Ukraine advarer: Krigen koster nu 190 mio. dollar om dagen før en hård vinter

Ukraines advarsel på Yalta European Strategy-konferencen (YES) i september 2026 handlede ikke kun om vinterens belastning af energisystemet. Ifølge landets embedsfolk opstår der en ond cirkel: Krigen bliver dyrere, samtidig med at russiske angreb på infrastruktur, industri og eksportveje svækker de indenlandske indtægter, som skal betale for den. 113

Et krigsbudget på 190 mio. dollar om dagen

Roksolana Pidlasa, formand for budgetudvalget i Ukraines parlament, oplyste, at én dags krig nu koster staten omkring 190 mio. dollar. Det er en stigning fra cirka 140 mio. dollar i 2024. Beløbet omfatter ikke våben og anden militær støtte, som udenlandske partnere leverer i naturalier. 14

Stigningen skyldes flere forhold på én gang: inflation, en større militærstyrke, et højere ammunitionsforbrug og større udbetalinger til familier til faldne soldater. 19

De foreløbige tal for årets første otte måneder viser omfanget af presset. Ukraine brugte næsten 42 mia. dollar på national sikkerhed og forsvar, eksklusive udenlandsk militær støtte i naturalier. Men staten hentede kun omkring 39 mia. dollar gennem indenlandske indtægter og lokal låntagning. 113

Ifølge Pidlasa kan Ukraine derfor ikke længere fuldt ud finansiere selv de grundlæggende militære udgifter med egne ressourcer, sådan som landet tidligere kunne, herunder udgifter knyttet til militærlønninger. International finansiering er dermed blevet nødvendig for at mindske hullet i budgettet. 13

Derfor bliver vinteren særligt svær

Russiske angreb presser både den fysiske infrastruktur og Ukraines evne til at skabe skatteindtægter. I de første otte måneder af 2026 lå de indenlandske indtægter 1,35 mia. dollar under budgettet. Omtrent en fjerdedel af underskuddet opstod alene i august, oplyste Pidlasa. 1

Økonomiminister Oleksandr Kravchenko vurderede, at russiske angreb i 2026 havde forårsaget direkte skader på infrastruktur og faste aktiver for tæt på 10 mia. dollar. Han anslog den bredere økonomiske effekt af angrebene og den reelle blokade af Sortehavshavnene til omkring 1,5 procentpoint af BNP. 1

Kyiv havde desuden været ramt af mere end to ugers næsten uafbrudte droneangreb, rapporterede Reuters. Det forstyrrede både hverdagslivet og arbejdet i myndigheder og virksomheder. 1

Bekymringen er, at angreb mod energi, logistik og produktionskapacitet giver et dobbelt tab: De kræver dyre reparationer og reducerer samtidig fremtidige offentlige indtægter. Det efterlader regeringen med mindre økonomisk råderum til forsvar, civile ydelser og forberedelser til vinteren.

Eksportindtægter på spil

Ukraines vigtigste eksportvarer via Sortehavet er landbrugsprodukter samt jern og stål. Embedsfolk advarede om, at intensiverede angreb i syd reelt havde blokeret havnene og bragt omkring 40 mia. dollar i eksportindtægter i fare. 1

For en krigsøkonomi handler afbrudt eksport om mere end tabte handelsindtægter. Det kan svække virksomheder, der beskæftiger folk og betaler skat, begrænse tilførslen af udenlandsk valuta og gøre det vanskeligere at betale for import og genopbygning. Budgetunderskuddet viser, hvordan militært og økonomisk pres i stigende grad hænger sammen. 1

Svaret: Reparationer, modstandsdygtighed og finansiering udefra

På kort sigt fokuserer Ukraine på at holde kritiske systemer i drift gennem vinteren og sikre yderligere finansiering. Blandt de tiltag, Reuters omtaler, er at udskyde eller reducere ikke-militære udgifter, søge mere vestlig støtte, decentralisere energi- og logistiksystemer, forbedre grænseoverskridende transport og overveje statsligt støttet krigsrisikoforsikring for virksomheder. 1

Genopbygningsprioriteterne omfatter luftforsvar, reparation og decentralisering af elsystemet, stærkere logistik, lagerkapacitet og likviditetsstøtte til landbruget samt en senere genopretning af beskadigede industrifaciliteter og havne. 1

Der mobiliseres også international energistøtte. Nordic-Baltic Eight, samarbejdet mellem de nordiske og baltiske lande, har oplyst, at gruppen vil arbejde for mere finansiel, materiel og teknisk hjælp til Ukraines energisektor før vinteren.

Indefrosne russiske aktiver er fortsat et uafklaret spørgsmål

Ukraine presser fortsat europæiske partnere for at bruge indefrosne russiske statsaktiver til forsvar og genopbygning. Mere end 200 mia. euro i russiske centralbankaktiver er fastfrosset i EU, men anvendelsen af selve hovedstolen er omstridt. Belgien har rejst indvendinger og peget på risici ved modellen.

EU har taget skridt til at anvende ekstraordinære afkast fra de indefrosne russiske centralbankaktiver til Ukraines forsvar. Det er en væsentlig forskel: At bruge afkastet er ikke det samme som at konfiskere eller bruge de underliggende aktiver.

Hvad advarslen fra YES-konferencen betyder

Hovedbudskabet var, at Ukraine står over for en vinter, hvor militære behov, ødelagt energiinfrastruktur, svækket eksport og lavere skatteindtægter forstærker hinanden. De 190 mio. dollar om dagen er derfor ikke blot et tal i forsvarsbudgettet. Det er et mål for, hvor hurtigt Ukraines evne til at finansiere krigen med egne midler bliver overhalet af de samlede omkostninger ved krigen og de økonomiske ødelæggelser. 113

Det tilgængelige kildemateriale dokumenterer ikke detaljerne i en konkret ny Verdensbank-pakke, der skulle være annonceret på YES-konferencen. Materialet dokumenterer heller ikke direkte en bestemt Zelenskyj-udtalelse om gensidige angreb på Ruslands energisystem. Reuters har dog særskilt rapporteret, at præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at Ukraine var klar til at standse angreb mod Rusland, hvis partnerne kunne sikre, at Moskva holdt op med at ramme ukrainske energianlæg, infrastruktur og fødevareforsyningsruter. Det understreger den bekymring, der blev fremsat på YES: Beskyttelsen af energi og kritisk infrastruktur er afgørende for civil modstandsdygtighed, økonomisk aktivitet og evnen til at fortsætte krigsindsatsen.