Frankrig prøver igen med regler for sociale medier for unge under 15

Frankrig gør et nyt forsøg på at begrænse unges adgang til sociale medier. Det første lovforslag blev standset af landets forfatningsråd, men regeringen har nu anmeldt et omarbejdet udkast til EU-Kommissionen.

Den afgørende forskel er ikke målet om bedre beskyttelse af børn og unge. Det er lovens rækkevidde. Dommen viste, at et generelt forbud kan gå for langt, hvis det ikke skelner mellem forskellige tjenester, forskellige risici og den enkeltes situation. 2517

Det første forslag: Et bredt forbud

Den oprindelige lov ville fra 1. september 2026 have forbudt børn under 15 år at oprette konti på sociale medier. Platformene skulle have lukket eksisterende konti inden for fire måneder og benyttet alderskontrol, som var godkendt af den franske databeskyttelsesmyndighed. 2

Modellen var et bredt adgangsforbud. Den omfattede en stor kategori af sociale netværkstjenester uden i tilstrækkelig grad at skelne mellem de enkelte platforme eller de risici, de indebærer. 16

Derfor blev loven underkendt

Den 14. august underkendte Frankrigs forfatningsråd lovens centrale bestemmelse. Rådet vurderede, at forbuddet var et indgreb i de unges ytrings- og kommunikationsfrihed, som hverken var passende, nødvendigt eller proportionalt. 313

Problemet var altså ikke alene aldersgrænsen på 15 år. Ifølge omtalen af afgørelsen tog loven ikke tilstrækkeligt hensyn til forskelle mellem unge eller til, at platforme kan have meget forskellige typer og grader af risiko. 111416

Alderskontrollen rejste også spørgsmål om privatliv. Når adgang til en tjeneste afhænger af alder, kan voksne brugere i praksis også blive nødt til at dokumentere, at de er gamle nok. 14

Dommen sætter dermed en klar ramme for den videre politik: Beskyttelse af mindreårige kan begrunde begrænsninger, men reglerne skal være præcist afgrænsede og have tydelige værn.

Hvad ved vi om det nye franske udkast?

Præsident Emmanuel Macron oplyste 14. september, at regeringen efter et "grundigt teknisk arbejde" havde anmeldt et revideret udkast til EU-Kommissionen. En sådan anmeldelse skal afklare, om nationale regler er forenelige med EU-retten, før de træder i kraft. 45

Det fulde lovudkast indgår ikke i det tilgængelige materiale. Derfor kan man endnu ikke slå fast, hvilke tjenester, funktioner, undtagelser eller metoder til alderskontrol den endelige ordning vil indeholde.

Retningen synes dog at være snævrere end før:

• EU-Kommissionens materiale beskriver Frankrigs forslag som en 15-årsgrænse baseret på en liste over tjenester med begrænset adgang. 1718
• Anden omtale peger på, at et generelt adgangsforbud erstattes af begrænsninger af bestemte platformfunktioner, der betegnes som skadelige eller vanedannende for unge under 15. 6

Det peger mod en risikobaseret model: Fokus flyttes fra alle sociale netværk til bestemte tjenester eller funktioner. Om modellen faktisk løser forfatningsrådets bekymringer om proportionalitet og privatliv, afhænger af den konkrete lovtekst og gennemførelsen.

Macron vil gøre spørgsmålet europæisk

Macron arbejder på to spor. Frankrig har anmeldt sit reviderede nationale forslag til Kommissionen for at få vurderet forholdet til EU-retten. Samtidig har han i et brev til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordret til ny EU-lovgivning, der harmoniserer et forbud mod sociale medier for børn under 15 på tværs af medlemslandene. 14

Fælles regler kan mindske både de praktiske problemer og de juridiske konflikter ved 27 nationale systemer. Men EU-regler skal fortsat respektere grundlæggende rettigheder, kunne håndhæves i praksis og undgå unødigt indgribende alderskontrol.

Danmark, Nederlandene og Spanien i den europæiske debat

Nederlandene og Spanien har sammen opfordret til en fælleseuropæisk juridisk minimumsalder for sociale medier, så længe tjenesterne ikke er sikre nok for børn. De efterlyser et proportionalt, risikobaseret og håndhæveligt system med privatlivsvenlig alderssikring frem for et kludetæppe af nationale regler.

De to lande vil desuden diskutere mere end traditionelle sociale netværk. Deres forslag omfatter også videospil, AI-chatbots og andre digitale tjenester, hvor børn kan møde skadeligt eller vanedannende design. 20

EU-Kommissionens materiale nævner flere nationale initiativer: Frankrig med en grænse på 15 år, Grækenland, der overvejer 15 år for sociale netværkstjenester, og Danmark, der overvejer en grænse for unge under 16 år. Der er tale om forslag og politiske retninger – ikke én færdig europæisk regel. 1718

Kommissionens alternativ: Aldersopdelt adgang og sikre tjenester fra start

EU-debatten handler ikke kun om totalforbud. En ekspertmodel med opbakning fra Kommissionen anbefaler begrænset adgang for børn under 13 år, medmindre en udbyder kan dokumentere, at tjenesten er sikker allerede i designet. Medlemslandene kan derefter indføre yderligere forsigtighedsregler for ældre teenagere. 1718

Omtalen af en mulig EU Kids Act beskriver tilsvarende en aldersopdelt ordning for sociale medier og videodelingstjenester før 15-årsalderen. Den skal kombineres med sikrere konti og produkter, der er udviklet med børns sikkerhed som udgangspunkt. 22

Det ændrer grundspørgsmålet: Ikke kun om børn må bruge sociale medier, men hvilken adgang, hvilke funktioner og hvilke beskyttelser der passer til forskellige aldre. Samtidig lægges et større ansvar på platformenes produktdesign – ikke kun på børn og forældre.

En del af en global bølge

Frankrigs initiativ indgår i en bredere international bevægelse mod stærkere aldersbaseret beskyttelse online.

I Australien trådte reglerne i kraft 10. december 2025. Aldersbegrænsede platforme skal tage rimelige skridt for at forhindre australiere under 16 i at oprette eller beholde en konto. Blandt de store omfattede tjenester er TikTok, YouTube, Instagram og Facebook.

Den britiske regering har annonceret planer om at fremlægge et forbud for unge under 16 for Parlamentet inden jul med forventet ikrafttræden i foråret 2027. Den foreslåede model omfatter sociale platforme, hvor brugere interagerer og deler indhold, mens beskedtjenester som WhatsApp og Signal ikke er tænkt omfattet. Storbritannien overvejer også begrænsninger af livestreaming og kontakt med fremmede via spilapps.

Det tilgængelige kildemateriale giver ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at beskrive et konkret japansk forslag. Det understreger netop, at den globale tendens ikke er én ensartet model: Lande vælger forskellige blandinger af kontoforbud, aldersgrænser, funktionsbegrænsninger, krav om tilsyn og krav om sikrere design.

Den afgørende prøve for Frankrig

Første runde i Frankrig viste, at et politisk populært mål om at beskytte børn stadig kan falde juridisk, hvis loven er for bred. I anden runde bliver detaljerne afgørende: Hvilke tjenester og funktioner omfattes? Hvordan vurderes risiko? Hvilken rolle får forældre? Hvordan kontrolleres alder? Og hvilke privatlivsgarantier følger med?

Macron forsøger nu at flytte den vanskelige afvejning fra en rent fransk konflikt til en fælles europæisk standard. Resultatet kan få betydning for, om Europas beskyttelse af børn online ender med brede forbud, gradvist tilpasset adgang – eller en kombination af aldersgrænser og krav til platformenes design. 117