Derfor har Ukraine et hul på 27 mia. dollar i forsvarsbudgettet

Ukraines ønske om yderligere 27 mia. dollar til forsvarsudgifter frem til udgangen af 2026 kom bag på europæiske partnere, da præsident Volodymyr Zelenskyj tog spørgsmålet op i Kyiv i slutningen af august. Den mest veldokumenterede forklaring er ikke én ny, uventet regning: Ifølge Ukraine brugte forsvarsministeriet tidligt på året penge, som egentlig var afsat til årets sidste måneder, for at dække akutte behov. Samtidig er prisen på at føre krigen fortsat steget. 111

Hvad ved man om budgethullet?

Zelenskyj sagde, at ministeriet i første halvdel af 2026 trak på midler, der var afsat til anden halvdel af året. Pengene gik blandt andet til droneproduktion og andre presserende behov. Resultatet var et markant likviditetshul senere i budgetåret. 11

Problemet er opstået, mens forsvarsudgifterne er vokset hurtigt. Det ukrainske parlaments budgetudvalg oplyste, at forsvarsudgifterne i årets første otte måneder lå over 17 % højere end i samme periode året før. Ved årets begyndelse forventede man et hul på omkring 7,5 mia. dollar. 4

Offentlig rapportering peger på våben og andre indkøb, løn til militært personale samt udbetalinger til familier efter faldne soldater som udgiftsposter bag det ekstra behov. 15 Der er også omtale af forudbetalinger for materiel som en del af presset på forsvarsbudgettet.

Ukraine har imidlertid ikke offentliggjort en fuld, specificeret opgørelse over de 27 mia. dollar. Derfor findes der ikke et fagligt holdbart offentligt grundlag for at sætte procenttal på, hvor stor en del der skyldes våben, løn, familieydelser, forskudsbetalinger, lavere indtægter eller eventuelle administrative problemer. 7

Først og fremmest et spørgsmål om timing – men også en dyrere krig

Kernen i sagen er tidspunktet for udgifterne: Midler, der skulle have rakt til senere på året, blev brugt på forhånd. Men hullets størrelse afspejler også krigens stigende omkostninger. Ukraines forsvarsminister har sagt, at Kyiv vil fremlægge en tydeligere plan for partnerne for, hvordan landet vil føre krigen, mens regeringen søger at få lånemidler frigivet tidligere. 2

Russiske angreb på industri og eksportinfrastruktur kan svække produktion, eksport og statens indtægter og dermed forværre det samlede finanspolitiske pres. Men den tilgængelige rapportering sætter ikke et præcist beløb på, hvor meget af forsvarshullet på 27 mia. dollar der direkte kan henføres til disse økonomiske effekter. Den dokumenterer et bredt pres på statsfinanserne – ikke en eksakt fordeling i dollar.

Påstande om, at en tidligere forsvarsminister eller en bestemt embedsmand er ansvarlig for en klart afgrænset del af hullet, bør derfor mødes med forsigtighed. Zelenskyj har knyttet omstridte udgiftsbeslutninger til perioden under den tidligere forsvarsminister Mykhailo Fedorov, men der fremgår ingen afsluttet offentlig revision af det foreliggende materiale, som tillægger ham et personligt ansvar for en målbar del af underskuddet. 1

Derfor efterlyser europæiske partnere flere detaljer

Europæiske embedsfolk blev ifølge rapporteringen overraskede både over anmodningens størrelse og over, at den kom sent. Spørgsmålet er ikke kun, om Ukraine har brug for flere penge, men også om anmodningen bygger på en troværdig forklaring af forbruget og en holdbar militær plan. 12

EU havde allerede vedtaget et lån på 90 mia. euro for 2026 og 2027, fordelt med 45 mia. euro til hvert år. Reuters rapporterede, at Ukraines budget for 2026 allerede regnede med et underskud på omkring 1,9 billioner hryvnia – cirka 43 mia. dollar – og at analytikere vurderede, at krigsomkostningerne var undervurderet. 217

Det forklarer forskellen mellem en flerårig støttepakke og en akut mangel på penge til forsvaret: En finansieringsforpligtelse over to år sikrer ikke nødvendigvis, at pengene er til rådighed i netop den måned, hvor regningerne skal betales.

En hurtigere EU-udbetaling kan hjælpe nu – men belaste 2027

Kyivs forslag på kort sigt er at fremrykke en del af EU-finansieringen, som er planlagt til 2027. I slutningen af august oplyste Europa-Kommissionen dog, at den ikke havde modtaget en formel anmodning, selv om Ukraine offentligt havde bedt om en hurtigere udbetalingsplan. 312

En tidligere udbetaling kan lette likviditetspresset i 2026, men den skaber ikke nye ressourcer. Hvis det fremrykkede beløb ikke erstattes af ny støtte, lån eller en anden finansieringskilde, vil Ukraine gå ind i 2027 med mindre allerede aftalt støtte.

Det er væsentligt, fordi finansminister Serhij Marchenko har anslået Ukraines foreløbige udækkede behov for ekstern finansiering i 2027 til 32,6 mia. dollar. Estimatet forudsætter, at krigen fortsætter, og kan ændre sig med militærudgifter, skatteindtægter og fremtidig hjælp. Men hvis 2027-midler fremrykkes uden at blive erstattet, bliver finansieringsopgaven i 2027 sværere – ikke lettere.

Fastfrosne russiske aktiver er igen i centrum

Finansieringspresset har genoplivet kravet om at udnytte russiske statslige aktiver, der er fastfrosset i Europa, mere direkte. Polen, Spanien, Nederlandene og Sverige har bedt EU genoptage debatten, fordi de vurderer, at lånet på 90 mia. euro ikke vil være nok.

EU har omkring 210 mia. euro i fastfrosne aktiver fra Ruslands centralbank, og hovedparten ligger hos Euroclear, en værdipapircentral med base i Bruxelles. Belgien har modsat sig at tage af selve hovedstolen. Da modellen med russiske aktiver ikke kunne gennemføres på daværende tidspunkt – især på grund af belgisk modstand – valgte EU-landene i stedet fælles låntagning til lånet på 90 mia. euro.

For Ukraine er valgmulighederne dermed klare, men politisk vanskelige: Landet kan skaffe ny finansiering, ændre tidsplanen for den eksisterende EU-støtte eller finde en politisk og juridisk holdbar måde at mobilisere mere værdi fra de russiske aktiver. At flytte 2027-penge frem til 2026 kan være en midlertidig bro. Det er ikke en fuld løsning på en krig, hvis omkostninger fortsat stiger.