Derfor stiger Europas gaspriser kraftigt før vinteren

Europa er ikke nødvendigvis på vej mod at løbe tør for gas. Men kontinentet går ind i vinteren med mindre på lager og en langt højere pris for at sikre nye leverancer.

Det skyldes en kombination af forstyrret LNG-forsyning, lave lagre og hårdere global konkurrence om de laster, der stadig kan skaffes. LNG er flydende naturgas, som transporteres med skib, og derfor kan omdirigeres til den region, hvor prisen er højest.

Hormuzstrædet har strammet det globale LNG-marked

Omtrent en femtedel af den globale handel med LNG passerede normalt gennem Hormuzstrædet. Den reelle lukning af ruten har begrænset eksporten fra Golfen og gjort LNG-markedet strammere på verdensplan. 12

Europa er ikke kun afhængig af LNG fra Golfen. Men når udbuddet falder, skal europæiske købere konkurrere med især asiatiske købere om alternative skibslaster. Det sker på spotmarkedet, hvor leverancer kan sendes til den mest betalende destination.

Derfor er den højere europæiske gaspris ikke bare en konsekvens af krisen. Den er også markedets måde at tiltrække LNG-skibe til Europa på.

Lave lagre giver en tyndere vinterbuffer

I begyndelsen af september var de europæiske gaslagre omtrent 66-67 % fyldte. Det var det laveste niveau på dette tidspunkt af året i 15 år og cirka 12 procentpoint under året før, ifølge Reuters. 1

Lagrene topper normalt omkring starten af fyringssæsonen. I 2025 nåede de 83 %. 1 En lavere beholdning betyder ikke i sig selv, at EU mangler gas, men den gør Europa mere afhængig af fortsatte importleverancer gennem vinteren.

Dermed bliver en langvarig forstyrrelse af skibsfarten, en kold periode eller øget asiatisk efterspørgsel efter LNG mere alvorlig. I Tyskland, som har Europas største gaslagre, var lagrene kun omkring halvt fyldte i starten af september. 14

Derfor er TTF-prisen kommet over 80 euro pr. MWh

Hollandsk TTF er Europas vigtigste engrosbenchmark for naturgas. Prisen steg over 80 euro pr. megawatt-time i september – det højeste niveau siden 2022 – i takt med lave EU-lagre og begrænset LNG-skibsfart. 3

Når markedet er stramt, skal Europa betale nok til at trække de marginale LNG-laster væk fra konkurrerende destinationer. Men den samme mekanisme løfter energiomkostningerne for virksomheder og elmarkeder og kan senere slå igennem hos private forbrugere.

Usikkerheden er desuden blevet forstærket af vedligeholdelse på dele af Norges gasrørledningssystem og lavere algeriske leverancer til Italien. 2

Mere fleksible lagermål løser ikke dilemmaet

EU-Kommissionen vurderede i april, at EU's infrastruktur kunne fylde lagrene til mindst 80 % inden 1. november, hvis LNG var tilgængelig. Kommissionen opfordrede landene til at bruge fleksibiliteten i reglerne for gaslagring og overveje et mål på 80 % for at mindske presset på markedet. 2

Nederlandene har siden sænket sit nationale mål til 64 %, ti procentpoint under det tidligere mål. Formålet er at dæmpe det opadgående pres på engrospriserne. 3

Det viser det vanskelige politiske valg: Tvungne indkøb kan styrke de fysiske reserver, men også skubbe priserne yderligere op, når LNG er en knap vare. Lavere mål kan mindske prispresset, men efterlader samtidig en mindre reserve, hvis vinteren bliver hård.

Industrien mærker presset først

De mest udsatte er energitunge brancher som kemi, stål, gødning, glas, papir og aluminium. De bruger enten store mængder gas direkte eller er afhængige af elpriser, som ofte følger gasprisen.

Bliver engrospriserne liggende højt, kan virksomheder skære ned på produktionen, udskyde investeringer eller midlertidigt lukke de mindst konkurrencedygtige anlæg. Risikoen er ikke kun højere regninger, men også svækket europæisk industrikonkurrenceevne.

Husholdninger og inflation rammes typisk med forsinkelse

For husholdninger slår dyrere engrosgas normalt først senere igennem i varme- og elpriser. Hvor hurtigt og hvor meget afhænger af nationale prisregler, kundernes kontrakter og eventuel offentlig støtte.

Højere gaspriser kan også brede sig til transport, fødevareproduktion, byggematerialer og industrivarer. Det øger risikoen for en ny bølge af energidrevet inflation. Regeringer kan dæmpe belastningen med tilskud, afgiftslettelser eller andre indgreb, men det har en omkostning for de offentlige finanser.

Hovedrisikoen er mindre modstandsdygtighed

Det mest præcise billede er derfor ikke, at Europa med sikkerhed løber tør for gas. Det er, at regionen går ind i vinterperioden med mindre forsikring i lagrene og en højere præmie for ny forsyning.

Reuters vurderer, at lagrene i år kan toppe omkring 70-75 %, klart under de 83 % i 2025. Det endelige niveau afhænger af LNG-tilgængelighed og markedsforhold. 1 Hvis skibsfarten normaliseres og importen holder sig stabil, kan presset aftage. Fortsætter forstyrrelserne ved Hormuzstrædet samtidig med stærk asiatisk efterspørgsel, kan priserne forblive høje og Europas sårbarhed over for vintervejret vokse.

De umiddelbare prioriteter er at sikre forsyninger uden at udløse panikopkøb, reducere unødigt forbrug, bruge grænseoverskridende energiinfrastruktur effektivt og beskytte de mest sårbare forbrugere og strategisk vigtige industrier.