Europa ser mod bankernes overskud: Italiens foreslåede afgift på 5 % kan give milliarder

Europæiske banker har haft stærk indtjening, og det gør dem til et synligt mål for regeringer, der skal lukke huller i de offentlige budgetter uden at hæve brede skatter eller skære hårdt i udgifterne. Debatten er taget til i blandt andet Storbritannien, Frankrig, Portugal, Sverige og Italien: Hvor stor en del af bankernes rente-drevne overskud bør føres tilbage til statskassen? 3

Italien er i centrum for den seneste runde af forslag. Lega-partiet vil indføre et treårigt, årligt bidrag på 5 % fra landets ti største banker som en del af budgetarbejdet for 2027. Men der er endnu ikke fremlagt lovgivning, og centrale forhold som det præcise skattegrundlag, afgrænsningen af de omfattede banker og muligheden for modregning er ikke fastlagt. 211

Hvorfor bankerne er et attraktivt skattemål

Højere renter har løftet mange bankers nettorenteindtægter og bidraget til usædvanligt høj lønsomhed blandt europæiske långivere. Politisk er det let at pege på sektoren, når staten mangler indtægter: Bankerne kan fremstilles som vindere i et rentemiljø, der samtidig har gjort lån dyrere for familier og virksomheder. 315

Storbritannien viser størrelsesordenen i argumentet. HSBC, NatWest, Barclays og Lloyds har samlet skabt 200 mia. pund i overskud før skat over de seneste fem år, ifølge rapportering i debatten om europæiske vindfaldsskatter. 8

Det betyder dog ikke, at den økonomiske argumentation er afgjort. Bankerne fremhæver, at ekstra skatter kan mindske udlånskapaciteten og investeringerne samt svække et lands attraktivitet som finanscentrum. I Storbritannien vil en ny vindfaldsskat komme oven i selskabsskat, et særligt banktillæg og den eksisterende bankafgift – og dermed gøre et i forvejen komplekst system endnu mere sammensat.

Italiens foreslåede afgift på 5 %: Det ved vi

Legas forslag er en årlig afgift på 5 % af overskuddet i Italiens ti største banker i tre år. Formålet er at styrke de offentlige finanser gennem 2027-budgettet. 2

Partiet vurderer, at ordningen kan indbringe 2-3 mia. euro. Det er et politisk overslag – ikke et officielt provenuskøn indarbejdet i et lovudkast – og beløbet kan derfor ikke betragtes som et sikkert årligt eller samlet treårigt provenu, før den konkrete model er offentliggjort. 711

Forslaget er mere snævert end en sektoromfattende afgift, fordi det retter sig mod de største långivere og tager udgangspunkt i overskud. Det adskiller sig også fra Italiens tidligere engangstilgang. I 2023 indførte landet en skat på 40 % af „ekstraordinære“ nettorenteindtægter, målt i forhold til et niveau fra 2021, i perioden med usædvanligt høje renter. 15

Italien har desuden for nylig søgt bidrag fra indenlandske banker og forsikringsselskaber gennem andre budgettiltag. I 2024 oplyste regeringen, at den ventede at hente 3,5 mia. euro fra den finansielle sektor til sundhedsvæsenet og sårbare grupper. Det understreger, at sektoren allerede er blevet en tilbagevendende del af den finanspolitiske debat. 4

Europa har ikke én model

Der findes ikke én fælles europæisk bankskat. Den afgørende forskel er, hvad der beskattes: overskud, omsætning, passiver eller bestemte finansielle transaktioner.

• Overskudsbaserede vindfaldsskatter: Italiens foreslåede afgift på 5 % skal ramme overskuddet i de største banker. Spanien har anvendt et tillæg på 4,8 procentpoint på bankernes nettoindtægter for 2023-2025, og regeringen har signaleret, at tillægget ønskes gjort permanent. 15
• Stabilitetsafgifter baseret på passiver: Portugal har haft en bankafgift siden 2011, baseret på samlede passiver fratrukket egenkapital og ansvarlig gæld, og har desuden et solidaritetstillæg. Sveriges bankafgift tager tilsvarende udgangspunkt i passiver efter fradrag af egenkapital og garanterede indskud. 112
• Eksisterende skatter plus eventuelle nye: Britiske banker betaler allerede 25 % i selskabsskat, et banktillæg på 3 % af relevante overskud over en koncernfradragsgrænse på 100 mio. pund samt en bankafgift. En ny vindfaldsskat ville derfor være et tillæg – ikke en erstatning.
• Skat på finansielle transaktioner: Frankrigs model er igen en anden. Den omfatter køb af aktier i kvalificerede store børsnoterede selskaber samt en særskilt afgift på visse former for højfrekvenshandel. Det er ikke en direkte skat på bankernes overskud.

