50 topfolk advarer EU: Gør ikke EU Inc. til endnu et bureaukratisk selskabsformat

EU Inc. er EU-Kommissionens forslag til et frivilligt fælleseuropæisk selskabsformat – ofte kaldet et 28. regime. Ideen er, at en virksomhed skal kunne stiftes og drives efter ét harmoniseret regelsæt på tværs af det indre marked i stedet for at skulle tilpasse sig 27 nationale systemer for selskabsret. 24

For startups og investorer er spørgsmålet derfor ikke kun, om der kommer et nyt selskabsformat. Det afgørende er, om det reelt bliver hurtigt, digitalt og velegnet til virksomheder, der vil hente venturekapital og vokse på tværs af grænser.

Derfor blander 50 direktører og investorer sig

50 europæiske direktører og investorer – herunder repræsentanter for Index Ventures, Accel, Balderton, Atomico og EQT – har i et fælles brev bedt EU-lovgiverne om ikke at "udvande" EU Inc. i de afsluttende forhandlinger. De advarer mod, at reformen ender som endnu et lag oven på de nationale selskabsregler i stedet for en brugbar europæisk løsning. 1011

Bekymringen er især, at nationale undtagelser, langsomme procedurer, højere omkostninger eller mindre fleksible regler for ejerandele kan betyde, at virksomheder fortsat må bygge juridiske strukturer land for land. 256

Det vil de have bevaret

Underskriverne ønsker, at de centrale dele af Kommissionens model overlever forhandlingerne:

• En central og fuldt digital stiftelsesvej på EU-plan, som gælder i hele Unionen, med ekspresbehandling på 48 timer og en pris på højst 100 euro. 1456
• Intet minimumskrav til selskabskapital. 16
• Fleksible rammer for kapital og ejerskab, herunder flere aktieklasser, moderne finansieringsinstrumenter samt enkle digitale aktieoverdragelser og kapitalændringer. Det er vigtigt for venturefinansierede virksomheder, hvor investorer og stiftere ofte har forskellige aktietyper og rettigheder. 267
• En fælleseuropæisk ordning for medarbejderoptioner, hvor beskatningen udskydes, til aktierne sælges. For startups kan optioner være et centralt redskab til at tiltrække medarbejdere, når de ikke kan konkurrere med store virksomheders lønninger. 46
• Digitale procedurer gennem hele selskabets levetid, også ved insolvens, så EU Inc. ikke i praksis bliver afhængig af fragmenterede nationale arbejdsgange. 267

Et svar på Europas "Delaware flip"

Reformens formål er også at mindske den friktion, der får europæiske stiftere til at etablere, omdanne eller finansiere selskaber gennem udenlandske strukturer, som investorer kender bedre. Fænomenet omtales ofte som en "Delaware flip" – en henvisning til den amerikanske delstat Delaware, hvor mange vækstvirksomheder er registreret på grund af det udbredte og investorvenlige selskabsretlige system. 24

EU Inc. skal gøre det lettere at rejse kapital, ansætte, give ejerandele til medarbejdere og ekspandere mellem EU-lande uden at skulle opbygge komplicerede nationale konstruktioner.

Udfordringen handler ikke kun om at få virksomheder i gang. Ifølge Kommissionen mangler mange lovende europæiske virksomheder egenkapital i de sene vækstfaser og søger derfor finansiering uden for Europa. 3

Scaleup Europe Fund skal løse en anden del af problemet

Her kommer Scaleup Europe Fund ind i billedet. Fonden på omkring 5 mia. euro er et offentligt-privat initiativ rettet mod senfase- og vækstfinansiering af strategiske europæiske teknologivirksomheder, blandt andet inden for kunstig intelligens, kvanteteknologi, halvledere, robotteknologi, energi, rumfart og bioteknologi. EQT er valgt som foretrukken forvalter. 3

Fonden og EU Inc. er dermed tænkt som komplementære værktøjer:

• Scaleup Europe Fund skal hjælpe med kapital til at blive globalt konkurrencedygtig.
• EU Inc. skal gøre det enklere juridisk og administrativt at bygge, finansiere og drive virksomheden i Europa.

En stor fond kan ikke i sig selv løse problemer med registrering, aktiestrukturer, optioner eller grænseoverskridende administration. Det er netop disse hindringer, EU Inc. skal adressere. 236

Kritik: Gode ambitioner, men usikker gennemførelse

Juridiske forskere anerkender generelt værdien af digital stiftelse og mere fleksible selskabsretlige værktøjer. Men de peger også på, at forslaget kan falde kort af sin oprindelige ambition om at være målrettet startups og scaleups. 7

Kritikken omfatter blandt andet:

• Ordningen er i princippet åben for stort set alle virksomheder, også etablerede koncerner. Kritikere mener, at det kan gøre et værktøj til innovation og høj vækst til et bredt, mindre fokuseret selskabsformat. 7
• Løftet om stiftelse på 48 timer og til 100 euro afhænger af standardiserede EU-skabeloner. Hvis skabelonerne ikke kan rumme eksempelvis præferenceaktier, flere aktieklasser og almindelige venturevilkår, kan vækstvirksomheder blive tvunget over i dyrere og langsommere særprocesser. 7
• Optionsordningen er frivillig og bevarer nationale elementer, herunder nationale skattesatser og klassifikationer. Det kan begrænse harmoniseringen og skabe usikkerhed i grænseoverskridende situationer. 7
• Den største risiko ligger i den praktiske gennemførelse: Et formelt EU-dækkende selskab hjælper ikke meget, hvis nationale myndighedskrav, skattemæssig behandling og procedurer genskaber den fragmentering, reformen skulle fjerne. 7

Hvad sker der nu?

Kommissionen fremlagde forslaget 18. marts 2026 efter sit løfte i Konkurrenceevnekompasset fra januar 2025 om at skabe et 28. regime. 27

For at blive til lov skal forslaget vedtages af både Europa-Parlamentet og EU-Rådet. Ifølge rapporteringen ventes loven godkendt inden årets udgang, men den præcise dato for den endelige afstemning fremgår ikke af det foreliggende materiale. 10

Det er i de sidste forhandlinger, at EU skal afgøre, om EU Inc. bliver en reelt europæisk genvej for vækstvirksomheder – eller blot et nyt, valgfrit format, som i praksis er for besværligt til at konkurrere med de nationale systemer.