Tariffer skulle flytte fabrikker ud af Kina. Nu trækker Kinas produktionsnetværk virksomheder tilbage

Det store ryk for at flytte produktion ud af Kina har ikke udviklet sig til en samlet udvandring. I stedet vokser en "Kina plus ét"-model frem: Virksomheder beholder Kina til kompleks og stabil produktion, mens de samtidig opbygger kapacitet i eksempelvis Vietnam, Indien, Indonesien, Thailand, USA eller Europa som værn mod told og geopolitisk risiko. Reuters skriver, at der endnu ikke findes hårde data, som viser omfanget af de ordrer, der vender tilbage til Kina. 5

Flere virksomheder genopdager Kinas fordele

Der er dog konkrete tegn på, at nogle virksomheder justerer kursen:

• Den amerikanske detailkæde Target har ifølge to personer med kendskab til sagen flyttet nogle ordrer tilbage til kinesiske leverandører efter forsyningsproblemer og begrænsninger i produktionen andre steder. Fast-fashion-selskabet Shein nedskalerer ifølge kilder dele af sin drift i Vietnam. 5
• Metalvirksomheden Dawang Metals mistede ordrer, da en amerikansk kunde flyttede arbejde til Indien, men fik senere forretning tilbage, efter kunden stødte på problemer. Dawang undersøgte selv produktion i udlandet, men opgav, fordi Kinas forsyningskædefordel var for svær at genskabe. 5
• En eksportør af havemøbler fra Hangzhou lukkede sit værksted i Ho Chi Minh City i 2024 og flyttede produktionen tilbage til Kina. I Vietnam var nødvendigt udstyr svært at skaffe, og selv skruer og forme til kopholdere måtte importeres fra Kina. Når logistik og øvrige udgifter blev regnet med, var Vietnam ikke nævneværdigt billigere. 5
• Den polske virksomhed DST Pack får omkring 80 pct. af sin produktion fra en partner i Shenzhen og beholder fabrikker i USA og Europa som reserve. Alternativerne koster to til tre gange så meget pr. enhed, mens den kinesiske leverandør hjalp virksomheden gennem kraftigt stigende priser på plast under energikrisen. 5

Det er hele produktionssystemet, der er svært at kopiere

Kinas styrke er ikke alene lavere lønninger på fabriksgulvet. Landet samler specialiserede underleverandører, let adgang til maskiner og komponenter, erfarne medarbejdere, praktisk produktionsviden, eksportlogistik og evnen til at løse problemer hurtigt i stor skala. 5

For virksomhederne tæller driftssikkerhed derfor næsten lige så meget som den nominelle pris. DST Packs erfaring peger på Kina som en mere stabil produktionsbase under chok i energi- og råvarepriser. En advokat med speciale i produktion fremhævede desuden ustabil og afbrudt elforsyning i Vietnam og Indonesien som en praktisk risiko. 5

Det betyder ikke, at Indien og Sydøstasien har tabt kampen om investeringerne. Vietnam, Indonesien og Indien tiltrækker fortsat produktion. Men at flytte en moden forsyningskæde med flere led kan være dyrere og mere risikabelt, end en simpel sammenligning af løn og told umiddelbart antyder. 5

Mindre toldforskel gør flytningen mindre oplagt

Ifølge estimater fra Economist Intelligence Unit, gengivet af Reuters, ligger den effektive amerikanske toldsats på omkring 20 pct. for Kina mod 6,1 pct. for Vietnam, 13,4 pct. for Indonesien og 4,5 pct. for Thailand. 5

Forskellene kan stadig have stor betydning. Men når USA også lægger told på varer fra flere andre lande, bliver den relative fordel ved produktion i Sydøstasien mindre. Hvis virksomheden samtidig skal importere kinesiske input og maskiner, håndtere kvalitetsfejl, forsinkelser, energirisiko og dobbelt ledelse, kan toldbesparelsen være for lille til at retfærdiggøre en komplet flytning. 5

Derfor sætter nogle kinesiske producenter udenlandske investeringer på pause eller genovervejer dem. Andre beholder begrænset kapacitet i udlandet som forsikring mod endnu en amerikansk toldeskalering. En eksportør beholdt eksempelvis omkring en ottendedel af kapaciteten i Vietnam netop som en sikring. 5

Hvad et Trump-Xi-spor kan ændre

Et samarbejde om at sænke handelsbarrierer for udvalgte, "ikke-følsomme" varer kan gøre rammerne mere forudsigelige og mindske friktionen i den berørte handel. Det kan gøre det lettere for virksomheder at fastholde eller genopbygge indkøb fra Kina frem for at bruge store beløb på at kopiere produktionsnetværk. Amerikansk-kinesiske drøftelser har omhandlet begrænsede toldlettelser og en mekanisme for ikke-følsomme sektorer, ikke en bred normalisering af de økonomiske relationer. 8

Virksomheder bør dog se det som mulig, gradvis lettelse – ikke som en garanti for varig afspænding. Eksportører, som Reuters har talt med, havde begrænsede forventninger til, at et topmøde alene ville løse deres kommercielle problemer, og pegede i stedet på behovet for at sprede salget på flere markeder. 5

Det mest sandsynlige resultat er derfor ikke et enten-eller. Kina kan fortsat være centrum for teknik, leverandører og produktion med høj driftssikkerhed, mens Vietnam, Indien, Indonesien, Thailand, Europa og USA bruges mere selektivt: til lokal produktion, ekstra kapacitet eller afdækning af toldrisiko – snarere end som en enkel erstatning for Kina.