Rubio: Iran vil miste tankskibe ved angreb på amerikanske krigsskibe

Den seneste optrapning handler om USA's forsøg på at gøre angreb mod landets flådestyrker økonomisk kostbare for Iran. USA's centralkommando, CENTCOM, oplyste, at Irans Revolutionsgarde havde rettet ballistiske missiler mod et amerikansk flådefartøj to gange på to dage. Ifølge CENTCOM undveg skibet angrebene, og ingen amerikanske soldater kom til skade. USA sagde derefter, at det havde ødelagt fem iranske råolietankskibe – fire i Omanbugten og ét nær Kharg-øen. 1520

Udenrigsminister Marco Rubio beskrev forløbet som en fast afskrækkelseslinje: Forsøg på at ramme amerikanske flådefartøjer skal betyde, at Iran »mister tankskibe«. I senere udtalelser sagde han, at USA ville fortsætte det økonomiske pres mod Teheran og bruge formuleringen, at landet ville »kvæle dem økonomisk«.

Fra missilforsøg til angreb på olieindtægter

Logikken bag angrebene på tankskibe er klar: Olietransport er både en militær sårbarhed og en vigtig indtægtskilde for Iran. Ved at ramme tankskibe med forbindelse til Irans Revolutionsgarde, IRGC, søger Washington at svare igen på en måde, der ikke kun er begrænset til krigsskibe og baser.

Det var ikke en enkeltstående episode. Reuters skrev, at amerikanske styrker få dage tidligere havde ramt tre iranske tankskibe, herunder ét nær Kharg-øen, Irans vigtigste knudepunkt for olieeksport. Operationen mod de efterfølgende fem skibe kom dermed oven på en allerede tiltagende maritim kampagne. 4

Det ofte gentagne tal på 10 iranske tankskibe kræver dog et forbehold. En rapport, der citerede amerikanske militærpåstande, skrev, at 10 var blevet sat ud af funktion i den foregående uge, herunder de fem skibe i den seneste operation. Anden rapportering fokuserede på USA's bekræftede meddelelse om fem skibe i denne operation og tre tidligere angreb. 420 Det præcise samlede antal og tilstanden for hvert enkelt skib kan ikke fastslås uafhængigt på baggrund af den tilgængelige rapportering.

Irans påståede gengældelse udvider konflikten

Iran svarede på angrebene med påstande og trusler rettet mod amerikanske styrker, allieret territorium og kommerciel skibsfart:

• Iran sagde, at det affyrede missiler mod amerikanske styrker på Al Azraq-basen i Jordan efter de amerikanske angreb på tankskibene. 620
• IRGC hævdede at have angrebet 10 skibe nær Hormuzstrædet, herunder to amerikanske fartøjer og otte olietankskibe. Reuters rapporterede påstanden, men den er ikke en uafhængig bekræftelse af, at angrebene lykkedes.
• IRGC's flåde advarede besætninger på tankskibe ved havne i Kuwait og Bahrain om at forlade fartøjerne, fordi skibene kunne blive mål for gengældelse mod USA's aktioner. 12
• Iran advarede om, at energiinfrastruktur i Golfen, herunder amerikanske olie- og gasinteresser, var sårbar over for yderligere angreb. 3

Det er væsentligt, fordi konfrontationen dermed bevæger sig fra en direkte militær udveksling mellem USA og Iran til en bredere risiko for de stater, havne og sejlruter, der understøtter energieksporten fra Golfen. Bahrain, Kuwait og Jordan huser eller støtter amerikansk militær aktivitet og er derfor særligt udsatte for gengældelsesangreb med missiler, droner eller mod skibsfarten.

USA lægger også pres med sanktioner mod luftfarten

Tankskibskampagnen ledsages af et bredere amerikansk forsøg på at begrænse Irans kommercielle og logistiske netværk.

Den 8. september indførte USA's finansministerium sanktioner mod 36 mål, som ifølge ministeriet støttede Irans luftfartssektor. Det omfattede angiveligt stråselskaber, udenlandske mellemmænd og omladningsruter, der bruges til at anskaffe fly og følsom teknologi med amerikansk oprindelse. Finansministeriet sagde, at Iran bruger sektoren til at transportere våben, personel og ulovlig last.

Finansministeriet suspenderede også Iran General License J-1, som havde tilladt midlertidig reeksport af visse civile fly til Iran, og udstedte en tilladelse til afvikling af visse tidligere godkendte transaktioner på civilflyområdet. Tidligere tiltag havde udvidet de typer Iran-relateret aktivitet, der kan blive ramt af risiko for sekundære sanktioner, blandt andet inden for luftfart og skibsfart.

Samlet set viser det den økonomiske del af Rubios budskab: Angreb på tankskibe truer olieaktiver direkte, mens sanktioner skal gøre det sværere for Iran at finansiere, flytte og opretholde centrale netværk.

Hormuzstrædet er blevet et globalt oliemarkedsspørgsmål

Hormuzstrædet er konfliktens umiddelbare økonomiske brændpunkt. Rapportering beskrev, hvordan brændstoftransporter gennem farvandet var blevet kraftigt hæmmet, mens de nye angreb og trusler øgede frygten for langvarige forstyrrelser. 11

Oliepriserne reagerede derefter. Brent-olie lå omkring 94,52 dollar pr. tønde den 1. september, ifølge CNBC, mens senere rapportering placerede den internationale referencepris omkring eller over 100 dollar, efterhånden som konfrontationen om skibsfarten tog til. 51113 Priserne afspejler ikke kun konkrete afbrydelser af forsyninger, men også risikoen for angreb mod skibe, havne, eksportinfrastruktur og transitruter.

Houthi-bevægelsen har lagt yderligere pres på regionen. Reuters rapporterede, at houthierne hævdede at have angrebet en saudisk luftbase og flere saudiske oliemål med droner og missiler. Det udvider den mulige påvirkning ud over den direkte konflikt mellem USA og Iran. 1

Hvad det betyder for diplomati

Det nuværende mønster er en optrapning gennem tvang og afskrækkelse – ikke en synlig vej mod forhandlinger. Washington forsøger at genoprette afskrækkelsen ved at knytte forsøg på angreb mod egne styrker til tab af iranske olieaktiver og dybere økonomisk isolation. Teheran forsøger samtidig at vise, at det kan påføre USA's partnere, militære faciliteter og den kommercielle skibsfart i Golfen omkostninger.

Det skaber en farlig eskalationsspiral: Et missilforsøg kan føre til angreb på tankskibe; angreb på tankskibe kan udløse gengældelse mod baser eller skibe; og hver episode øger risikoen for trafikken gennem Hormuzstrædet og for regionens energiinfrastruktur. Den tilgængelige rapportering peger ikke på en aktiv diplomatisk kanal, der pålideligt kan bremse den dynamik. 3