Tilbud om brændsel – og en militær advarsel
Den 70. generalkonference i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i Wien den 14. september viste, hvor fastlåst konfrontationen mellem USA og Iran er blevet. Striden handler ikke længere kun om tekniske spørgsmål om atominspektioner, men også om diplomatisk gengældelse, militære trusler og sikkerheden for skibsfarten i Den Persiske Golf.
USA’s energiminister Chris Wright sagde, at Washington vil støtte en ordning, hvor Iran får atombrændsel fra udlandet, hvis Teheran permanent indstiller den indenlandske uranberigelse. Han understregede, at USA foretrækker en forhandlet løsning, men advarede samtidig om, at Iran ellers kan blive mødt af amerikansk militær magt. USA krævede desuden fuldt samarbejde med IAEA og adgang for inspektører.
1
5
Irans atomchef holdt ude af konferencen
Konferencen blev yderligere belastet af, at Østrig afviste at give Mohammad Eslami indrejse. Eslami er Irans vicepræsident med ansvar for atomområdet og chef for Irans atomenergiorganisation. Beslutningen kom efter amerikansk modstand mod en undtagelse fra sanktioner, som skulle have gjort hans rejse mulig.
7
8
Iran betragtede afvisningen som politisk motiveret. Den iranske ambassadør Reza Najafi sagde, at den krænkede Irans rettigheder og princippet om staters suveræne lighed, og Teheran indkaldte Østrigs chargé d’affaires.
7
8
Inspektioner og aktivitet ved Pickaxe Mountain
Samtidig er konflikten om IAEA’s kontrol med Irans atomprogram blevet skærpet. IAEA’s bestyrelse har presset Iran på grund af manglende adgang og oplysninger, som agenturet har efterspurgt.
4
IAEA har desuden oplyst, at der er observeret byggeaktivitet ved det stærkt befæstede anlæg Pickaxe Mountain. Agenturet sagde dog, at det ikke har konkrete oplysninger om, hvilke aktiviteter der foregår på stedet. Iran afviste beskyldningerne som mediehype og fastholdt, at landet overholder sine sikkerhedsforpligtelser over for IAEA.
9
13
To vidt forskellige forklaringer på fastlåst diplomati
Amerikanske udmeldinger pegede i stigende grad på, at Irans atomkapacitet kan blive forsøgt fjernet med magt, hvis diplomatiet ikke fører til en løsning. Iran svarede, at amerikanske militæraktioner har gjort inspektioner umulige i praksis, men sagde samtidig, at landet fortsat er åbent for forhandlinger i god tro og ikke søger atomvåben.
5
11
13
Kilderne dokumenterer, at både forhandlinger og kontrolarbejde er kørt fast. De afgør derimod ikke uafhængigt, hvilken part der bærer ansvaret for sammenbruddet.
Hormuzstrædet bliver en del af opgøret
Den voksende spænding kunne også mærkes til søs. Irans revolutionsgarde hævdede, at det panamansk-flagede tankskib El Gaia ramte en sømine og brød i brand. Den amerikanske centralkommando, CENTCOM, afviste den forklaring og sagde, at skibet først var blevet ramt af et iransk missil og senere af en drone.
2
3
10
Reuters beskrev forklaringerne som modstridende. Derfor er det præcise hændelsesforløb og ansvaret for skaderne fortsat omstridt.
2
3
Samlet set viste mødet i Wien, at diplomati fortsat nævnes som en mulighed, men at dets praktiske forudsætninger er blevet svagere: inspektøradgang, en fælles forståelse af sikkerhedsforpligtelserne og et minimum af tillid til, hvad der foregår både på atomområdet og i farvandene omkring Hormuzstrædet.