Dangotes Lamu-raffinaderi kan ændre Østafrikas brændstofmarked – men først skal de svære problemer løses

Dangote Groups foreslåede raffinaderi i Lamu er et ambitiøst forsøg på at udvide selskabets raffinaderiforretning fra Nigeria til Østafrika. Aliko Dangote har sagt, at arbejdet på et anlæg med kapacitet til 700.000 tønder råolie om dagen skal begynde inden udgangen af september 2026 og være færdigt på cirka tre år. Men projektet er fortsat et forslag – ikke et fungerende raffinaderi – og skal først sikre kapital, råolie, infrastruktur og myndighedsgodkendelser. 31

Et raffinaderi i meget stor skala

Anlægget er planlagt til Lamu ved Kenyas kyst. Den oplyste kapacitet på 700.000 tønder dagligt svarer omtrent til Dangotes raffinaderi ved Lagos og kan gøre projektet til Østafrikas største raffinaderisatsning. Omkostningsskøn varierer fra cirka 15-16 mia. dollar til det ofte nævnte beløb på 17 mia. dollar. Den endelige pris er dermed ikke fastlagt. 138

Der er gennemført valg af placering, jordbundsundersøgelser samt design- og ingeniørarbejde. Det er tidlige udviklingstrin og dokumenterer ikke, at hele anlægget eller den nødvendige tilknyttede infrastruktur allerede er finansieret eller opført. 7

Lagos-IPO'et: En del af den større ekspansionsplan

Meldingen om byggeriet faldt sammen med åbningen af det offentlige aktietilbud i Dangote Petroleum Refinery and Petrochemicals FZE i Lagos. Udbuddet omfatter 4,1 mia. aktier til ₦525 pr. aktie og sigter mod at hente omkring ₦2,15 billioner – cirka 1,6 mia. dollar – hvis det fuldtegnes. Tegningsperioden slutter 13. oktober 2026.

Til udbudskursen værdisættes Lagos-raffinaderiet til omtrent ₦63 billioner, eller 47,59 mia. dollar. Reuters har beskrevet transaktionen som på vej til at blive Afrikas største børsnotering. Mindstekøbet er 10 aktier til ₦5.250, og selskabet har oplyst, at det sigter mod op til 10 mio. private investorer.

Børsudbuddet er relevant, fordi Dangote har fremstillet kapitalrejsning som en del af en bredere vækststrategi sammen med intern pengestrøm, lån og mulig regional medejerskab. Den tilgængelige rapportering fastslår dog ikke, at provenuet fra børsudbuddet er juridisk øremærket til Lamu-projektet. 10

Bloombergs beregning af, at Dangotes formue kan stige med op til 23 mia. dollar til 58,2 mia. dollar, er en potentiel værdieffekt, hvis børsudbuddet understøtter den beregning – ikke kontanter, som allerede er realiseret.

Der er heller ingen pålidelig dokumentation i det foreliggende kildemateriale for, at Abu Dhabi National Oil Company har forpligtet sig til at investere i dette IPO.

Tilbud om 30 % regionalt medejerskab

Dangote har tilbudt østafrikanske lande en samlet ejerandel på 30 % i Lamu-raffinaderiet. Kenya er omtalt som mulig køber af 10 % til omkring 500 mio. dollar, mens Etiopien og Rwanda har udtrykt interesse. Der er ikke offentliggjort en endelig fordeling eller bindende aftaler med Etiopien eller Rwanda. 25

Reuters har omtalt en bredere kreds af mulige regionale deltagere – Rwanda, Sydsudan, Tanzania og Uganda – og understreget, at aftalevilkårene ikke er afsluttet. De 30 % bør derfor ses som et forslag til finansiering og regionalt partnerskab, ikke som en endeligt fastlagt ejerstruktur. 1

Råolien er den største udfordring

Et raffinaderi er afhængigt af stabile forsyninger af råolie. Kenya har oliereserver, men har ifølge Reuters ikke kommerciel olieproduktion, der kan forsyne et anlæg af denne størrelse. Projektet vil derfor være afhængigt af importeret råolie ad søvejen eller eventuelle fremtidige rørledninger fra regionen. 1

