Oliemarkedet holder stand – men verdens buffer er ved at slippe op

Syv måneder inde i krigen mellem USA og Iran fungerer oliemarkedet på nødløsninger snarere end på en varig erstatning for de forstyrrede leverancer fra Mellemøsten. Noget olie er lagt om til andre ruter, producenter i Nord- og Sydamerika eksporterer mere, og regeringer har frigivet nødlagre. Men prisen for at holde markedet forsynet har været en hurtig nedbygning af lagrene. Det gør både oliepriser og verdensøkonomien mere sårbare over for nye angreb eller afbrydelser af skibsfarten. 119

Chokket ramte både udbuddet og transporten

Før krigen stod eksport fra Mellemøsten for omtrent en femtedel af verdens olieforsyning. Tidligt i konflikten vurderede Det Internationale Energiagentur, IEA, at omkring 11 mio. tønder om dagen var taget ud af markedet. Senere har vurderingerne af den fortsatte forstyrrelse i Golfen varieret, fordi både produktion, transit og uofficielle leverancer er vanskelige at opgøre. I slutningen af august anslog analytikere citeret af Reuters den løbende forstyrrelse til cirka 5-7 mio. tønder om dagen. 93

Hormuz-strædet er den afgørende flaskehals. Før konflikten passerede anslået 21,6 mio. tønder olie om dagen gennem sejlrenden. I andet kvartal faldt strømmen til 4,9 mio. tønder om dagen, ifølge amerikanske estimater omtalt af Bloomberg. 7 Det er en væsentlig forskel: Olie, som godt kan produceres, men ikke kan lastes, forsikres eller fragtes sikkert, når ikke fuldt ud frem til verdensmarkedet.

Saudi-Arabien har omdirigeret olie mod Det Røde Hav, mens andre eksportører fra Golfen har benyttet alternative havne og særlige transportordninger. Det har afbødet det akutte chok, men har ikke genskabt den normale handel. Golfens eksport lå fortsat markant under de cirka 18 mio. tønder om dagen, der passerede Hormuz-strædet før krigen, skrev Reuters. 3

Priserne stiger, selv om der stadig kommer olie frem

Olieprisen afspejler både den fysiske forsyning her og nu og risikoen for, at fremtidige leverancer svigter. Nye militære sammenstød mellem USA og Iran i september løftede råoliepriserne og faldt sammen med rekordhøje amerikanske detailpriser på diesel, ifølge Reuters.

Prispres handler derfor ikke kun om de tønder, der allerede mangler. Det afspejler også dyrere fragt og forsikring samt risikoen for yderligere skader på energiinfrastruktur og sejlruter.

Det er den skrøbelige nye normal: Olie flyder fortsat, men til højere omkostninger og med langt mindre reservekapacitet. En forstyrrelse på en rørledning, i en havn, på en tankrute eller på et raffinaderi kan få uforholdsmæssigt store konsekvenser, fordi de vigtigste alternativer allerede er hårdt belastet.

Det, der indtil nu har forhindret en dybere krise

Tre buffere har dæmpet tabet af stabil forsyning fra Mellemøsten:

• Mere råolie fra Nord- og Sydamerika. Eksporten fra Amerika nåede et rekordgennemsnit på 11,7 mio. tønder om dagen i 2026 frem til begyndelsen af september, mod 10,3 mio. tønder om dagen i 2025. USA stod for den største stigning, efterfulgt af Brasilien, og Asien tog imod en stor del af de ekstra mængder. 2
• Omdirigering og alternativ eksportkapacitet. Saudiarabisk eksport via Det Røde Hav og strømme fra andre havne har givet afløb for en del Golf-olie, som ellers ville være afhængig af Hormuz-strædet. 311
• Frigivelse af nødlagre og lavere forbrug. Alle 32 IEA-medlemmer blev tidligt i konflikten enige om at frigive rekordstore 400 mio. tønder fra strategiske oliereserver. Højere priser og svagere økonomisk aktivitet kan samtidig sænke brændstofforbruget og dermed mindske det umiddelbare gab mellem udbud og efterspørgsel. 18

Tiltagene har købt tid, men de har ikke genskabt den kombination af stabil produktion, lavrisikotransport og store lagre, som eksisterede før krigen.

Verdens olie-buffer bliver brugt op

Det tydeligste tegn på presset er faldet i lagrene. IEA oplyste, at de observerede globale olielagre var faldet med omkring 507 mio. tønder siden krigens start – svarende til et gennemsnitligt træk på cirka 2,8 mio. tønder om dagen. Alene i august faldt lagrene med 95 mio. tønder. 1914

Den amerikanske energimyndighed EIA rapporterede særskilt, at de globale lagre var faldet med omkring 400 mio. tønder indtil videre i 2026, og ventede yderligere fald resten af året. Metoder og perioder er forskellige, så totalerne kan variere, men begge opgørelser peger samme vej: Lagret olie har dækket en betydelig del af underskuddet. 8

Strategiske reserver er skabt til netop denne type krise, men de er begrænsede. Reuters skrev, at USA's strategiske oliereserve i begyndelsen af september rummede 289,7 mio. tønder – det laveste niveau siden 1982. 17 Lagre kan afbøde en midlertidig afbrydelse, men kan ikke i det uendelige erstatte et vedvarende tab på flere millioner tønder om dagen.

Næste fase kan blive sværere

IEA's septemberprognose peger på et fald i den globale olieforsyning på 5,7 mio. tønder om dagen i 2026 og udsætter en fuld genopretning af Golfens forsyning til 2027. 1

Det betyder, at markedets modstandskraft i stigende grad afhænger af, om de alternative ruter kan holdes åbne, om den ekstra produktion uden for Golfen fortsat når frem, og om efterspørgslen falder nok til at passe til den mere begrænsede tilgængelighed.

For forbrugere og virksomheder handler risikoen om mere end råolieprisen. Dyrere eller mindre pålidelige olieleverancer kan løfte omkostningerne til transport og raffinerede olieprodukter, hvilket kan brede sig til den øvrige inflation. Markedet har indtil videre absorberet et usædvanligt stort chok, men det er sket ved at bruge de lagre, der netop skal gøre fremtidige chok håndterbare.

Konklusion

Krigen har ikke skabt en stabil erstatning for den forstyrrede forsyning fra Mellemøsten. Den har skabt et midlertidigt system baseret på omdirigeret olie, rekordeksport fra Amerika, nødreserver og lavere efterspørgsel. Når de globale lagre allerede er faldet med omkring 507 mio. tønder, og normale olieflow fra Golfen ikke ventes fuldt genoprettet før 2027, er oliemarkedet fortsat meget udsat ved en ny optrapning. 191