PISA 2025: Hyppig brug af AI til skolearbejde hænger sammen med lavere naturfagsscorer

PISA 2025 sender en advarsel om måden, elever bruger generativ AI på – ikke en enkel dom over, om skoler skal tillade teknologien. Blandt mere end 760.000 15-årige i 91 lande og økonomier hang hyppig brug af chatbots til opgaver, der kan erstatte elevens egen læsning, research eller skrivning, sammen med lavere præstationer i naturfag. Sammenligningerne er observationelle og kan derfor ikke fastslå, at AI-brugen i sig selv har forårsaget forskellene i scorer. 14

Den tydeligste forskel: 28 point i naturfag

Elever, der oplyste, at de aldrig eller næsten aldrig brugte AI til at skrive udkast til afleveringer, havde i gennemsnit 509 point i PISA-naturfag. Blandt dem, der brugte AI til det dagligt eller næsten dagligt, var gennemsnittet 481 – en forskel på 28 point, efter der var taget højde for socioøkonomisk baggrund. 25

Lignende mønstre sås, når elever brugte AI til indledende research eller til at opsummere tekster, de skulle læse. En omtale beskriver gennemsnitlige forskelle på omkring 20 point for disse konkrete anvendelser, mens forskellen ved hyppig brug til læseopsummeringer var tæt på 30 point. 612

Det betyder ikke, at en chatbot nødvendigvis sænkede den enkelte elevs score. Elever, der oftest bruger AI, kan også adskille sig fra andre med hensyn til tidligere fagligt niveau, motivation, forhold derhjemme, kvaliteten af undervisningen eller hvilke opgaver de får. Den forsvarlige konklusion er mere afgrænset: I PISA-dataene optrådte intensiv, opgaveerstattende AI-brug og svagere resultater i naturfag sammen. 4

AI er allerede hverdag i skolearbejdet

Kun 14 % af eleverne sagde, at de helt undgik AI til skolearbejde. Det vil sige, at 86 % havde brugt det mindst lejlighedsvis. Andelen, der ikke brugte AI, varierede markant mellem uddannelsessystemer – fra omtrent fire ud af ti elever i Japan til omkring 4 % i Vietnam. 1

Spørgsmålet for skolerne er derfor ikke længere kun, om elever møder chatbots. Det er, om undervisningen opstiller rammer, der fastholder læsning, ræsonnement, kildekritik og selvstændig formulering.

Formålet og hyppigheden ser ud til at betyde noget

Sammenhængen var ikke lineær. Omtale af PISA-resultaterne peger på, at moderat brug – cirka en eller to gange om ugen – især når elever brugte AI som hjælp til at lære, hang sammen med bedre resultater end både ingen brug og daglig brug. 9

Det er en brugbar skelnen i praksis. At bede en chatbot om feedback på en forklaring, alternative eksempler eller spørgsmål, der afprøver ens forståelse, er noget andet end at lade den levere et referat, researchnoter eller et afsnit til en aflevering, som eleven ikke selv undersøger kritisk.

Materialet viser ikke, at al AI-brug skader læring. Det peger derimod på, at AI som genvej uden om det mentale arbejde med at læse, formulere og efterprøve dokumentation kan være dårligt forenelig med de færdigheder, PISA måler.

Elever skal lære at vurdere AI – ikke kun at bruge den

Undervisning ser ud til at være en vigtig del af billedet. Blandt hyppige brugere scorede elever, der havde lært at vurdere AI-genereret information, omkring 13 point højere end jævnaldrende uden den undervisning. 4

Den nyttige model i klassen er derfor AI som et stillads frem for en krykke: et værktøj, eleven skal stille spørgsmål til, kontrollere og forbedre. Et lærerstyret forløb kan for eksempel kræve, at eleverne:

• finder udokumenterede påstande eller fejl i et AI-svar;
• sammenholder svaret med de kilder, de har fået udleveret;
• forklarer ræsonnementet bag deres endelige svar;
• omskriver og forbedrer et AI-genereret udkast med egne ord; og
• gør rede for, hvad værktøjet bidrog med, og hvad eleven selv ændrede.

Sådanne arbejdsgange fastholder elevens ansvar for tænkningen bag læringen – ikke blot for at aflevere et poleret produkt.

Resultaterne kommer oven på bredere fald i læring

AI-fundene blev offentliggjort på baggrund af et bredere fald i præstationer i OECD-landene. Fra 2015 til 2025 faldt de gennemsnitlige læsescorer med 28 point og matematikscorerne med 22 point, mens naturfag faldt med 7 point. 17

De langsigtede ændringer bør ikke tilskrives generativ AI alene. Scoreudviklingen begyndte, før chatbots blev almindeligt tilgængelige, og omtalen omkring offentliggørelsen peger på bredere pres på engagement, læsning og digital opmærksomhed. 13

Hvad skoler kan tage med fra PISA 2025

PISA 2025 peger på en forsigtig, evidensbaseret tilgang – ikke på, at al elevbrug af AI skal forbydes. Skoler kan trække en tydeligere grænse mellem AI, der understøtter læring, og AI, der erstatter den.

Ved krævende læsning, research og skrivearbejde bør eleven fortsat have ansvaret for det grundlæggende arbejde. Når AI er tilladt, bør brugen være bygget op omkring kontrol, forklaring og revision. Hovedpointen er enkel: En chatbots værdi i undervisningen afhænger mindre af, om den er til stede, end af om den får eleven til at tænke dybere – eller gør det muligt at undgå at tænke. 49