Ekstrem varme og tørke accelererer i Amazonas’ hidtil robuste områder

Det vigtigste budskab i studiet offentliggjort 9. september er ikke blot, at Amazonas bliver varmere. Det er, at farlige ekstremer i den tørre sæson bliver kraftigere hurtigt og ujævnt – også i områder, der hidtil er blevet betragtet som forholdsvis beskyttede mod klimabelastning.

En analyse med høj geografisk opløsning peger på det centrale nordlige Amazonas som et nyt hotspot for ekstrem varme og vandmangel. Det sker ved siden af det sydlige Amazonas, som fortsat er den hurtigst opvarmende del af regionen samlet set. 28

Mindst 700.000 km² er ramt af markant hurtigere opvarmning

Forskerne vurderer, at mindst 10 % af Amazonasbassinet – et areal på over 700.000 km² – har oplevet, at de ekstreme temperaturer i den tørre sæson er steget med mindst 0,75 °C pr. årti. Samlet svarer det til mere end 3,22 °C siden 1981. 2

Det er en usædvanlig høj hastighed sammenlignet med udviklingen i gennemsnitstemperaturen for hele Amazonas. Studiet angiver en gennemsnitlig opvarmning på omkring 0,21 °C pr. årti på tværs af bassinet, mens anden satellitbaseret forskning har anslået opvarmningen i den tørre sæson til cirka 0,27 °C pr. årti siden begyndelsen af 1980’erne. 24

Det betyder, at gennemsnit for hele regionen kan underdrive, hvor risikoen er størst. Den nye analyse undersøger klimaforandringerne i små geografiske felter og skelner mellem den typiske udvikling og de mest usædvanligt varme og tørre forhold. Netop de høje temperaturekstremer og det temperaturrelaterede vandunderskud ændrer sig hurtigere end gennemsnittene – især i den tørreste del af året. 12

Det centrale nordlige Amazonas ændrer risikobilledet

Det sydlige Amazonas er stadig den hurtigst opvarmende region set under ét. Men den centrale nordlige del af Amazonas træder nu frem som et område, hvor ekstrem varme og vandmangel accelererer. 8

Det er væsentligt, fordi et område, der før blev opfattet som relativt modstandsdygtigt, ikke længere uden videre kan ses som et klimamæssigt tilflugtssted. Varmere tørre sæsoner øger atmosfærens behov for vand og lægger dermed ekstra pres på skove, floder, dyreliv, landbrug og lokalsamfund, netop når nedbøren er begrænset. Forskerne og WWF peger på øget risiko for tørke, naturbrande og belastning af økosystemerne. 8

Varme, udtørring og afskovning kan forstærke hinanden

Resultaterne passer ind i en bredere forskningslitteratur, der viser, at klimaforandringer og tab af skov i Amazonas hænger tæt sammen. Et studie i Nature Communications beskriver en observeret opvarmning i Amazonas på omkring 0,15 °C pr. årti siden 1950 og en forlængelse af den tørre sæson med 6,5 dage pr. årti. I stærkt afskovede områder var den tørre sæson omtrent fem uger længere end i 1979. 5

Skovtab påvirker desuden de lokale forhold direkte. Samme forskning knytter afskovning til højere gennemsnitlige daglige maksimumtemperaturer og ændringer i nedbøren. Det understøtter bekymringen for, at forringelse af skoven kan forstærke klimadrevet udtørring. 5

Amazonas er altså ikke kun udsat for tørke og varme; regnskoven er selv med til at regulere fugtigheden gennem samspillet mellem skov og atmosfære. Når skov ryddes eller forringes, kan systemet blive dårligere til at dæmpe belastningen i den tørre sæson. Forskning i kritiske overgange i Amazonas fremhæver opvarmning, udtørring, afskovning og brand som gensidigt forstærkende pres – ikke som adskilte problemer. 4

Hvad resultaterne siger – og ikke siger

Studiet er en alvorlig advarsel om accelererende ekstremer, men ikke en præcis prognose om, at hele Amazonas vil udvikle sig ens. Klimatrends varierer markant fra sted til sted, mellem årstider og alt efter, hvilket mål der bruges. Styrken ved analysen er netop, at den afdækker lokale mønstre i ekstremrisiko, som brede gennemsnit kan skjule. 212

Evidensen fastslår heller ikke én sikker tærskel, hvor hele regnskoven pludselig ændrer sig. Forskningen i kritiske overgange peger i stedet på flere samvirkende belastninger og risici, der varierer på tværs af bassinet. 4

Hvad en akut indsats bør omfatte

Den praktiske respons skal både håndtere de umiddelbare klimafarer og mindske de forhold, der forstærker dem:

• Udbyg varslingssystemer for hedebølger, tørke, vandstande i floder og brand, så lokalsamfund og myndigheder kan reagere, før konsekvenserne vokser.
• Styrk forebyggelse og hurtig bekæmpelse af brande, særligt i tørre sæsoner med mere varme og vandstress.
• Beskyt intakt skov og begræns afskovning og skovforringelse, som kan forværre lokal opvarmning, forstyrre nedbøren og forlænge den tørre sæson. 5
• Støt oprindelige folk og lokalsamfund med planlægning af vandforsyning, sundhed, transport og levebrød under tørke og brandfare.
• Reducér drivhusgasudledningerne, da mindre langsigtet global opvarmning er afgørende for at begrænse eskaleringen af varmeekstremer i Amazonas.

Studiets hovedpointe er klar: Klimarisikoen i Amazonas er ikke længere begrænset til de områder, der allerede var kendt som hårdt pressede. Ekstrem varme og vandstress tiltager over et større område, herunder centrale nordlige egne, der tidligere blev anset for mere robuste. 28