Mindre diplomati – og mere pres på energiruterne
I Iran-krigens syvende måned bevægede konflikten sig ikke tættere på en løsning. Tværtimod gik diplomatiske forsøg på at håndtere krisen i Hormuzstrædet i stå, mens houthiernes fremgang langs Yemens Rødehavskyst gjorde en anden central søvej mere udsat. Samtidig skærpede angreb og driftsforstyrrelser omkring regional energiinfrastruktur frygten for yderligere olie- og brændstofmangel.
1
2
3
Iran afviste Trumps udlægning af fredssituationen
Iran afviste præsident Donald Trumps udsagn om, at landet hastede mod en fredsaftale. Trump sagde imidlertid fortsat, at krigen kunne ende i år – muligvis lige efter det amerikanske midtvejsvalg i november.
6
Han gik også videre end spørgsmålet om en våbenhvile og sagde, at USA kunne blive i Iran og "beholde olien". Han sammenlignede idéen med USA's aftale med Venezuela.
6
Det Hvide Hus har beskrevet Venezuela-aftalen som en ordning, der giver USA flertal kontrol over mere end 65 milliarder tønder dokumenterede venezuelanske oliereserver. Den praktiske udformning af den bredere aftale var dog fortsat uklar i den offentlige rapportering.
1
5 Der var ikke fremkommet dokumenterede offentlige vilkår for en tilsvarende olieløsning med Iran.
6
Hormuz og Bab el-Mandeb blev konfliktens nøglepunkter
Det afgørende strategiske spørgsmål var fortsat adgang til maritime energiruter. Hormuzstrædet – den snævre passage mellem Iran og Oman, som før krigen transporterede omkring en femtedel af verdens olie- og gasforsyninger – var fortsat stærkt forstyrret.
12
En planlagt samtale i Oman mellem Iran og Golfstater om en mulig ordning for Hormuzstrædet blev udskudt. Det fjernede den mest umiddelbare diplomatiske mulighed for at genåbne eller stabilisere ruten.
2
14
Samtidig erobrede de Iran-allierede houthier havnebyen Mokha i Yemen og rykkede mod strategiske øer i Det Røde Hav. Det styrkede deres mulighed for at true Bab el-Mandeb, indsejlingen til Det Røde Hav, og dermed også saudiske eksportveje.
3
Teheran sagde desuden, at landet havde skudt en amerikanskproduceret MQ-1-drone ned over Hormuzstrædet. Det var en iransk oplysning og ikke en uafhængigt bekræftet hændelse.
14
Olie og diesel blev dyrere
Presset på energimarkederne tiltog. Råolieprisen lå igen over 100 dollar pr. tønde, mens raffinerede produkter som diesel, benzin og flybrændstof blev ramt hårdere end selve råolien. Eksporten af disse produkter fra regionen lå ifølge Det Internationale Energiagentur omkring 60 procent under niveauet før krigen.
4
Rapporteringen pegede på diesel over 6 dollar pr. gallon i gennemsnit i USA, og Brent-olie over 109 dollar pr. tønde i de mest anspændte perioder.
3
4
7 Trumps forudsigelse var, at Iran ville give efter, krigen slutte umiddelbart efter midtvejsvalget, og benzinpriserne derefter falde kraftigt.
3
6
13
Golfstaterne stod med stigende usikkerhed
Houthierne oplyste, at de affyrede snesevis af missiler og droner mod en militær flybase i Khamis Mushait i det sydlige Saudi-Arabien som gengældelse for saudiske luftangreb i Yemen.
2 Samtidig viste udsættelsen af Hormuz-mødet, hvor vanskeligt det var at skabe en hurtig diplomatisk udvej, mens søvejene og energiforsyningen fortsat var under pres.
2
14