Europa vil bygge sig ud af AI-afhængigheden

Europas Transformative AI Strategy handler ikke først og fremmest om at skabe en europæisk kopi af en stor amerikansk AI-virksomhed. Forslaget ser i stedet regnekraft, strategiske data og forsyningskæder som grundlæggende infrastruktur for økonomisk modstandskraft.

Målet er varig adgang til avanceret AI, samtidig med at gevinsterne i højere grad kommer europæiske virksomheder, offentlige institutioner og produktivitet til gode. Strategien er et forslag fra bidragyderne – ikke et allerede vedtaget EU-program. 1214

Først: mere forhandlingsstyrke, ikke kun flere modeller

Strategien definerer ikke succes som at vinde kapløbet om den næste banebrydende AI-model med én europæisk mester. På kort sigt er prioriteten at sikre stabil adgang til de mest avancerede systemer gennem stærkere forhandlingspositioner: chipforsyning, placering af datacentre i Europa, værdifulde data og fælles indkøb.

Et europæisk projekt for en frontmodel er stadig en mulighed, men forslaget advarer mod et underfinansieret prestigeprojekt, der bruger store ressourcer uden reelt at fjerne afhængigheden. 12

Europa kan godt få større adgang til AI uden at eje alle lag i teknologistakken. Men kontinentet vil fortsat være sårbart, hvis chips, databehandling og regnekraft i praksis styres fra andre dele af verden. Derfor behandles infrastruktur og datastyring både som økonomiske aktiver og som værn om europæisk handlefrihed. 1214

Fælles pres på kritiske forsyningskæder

Et centralt forslag er en medlemsstatsalliance for forsyningskædesikkerhed, koordineret med Europa-Kommissionen. Tanken er, at europæiske lande hver for sig sidder på vigtige positioner i chip- og AI-forsyningskæderne, men ikke omsætter dem til fælles strategisk styrke. 14

Alliancen skal koordinere Europas tilgang til chipforsyning, investeringer og eventuelle eksportrestriktioner. Det omfatter også europæiske styrkepositioner inden for halvlederindustrien, såsom ASML-relateret litografiudstyr. Formålet er ikke europæisk selvforsyning, men større robusthed og bedre forhandlingskraft om langsigtet adgang til afgørende AI-input og -tjenester. 14

Målet: 15 % af verdens AI-regnekraft i EU i 2030

Strategiens mest konkrete infrastrukturmål er, at mindst 15 % af den globale AI-regnekraft skal være placeret på EU-jord i 2030. Det er en tredobling fra en anslået europæisk andel på omkring 5 % i dag.

Strategiens egen fremskrivning svarer til cirka 45 gigawatt samlet effekt til datacentre i EU, mod en forventet global kapacitet på 300 GW. 1415

Det er ikke blot digitalpolitik, men et stort fysisk og energipolitisk projekt. Det vil kræve betydelig finansiering, hurtigere tilladelser, elnettilslutninger, stabil energiforsyning og datacenterprojekter, der har lokal opbakning. Strategien understreger, at lokalsamfund skal have gavn af udbygningen – og ikke alene bære omkostningerne, mens værdien havner andre steder. 14

Europa-Kommissionen arbejder allerede med beslægtede initiativer i sin AI Continent-plan, herunder AI Factories og planlagte AI Gigafactories. Ifølge Kommissionen skal initiativerne give startups, industrien og forskere adgang til storskala regnekraft. 15

Undgå en ny afhængighed hjemme i Europa

Strategiens idé om teknologisk selvstændighed er ikke et lukket europæisk marked. Den lægger op til løsninger, der bevarer mulighed for at flytte data og arbejdsopgaver, bruge flere leverandører og holde markedet åbent for konkurrence. 12

Her ligger den tæt på Mario Draghis advarsel: Europa bør ikke bytte Silicon Valleys koncentration ud med et europæisk oligopol. Den fælles logik er, at samlet europæisk efterspørgsel kan være med til at finansiere den nødvendige infrastruktur, men at kapaciteten bagefter skal være bredt tilgængelig og konkurrencepræget frem for bundet til én beskyttet aktør. 1315

Det gør indkøb og styring afgørende. Europa skal kunne samle tilstrækkelig skala til at investere og forhandle med leverandører – uden at den samme skala lukker markedet for andre på længere sigt.

Datacentre skal føre til højere produktivitet

Regnekraft og kontrol over data er i strategien ikke et mål i sig selv. De skal gøre det muligt at udbrede AI i Europas industri- og serviceøkonomi. Strategien vurderer, at bred anvendelse af AI kan løfte den årlige vækst i totalfaktorproduktiviteten med omkring 0,3 til 0,4 procentpoint. 12

Det passer med EU's bredere AI-kurs. Kommissionens Apply AI Strategy fokuserer på udbredelse i vigtige industrisektorer og i den offentlige sektor samt støtte til små og mellemstore virksomheder, kompetencer i arbejdsstyrken og tillid i markedet. 6

Med andre ord: Flere datacentre er ikke målstregen. Det økonomiske udbytte afhænger af, om europæiske virksomheder, myndigheder og medarbejdere faktisk kan bruge AI i deres daglige arbejdsgange.

Den svære opgave er gennemførelsen

Bidragyderne bag strategien beskriver muligheden som tidskritisk og opfordrer til beslutsom gennemførelse fra 2026. 12 Men tallene viser også, hvor stor opgaven er. Kapacitet i den foreslåede størrelsesorden kræver samordnede investeringer, nok elproduktion og netkapacitet, hurtigere godkendelser, fungerende regler for statsstøtte, fælles indkøb og troværdige hensyn til berørte lokalsamfund.

Strategiens stærkeste pointe er derfor større end et simpelt krav om at bygge flere datacentre. Vejen væk fra vedvarende AI-afhængighed går gennem en kombination af fysisk kapacitet, fælles forhandlingsstyrke, strategisk kontrol over data og bred anvendelse af AI – samtidig med at markedet holdes så åbent, at Europa ikke skaber en ny afhængighed på hjemmebane. 121415