Energikrise i Europa: Derfor rammer dyr olie, gas og el husholdningerne hårdt

Europas energichok er først og fremmest en krise for forsyning og energisikkerhed. Skader på energiinfrastruktur i Den Persiske Golf og forstyrrelser i skibsfarten gennem Hormuzstrædet har begrænset de globale strømme af olie og LNG – flydende naturgas. Samtidig går Europa vinteren i møde med lave gaslagre og mindre spillerum til at erstatte russiske leverancer. Konsekvensen er dyrere brændstof og opvarmning for husholdningerne, højere udgifter til elektricitet og transport, faldende købekraft og nyt inflationspres. 315

Det driver energikrisen

• Forstyrrelserne ved Hormuzstrædet har reduceret de søbårne strømme af olie med omkring 15 % og LNG med omkring 20 %. ECB vurderer, at transit af cirka 20 mio. tønder olie om dagen – omtrent en femtedel af den globale olieforsyning – blev afbrudt. Det presser priserne på råolie, LNG, fragt, forsikring og raffinerede olieprodukter op på samme tid. 312
• Højere gaspriser slår ofte direkte igennem i engrosprisen på strøm, fordi gasfyrede kraftværker ofte er den produktion, der sætter den marginale elpris. Dyrere olie løfter samtidig priserne på benzin, diesel og fyringsolie.
• Problemet forstærkes af usædvanligt lave gaslagre i EU før vinteren og utilstrækkelige investeringer i alternative forsyninger, vedvarende energi og elnet, ifølge Den Europæiske Revisionsret. 15
• EU's juridisk bindende udfasning af russisk gas skaber også en udfordring på kort sigt. Russisk LNG skal være helt forbudt ved udgangen af 2026, mens udfasningen af russisk rørgas følger i 2027. 57

Sådan rammes Grækenland, Cypern, Nordmakedonien og Italien

• Grækenland: Dyrere benzin, diesel og fyringsolie rammer husholdninger, der er afhængige af bil, samt øer og transport i turismen. Højere el- og fødevarepriser udhuler købekraften. Energitunge virksomheder, landmænd og færgeoperatører får større driftsudgifter. Grækenland har indført et tre måneders loft over avancer på brændstof og i supermarkeder for at begrænse spekulation og har desuden brugt dieselstøtte, landbrugsstøtte og frigivelse af strategiske oliereserver. 43
• Cypern: Som ø med begrænset energiforbindelse til andre lande og stor afhængighed af importeret brændstof er Cypern særligt udsat for chok i olieprodukter og skibsfart. Højere udgifter til el og transport kan hurtigt blive sendt videre til husholdninger, turismen og små virksomheder. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke en konkret ny cypriotisk foranstaltning eller et bestemt aktuelt prisniveau.
• Nordmakedonien: Højere priser på importeret el, gas og olie lægger pres på husholdningsbudgetter og industriens konkurrenceevne. De kan også belaste de offentlige finanser, hvis energitariffer subsidieres. Da landet står uden for euroområdet, er det desuden eksponeret for sårbarheder i valutakurs og finansiering. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke en konkret ny nødindsats.
• Italien: Højere gas- og elpriser tynger industri, logistik, landbrug og husholdninger. Dyrere diesel og benzin løfter fragtpriserne og dermed også fødevarepriserne. Italiens store offentlige gæld gør brede finanspolitiske subsidier mere følsomme, især hvis markedsrenterne stiger. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke en konkret aktuel italiensk krisepakke.

Regeringernes mulige svar

På EU-plan overvejer regeringerne at genindføre nogle af de redskaber, der blev brugt under gaskrisen i 2022. Det kan omfatte koordinerede tiltag til at reducere efterspørgslen, styrke lagring og forsyningssikkerhed, støtte forbrugerne og modvirke urimelig markedsadfærd. 3

De hurtigste nationale værktøjer er typisk målrettet støtte til brændstof eller opvarmning, rabatter på elregningen, midlertidige sænkninger af afgifter eller tariffer, pris- og avancekontrol, hjælp til landmænd og energitunge virksomheder, frigivelse af strategiske oliereserver samt hurtigere udbygning af vedvarende energi, elnet og LNG-infrastruktur.

Indsatserne kan dæmpe det umiddelbare slag mod forbrugerne. Men brede subsidier kan blive dyre, svække incitamentet til at spare på energien og – hvis de ikke er målrettede – øge efterspørgslen og dermed inflationen.

Inflation, ECB og finansmarkederne

Energichokket har allerede løftet inflationen i euroområdet. Energiprisinflationen nåede 10,9 % i april, efter 5,1 % i marts, mens fødevareinflationen også steg. 10

ECB's basisforløb fra marts byggede på en oliepris omkring 90 dollar pr. tønde og en gaspris omkring 50 euro/MWh i andet kvartal. Energichokket ville ifølge prognosen løfte inflationen og reducere købekraften. Hvis forstyrrelsen varer længere eller bliver større, vil det basisforløb være for optimistisk. 8

Dilemmaet minder om stagflation: Højere energipriser svækker produktionen og husholdningernes reale indkomster, men vedvarende inflation eller afsmittende løn- og prisstigninger kan gøre en strammere pengepolitik nødvendig. ECB hævede i juni sine centrale renter med 25 basispoint og bragte indlånsrenten op på 2,25 %. 6

Finansmarkederne kan mærke krisen gennem højere låneomkostninger for stater og virksomheder, svagere aktier i energitunge brancher, pres på forbrugerrettede selskaber og større risikopræmier. De markedsbaserede omkostninger ved virksomheders gældsudstedelse steg til 3,9 % i marts fra 3,5 % i februar. 10

Derfor er frygten for vinteren særlig stor

• Lave lagre: Gaslagrene fungerer som buffer ved kulde, afbrydelser i forsyningen og forsinkelser i LNG-leverancer. Et lavere udgangspunkt betyder, at Europa skal konkurrere hårdere om LNG på spotmarkedet netop i den periode, hvor den globale efterspørgsel er størst. 15
• Risikoen i Den Persiske Golf: Skader på energiinfrastruktur og begrænset passage gennem Hormuzstrædet reducerer den fysiske forsyning. De øger også risiko- og forsikringspræmier for fragt og levering, selv når en del af olien og gassen kan omdirigeres. 312
• Huller i gennemførelsen af REPowerEU: Revisorerne vurderer, at EU ikke investerer nok til at nå planens mål. Dermed halter diversificering, udbygning af vedvarende energi og elnet efter det niveau, der er nødvendigt for en robust energiforsyning. 15
• Forbud mod russisk LNG: At stoppe russisk LNG passer med målet om mindre afhængighed, men fjerner også en fleksibel forsyningskilde, netop mens andre LNG-ruter er sårbare. Uden tilstrækkelige erstatningskontrakter, lagre og infrastruktur øger overgangen risikoen for høje vinterpriser og knaphed. 57

Det afgørende spørgsmål er, hvor længe forstyrrelserne varer. En kortvarig krise ved Hormuzstrædet kan delvist afbødes med lagre, strategiske reserver og omdirigering af leverancer. En langvarig afbrydelse kombineret med en kold vinter og mindre adgang til russisk LNG kan derimod give langt større risiko for rationering, højere offentlige udgifter og kraftigere inflationspres.