EIA løfter olieprognose: Brent ventes til 91 dollar i 2026, mens diesel bliver dyrere

Mellemøstens forstyrrede skibsfart har ændret USA's energimyndighed EIA's olieudsigt for 2026 fra forventning om faldende priser til udsigt til et længerevarende stramt fysisk marked. I sin Short-Term Energy Outlook (STEO) for september forventer EIA, at Brent-råolie i gennemsnit vil koste omkring 91 dollar pr. tønde i 2026, mens den amerikanske detailpris på diesel ventes at blive 5,07 dollar pr. gallon. Det er 22 cent mere end myndighedens forrige dieselprognose. 38

Høje priser i 2026 – men lavere i 2027

For andet halvår 2026 forventer EIA en Brent-pris på omkring 90 dollar pr. tønde. I 2027 ventes gennemsnittet at falde til 74 dollar pr. tønde, hvis olieproduktionen stiger, og de globale lagre igen begynder at vokse. Prognosen for den amerikanske detailpris på diesel i 2027 er 4,40 dollar pr. gallon, mod den tidligere vurdering på 4,07 dollar. 313

Faldet i 2027 er imidlertid en betinget grundantagelse – ikke et tegn på, at markedet hurtigt bliver normalt igen. Det forudsætter både en væsentlig genopretning af produktionen og mere stabile handelsruter efter den regionale konflikt.

Flaskehalsen er transporten af olien

Problemet er ikke kun, hvor meget olie producenterne kan pumpe op. Det afgørende er, om råolie og raffinerede produkter kan transporteres sikkert til kunderne.

Hormuzstrædet er den vigtigste eksportvej for store dele af Golfregionen. EIA vurderede, at strømmen af råolie og andre petroleumsprodukter gennem strædet i andet kvartal 2026 i gennemsnit var 4,9 mio. tønder om dagen. I fjerde kvartal 2025 – før konflikten – var tallet 21,6 mio. tønder om dagen. 216

Når eksporten ikke kan komme ud, kan producenterne blive tvunget til at skrue ned for produktionen, fordi lagre, rørledninger og alternative terminaler ikke kan tage hele mængden. EIA vurderede tidligere, at den lukkede produktion i Mellemøsten i gennemsnit udgjorde 8,3 mio. tønder om dagen i juni, efter en top på 11,2 mio. tønder om dagen i maj. Senere oplyste Reuters, med henvisning til EIA, at tallet steg til 6,7 mio. tønder om dagen i august fra 5 mio. i juli. 68

Samtidig er Saudi-Arabiens alternative rute via Rødehavet blevet vanskeligere at bruge. Landet havde omlagt en stor del af råolieeksporten til Yanbu, efter krisen i Hormuzstrædet begyndte. Men strømmen af råolie og kondensat gennem Bab el-Mandeb faldt til 1,5 mio. tønder om dagen i august, fra 3,14 mio. i juli og 5,9 mio. i juni, ifølge data fra S&P Global Commodities at Sea.

De to maritime flaskehalse gør det sværere at erstatte én ramt rute med en anden. Det øger fragtrater, forsikringsomkostninger og usikkerheden om leverancer – særligt for raffinaderier, der er afhængige af råolie fra Mellemøsten.

Faldende lagre holder priserne oppe

EIA's højere prognose hænger sammen med en hurtig nedbringelse af de globale olielagre. Omtalen af septemberudsigten pegede på, at lagrene var faldet med anslået 400 mio. tønder i 2026 frem til august, og at yderligere fald ventes inden årets udgang. 11

Lagrene fungerer som buffer mellem afbrudte leverancer og det løbende forbrug. Når bufferen bliver mindre, konkurrerer køberne hårdere om de tønder, der faktisk kan leveres, og markedet bliver mere følsomt over for nye afbrydelser i produktion eller skibsfart.

Det er også forklaringen på, at presset rækker ud over selve råolien. Mindre tilgængelig råolie kan begrænse raffinaderiernes produktion og reducere udbuddet af diesel og andre olieprodukter. EIA's højere dieselprognose afspejler dermed belastningen på hele brændstofsystemet – ikke alene en dyrere Brent-pris. 313

Asien mærker det største fysiske forsyningspres

Asiatiske raffinaderier er særligt udsatte, fordi råolie fra Mellemøsten er en central del af regionens forsyning. S&P Global oplyste, at skibspassager gennem Hormuzstrædet var faldet med mere end 80 % i forhold til tiden før krigen. Samtidig lå Sydøstasiens import af destillater i august omkring 20 % under niveauet før krigen.

Det betyder ikke nødvendigvis en ensartet global mangel på enhver type olie. Presset rammer især bestemte råoliekvaliteter og raffinerede produkter. Raffinaderier, der skal finde erstatningslaster, kan møde højere fysiske præmier og fragtudgifter, mens lavere raffinaderikørsel også kan dæmpe den kortsigtede olieefterspørgsel.

Wood Mackenzie vurderer, at en forlængelse af konflikten til årets udgang vil reducere verdens raffinaderiers råolieforarbejdning med 1,4 mio. tønder om dagen i fjerde kvartal 2026, især i Asien. Analysehuset forventer desuden, at olieefterspørgslen i Asien og Stillehavsområdet først når niveauet fra før konflikten sent i 2027 i dette scenarie.

Hvornår kan produktion og handel normaliseres?

Selv hvis sikkerheden til søs bliver bedre, vil genopretningen sandsynligvis ske gradvist. EIA antog tidligere, at de fleste produktions- og handelsmønstre fra før konflikten kunne vende tilbage sent i 2026 eller tidligt i 2027, når trafikken gennem Hormuzstrædet igen steg. 5

Situationen i september er dog mere udfordrende. Reuters skrev, at EIA forventer, at nogle producenter i Mellemøsten kan få svært ved at løfte produktionen tilbage til niveauet før konflikten – selv ved udgangen af 2027. 17

S&P Globals mere forsigtige scenarie er, at eksporten af råolie og kondensat fra Mellemøsten kan forblive under niveauet fra før krigen gennem 2027, hvis konflikten ikke får en afgørende afslutning, trafikken i Hormuzstrædet ikke normaliseres, og risikoen i Rødehavet består. Skønnet er en månedlig eksport på cirka 10-16 mio. tønder om dagen, mod omtrent 20 mio. i januar og februar 2026.

Det skal markedet holde øje med frem mod 2027

EIA's prognose peger på to mulige forløb:

• Gradvis normalisering: Trafikken gennem Hormuzstrædet forbedres, alternative eksportveje forbliver i drift, produktionen stiger, og lagrene bygges op igen. I den situation falder Brent mod EIA's gennemsnit på 74 dollar pr. tønde i 2027. 3
• Langvarige forstyrrelser: Angreb eller restriktioner holder både Hormuzstrædet og Bab el-Mandeb begrænsede. Det vil fastholde produktionsstop, svække Saudi-Arabiens fleksibilitet via Rødehavet og trække yderligere på lagrene. Resultatet kan blive olie- og dieselpriser over EIA's grundforløb. 8

For købere af olie, raffinaderier og dieselbrugere er det afgørende derfor ikke kun Brent-kursen på skærmen. Det centrale spørgsmål er, om tankskibe igen kan sejle sikkert og stabilt gennem begge flaskehalse. En vedvarende normalisering vil frigøre udbud og mindske præmien på det fysiske marked. Nye afbrydelser kan omvendt holde markedet stramt langt ind i 2027.