største strid: Udstyr fra leverandører med høj risiko

Chefernes mest presserende indvending gælder de foreslåede regler for leverandører, der udpeges som værende forbundet med en høj cybersikkerhedsrisiko. Ifølge omtalen af brevet kan operatørerne få tre år til at udfase sådant udstyr. Branchen anslår, at det kan koste op til 40 mia. euro. Operatørerne siger, at den udgift vil reducere de midler, der ellers kunne bruges på næste generations net. 58

Beløbet på 40 mia. euro er branchens eget estimat – ikke en endeligt fastslået offentlig konsekvensvurdering. Uenigheden handler derfor ikke kun om, hvorvidt udstyret skal udskiftes, men også om tempoet, hvem der skal betale, og hvilket grundlag der skal være for en EU-dækkende pligt.

Kommissionens sikkerhedsbekymring bygger på dens tidligere arbejde med 5G. I 2023 vurderede den, at Huawei og ZTE udgjorde væsentligt højere risici end andre 5G-leverandører. Begrundelsen omfattede blandt andet muligheden for, at leverandørerne kan være underlagt indgribende love i tredjelande om efterretning og datasikkerhed. Kommissionen vurderede, at nationale beslutninger om at begrænse eller udelukke de to selskaber var berettigede under EU’s 5G-værktøjskasse for cybersikkerhed. 17

Derfor ønsker Bruxelles fælles regler

Før det nuværende forslag byggede 5G-værktøjskassen i høj grad på national gennemførelse. Kommissionen oplyste, at 24 medlemslande enten havde indført eller forberedt lovgivning, der gav myndighederne mulighed for at vurdere leverandører og indføre begrænsninger. Men kun 10 lande havde faktisk gjort brug af sådanne begrænsninger.

Den ujævne indsats er forklaringen på EU’s ønske om mere bindende regler. Set fra Bruxelles er kommunikationsnet sammenkoblet kritisk infrastruktur, og vidt forskellige nationale leverandørregler kan efterlade fælles sårbarheder. Kommissionen beskriver DNA som én forordning, der skal modernisere reglerne for konnektivitet og støtte avanceret, robust digital infrastruktur. 3

Operatørernes synspunkt er, at en fælles ramme stadig skal være proportional. De advarer mod én fast udfasningsfrist for alle, når eksisterende net, mulighederne for udskiftning og investeringsplanerne varierer fra land til land.

Teleselskabernes øvrige krav

Striden om udstyr er en del af et bredere ønske om et mere investeringsvenligt regelsæt for teleområdet. Topcheferne og brancheorganisationen Connect Europe beder politikerne om at:

• reducere regulatoriske og administrative barrierer, som de mener bremser investeringer og innovation i højhastighedsnet. 46
• give varige eller tidsubegrænsede frekvenstilladelser, så operatørerne får større sikkerhed ved investeringer med lang levetid. 4
• give mere rum til markedskonsolidering, fordi branchen mener, at større skala kan styrke investeringsevnen.
• gå væk fra en tilgang, hvor regulering kommer først, og i stedet opbygge et mere harmoniseret indre marked for telekommunikation. 119

Kravene afspejler telebranchens velkendte argument: Netinfrastruktur kræver store, langsigtede investeringer, og derfor er forudsigelige regler, sikkerhed om frekvenser og tilstrækkelig markedsstørrelse afgørende for at finansiere opgraderinger.

Hvorfor de afviser en fast frist for kobbernettet

Brevet udfordrer også en centralt fastsat tidsplan for at lukke gamle kobberbaserede net. DNA lægger op til en trinvis overgang til fiber og kræver, at medlemslandene sikrer udfasning af kobber senest ved udgangen af 2035 i udpegede områder, hvor bestemte krav til fiberdækning og overkommelige tjenester er opfyldt. 1

Operatørerne bestrider ikke retningen fra kobber til fiber. Deres pointe er, at nedlukningen skal tage højde for lokale udbygningsforhold, forbrugerbeskyttelse, teknisk parathed og nettenes robusthed. De beder om fleksibilitet frem for en generel frist fra Bruxelles. 4

Det, forhandlingerne reelt handler om

Debatten bliver ofte fremstillet som et enkelt valg mellem billigt kinesisk udstyr og sikkerhed. Men sagen er mere sammensat.

Kommissionen mener, at begrænsninger for leverandører med høj risiko er nødvendige for at beskytte kritiske net og rette op på den ujævne nationale gennemførelse. 17 Operatørerne mener derimod, at et hurtigt og ensartet krav om udskiftning kan svække netop de investeringer, Europa behøver for at forbedre konnektiviteten. 58

For Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer er de centrale spørgsmål derfor både praktiske og strategiske:

1. Hvor hurtigt skal udstyr fra udpegede leverandører fjernes?
2. Hvem skal bære omkostningen ved udskiftningen?
3. Hvor meget national handlefrihed skal der være i en fælles europæisk sikkerhedsramme?
4. Kan EU styrke sikkerheden uden at bremse investeringer i fiber, 5G og fremtidens 6G?

Svarene vil afgøre, om DNA først og fremmest bliver opfattet som et sikkerhedspolitisk indgreb, en investeringsreform eller et forsøg på at balancere begge hensyn. Teleselskabscheferne ønsker en udgave, der efter deres vurdering i højere grad tilgodeser investeringer og driftsmæssig fleksibilitet. Kommissionen søger omvendt et mere ensartet sikkerhedsniveau på tværs af EU. 34