Forskellene betyder noget, fordi enslydende skattesatser kan få vidt forskellige konsekvenser. En afgift på passiver kan ramme, selv når overskuddet falder. En overskudsskat følger indtjeningen tættere. En afgift på omsætning eller nettoindtægter kan derimod belaste banker, selv når lavere marginer eller større tab på lån presser bundlinjen.

Hvor meget kan det indbringe?

Italiens interval på 2-3 mia. euro er det klareste aktuelle tal for den foreslåede afgift på 5 %. Men uden lovdetaljer er det ikke muligt at lave et solidt samlet skøn for tre år. 711

Andre steder afhænger provenuskønnene ligeledes af udformningen. Sveriges Socialdemokrater har foreslået en midlertidig skat på bankernes nettorenteindtægter, som de anslår vil give cirka 12,6 mia. svenske kroner – omtrent 1,3 mia. dollar. Citi vurderede, at afgiften kan svare til op mod 9 % af de svenske bankers forventede overskud før skat i 2027.

Spaniens plan for en vindfaldsskat fra 2022 var udformet til at hente 3 mia. euro fra bankerne over to år. Den senere model lagde et tillæg på 4,8 % på indenlandske bankers nettoindtægter over en fastsat tærskel. 815

Et samlet europæisk provenutal ville være misvisende. Forslagene befinder sig på forskellige stadier, skattegrundlagene er forskellige, og flere tiltag er stadig omstridte frem for vedtagne. Det, kilderne viser, er en bred jagt på indtægter – ikke ét pålideligt fælleseuropæisk beløb.

Den politiske konflikt

Tilhængerne ser bankskatter som et målrettet bidrag fra selskaber, der har nydt godt af de høje renter. Lega har sagt, at midlerne kan gå til familier, virksomheder og sikkerhedstiltag. Italiens økonomiminister har samtidig argumenteret med, at sektoren præges af overnormal indtjening og begrænset konkurrence. 7

Modstanderne peger på risikoen for kapitalflugt, lavere investeringer og højere omkostninger for låntagere. I Sverige har den foreslåede midlertidige bankskat mødt advarsler om, at den kan føre til dyrere boliglån for husholdningerne. I Storbritannien har branchefolk advaret om, at yderligere beskatning kan skade udlån, investeringer og landets konkurrenceevne som finanscentrum.

I Frankrig indgår diskussionen i en bredere budgetkonflikt. Jordan Bardella, leder af National Rally, har sagt, at partiet vil modsætte sig skattestigninger for husholdninger og virksomheder. Det illustrerer, hvor svært det kan være at samle politisk opbakning til nye skattetiltag, selv når budgetunderskuddene er store. 17

Hvad usikkerheden betyder for investorer

Den direkte udgift ved en midlertidig afgift er kun en del af investeringsspørgsmålet. Investorer skal også vurdere, om en regering behandler skatten som et engangstiltag i en ekstraordinær situation, forlænger den igen og igen eller ændrer modellen efter politisk pres.

Italiens tidligere bankskatteforløb viser, hvorfor klarhed er afgørende. Meddelelsen om vindfaldsskatten i 2023 blev efterfulgt af et kraftigt kursfald, hvorefter regeringen hurtigt præciserede, at afgiften højst kunne udgøre 0,1 % af bankernes aktiver. Finansministeriet forventede derefter at indtægterne ville blive under 3 mia. euro. 16

For de nuværende forslag er de centrale spørgsmål varighed, skattegrundlag, tærskler og muligheden for at modregne betalingen i andre skatter. Scope Ratings vurderer, at den planlagte italienske afgift næppe vil svække bankernes kreditprofiler væsentligt, men at den kan dæmpe investorernes appetit og tilskynde til mere konsolidering i sektoren. 11

Hovedpointen er enkel: Stærke bankoverskud gør sektoren fristende som kilde til offentlige indtægter, men uforudsigelig skattepolitik kan hurtigt blive en risiko for både indtjening og værdiansættelse. For investorer er den nominelle skattesats mindre vigtig end et regelsæt, der er klart, afgrænset og forudsigeligt.