Hubble viser kæmpe superboble i N44: Stjernedød skaber nye stjerner

Hubbles billede fra 3. september viser N44 som et kosmisk paradoks: Massive stjerner har både ryddet et enormt hul i gasskyen og skabt betingelserne for, at nye stjerner kan opstå langs hullets kant. 12

Hvor ligger N44?

N44 – formelt kaldet LHA 120-N44 – er en emissionsnebula, altså en sky af gas der lyser, i stjernebilledet Guldfisken. Den ligger i Den Store Magellanske Sky, Mælkevejens største mindre ledsagegalakse, omkring 160.000 lysår fra Jorden. 5

Det mest iøjnefaldende i området er en central superboble: et hulrum på cirka 210 gange 140 lysår. 25

En boble skabt af stjernernes voldsomme påvirkning

Stjernerne i den centrale stjernehob har med kraftige stjernevinde og supernovaeksplosioner blæst eller slynget meget af den gas væk, som de selv blev dannet af. Det har udgravet det store hulrum. 5

Den fortrængte gas er samlet i en tæt, støvfyldt skal rundt om boblen. Her får ultraviolet stråling fra massive stjerner gassen til at gløde. 25

Processen er ikke kun ødelæggende. Vinde, eksplosioner og UV-stråling omformer og spreder gassen, hvilket kan forstyrre igangværende stjernedannelse. Men når gassen presses sammen i skallen, kan den også danne nye stjerner. 5

N44 giver derfor astronomerne et sjældent indblik i flere faser af stjernefødsel – fra kollapsende kolde gasskyer og tætte knuder til unge stjerner, der begynder at fusionere hydrogen i deres kerner. 5

Næsten 30.000 helt unge stjerner

Dataene til billedet stammer fra Hubbles observationsprogram 14689, ledet af hovedforskeren D. Gouliermis. Programmet kortlagde N44 og registrerede næsten 500.000 stjerner i selve området samt stjerner, der tilfældigvis ligger i forgrunden langs synslinjen. 15

Næsten 30.000 af objekterne er præ-hovedseriestjerner: unge stjerner, der endnu ikke er begyndt den stabile hydrogenfusion i kernen. 15 Hubbles følsomhed og høje opløsning gjorde det muligt at skelne disse svage unge stjerner, selv i tætpakkede stjernehobe. 5

Optællingen kan hjælpe forskerne med at undersøge, hvor længe stjernedannelse varer, hvilke masser nyfødte stjerner typisk får, og hvordan processen foregår i miljøer med få tunge grundstoffer. Den Store Magellanske Sky kan på det punkt minde om galakser i det tidlige univers. 5

En mindre boble i billedets hjørne

N44-kompleksets enkelte dele blev katalogiseret af astronomen Karl Henize i 1950'erne. 5 I billedets øverste højre område ligger N44F, en mindre interstellart boble. Den er pustet op af den intense stjernevind fra én varm, massiv stjerne; tidligere Hubble-observationer har vist, hvordan vind og stråling har formet både boblen og søjler af støvfyldt gas. 5

Det nye billede er en mosaik optaget med Hubbles Wide Field Camera 3 gennem brede V- og I-filtre. Det giver det store, stjernerige overblik over hele N44-komplekset.