Netop her er Lamu både strategisk placeret og udfordret. Reuters har rapporteret, at en foreslået rørledning fra Sydsudan via Lokichar til Lamu stadig ligger langt ude i fremtiden. Ugandisk råolie udvikles til eksport gennem Tanzania, mens Sydsudans nuværende olieeksport går via Sudan. Det begrænser den umiddelbare adgang til lokal og regional råolie i Lamu. 1

Raffinaderiet vil derfor skulle indgå kommercielt holdbare aftaler om import af råolie og samtidig opbygge robust skibs- og havnelogistik. Fragtpriser og geopolitiske forstyrrelser i regionen vil være væsentlige driftsrisici.

Udgifterne stopper ikke ved raffinaderiets port

Den oplyste anlægspris omfatter muligvis ikke alle aktiver, der kræves for at importere, lagre, raffinere og distribuere brændstof i fuld skala. Reuters oplyser, at Lamu Havn ikke har operationelle terminaler til olielagring, selv om den bredere LAPSSET-plan omfatter betydelig lager- og lastningskapacitet. 1

I praksis kan der blive behov for:

• terminaler til import og lagring af råolie,
• opgraderinger af havn og maritime anlæg,
• rørledninger til både råolie og raffinerede produkter,
• stabil el- og forsyningsinfrastruktur samt
• forbindelser til de regionale markeder for brændstof.

Det beviser ikke, at skønnet på 17 mia. dollar er for lavt. Men det viser, hvorfor den samlede pris, tidsplan og driftsmodel ikke kan vurderes ud fra raffinaderiets kapacitet alene. 1

Uganda og Tanzania følger et andet energispor

Valget af Kenya som placering for raffinaderiet ændrer ikke på andre landes energistrategier. Ugandas rute for råolieeksport udvikles gennem Tanzania, mens Lamu-planen er et særskilt, foreslået raffinaderiprojekt. Reuters' rapportering understøtter denne overordnede skelnen, men dokumenterer ikke, at et raffinaderi i Hoima eller Tanzanias Tanga specifikt var årsagen til Ugandas kurs. 1

Miljøkritik i Lamu

Greenpeace Africa har opfordret til, at godkendelser sættes på pause, indtil der foreligger en fuld, uafhængig miljø- og social konsekvensanalyse, reel offentlig inddragelse og gennemsigtig vurdering af de langsigtede risici. Organisationen fremhæver, at Lamus mangrover, koralrev og ålegræsbede er vigtige for fiskeri, lokalt livsgrundlag og beskyttelse af kysten.

Reuters har også peget på bekymringer for mulige konsekvenser for Lamu Old Town, som er på UNESCO's verdensarvsliste og ligger nær havnen. Miljøvurderinger og lokal inddragelse bliver derfor centrale prøver for projektet – ikke sidehensyn. 1

Den separate rørledningsplan i det sydlige Afrika

Kilderne understøtter et særskilt Dangote-forslag om en cirka 2.000 kilometer lang brændstofrørledning fra Walvis Bay i Namibia gennem Botswana til Bulawayo i Zimbabwe. Planen er knyttet til en investeringsaftale på 1 mia. dollar i Zimbabwe.

Det foreliggende materiale bekræfter derimod ikke en 2.650 kilometer lang rute videre til Sydafrika, og det fastslår heller ikke finansiering, byggestatus eller en endelig rute ud over forslaget Namibia-Botswana-Zimbabwe. Sådanne påstande bør behandles med forsigtighed, indtil der foreligger officiel projektdokumentation.

Bundlinjen

Lamu-projektet kombinerer meget stor industriel skala med et forsøg på at skabe regionalt medejerskab og hente kapital gennem et markant børsudbud i Lagos. Kapaciteten på 700.000 tønder om dagen er den opsigtsvækkende overskrift. De afgørende spørgsmål er imidlertid mindre synlige: Hvor skal råolien komme fra, hvem finansierer hele logistikkæden, hvordan opfyldes miljøkravene, og bliver landenes interesse til bindende aftaler? 1