Trump-Putin-samtale gav ingen aftale om Ukraine

Donald Trumps telefonsamtale med Vladimir Putin den 8. september skabte en ny diplomatisk åbning om Ukraine, men gav ingen våbenhvile, ingen ramme for en fredsaftale og ingen offentlige indrømmelser fra parterne.

Ifølge Kreml pressede Trump på for en hurtig afslutning på krigen og kædede det sammen med en genopretning af relationerne mellem USA og Rusland. Putin støttede målet om at afslutte konflikten, men fastholdt samtidig Ruslands militære målsætninger. 115

En konstruktiv samtale – uden enighed om vilkårene

Kreml oplyste, at samtalen varede præcis en time og var både konstruktiv og åben. Trump og Putin talte blandt andet om USA's udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushners nylige besøg i Moskva og Kyiv, der skulle genstarte de fastlåste forsøg på at få afsluttet krigen. 15

At begge siger, at krigen bør slutte, er dog ikke det samme som enighed om, hvordan den skal slutte. Kremls redegørelse viste, at Putin brugte samtalen til at fremlægge Ruslands syn på situationen ved fronten og landets fremtidige militære mål. 111

Ruslands krav står fortsat i vejen

Moskva har fortsat knyttet fremskridt til et krav om, at USA stopper militær, finansiel, efterretningsmæssig og anden støtte til Ukraine. Det er Ruslands position, og der er ikke offentligt oplyst noget om, at Washington har accepteret kravet. 1

Samtidig fastholder Rusland sine bredere mål, mens Ukraine afviser en aftale, der anerkender russiskkontrollerede områder eller svækker landets krav om holdbare sikkerhedsgarantier. Det er især disse spørgsmål – ikke blot muligheden for et nyt møde – der blokerer for en politisk aftale.

Trepartsforhandlinger kan vende tilbage

Kreml udelukkede ikke en genoptagelse af trepartsforhandlinger mellem USA, Rusland og Ukraine. Abu Dhabi har været nævnt som en mulig ramme, men russiske embedsfolk sagde, at det var for tidligt at fastlægge detaljer som tidspunkt og mødested. 46

Det betyder, at åbningen foreløbig er proceduremæssig snarere end indholdsmæssig. Nye samtaler kan give parterne en kanal til at udveksle forslag, men intet efter Trump-Putin-samtalen tydede på, at afstanden var blevet mindre i spørgsmålene om territorium, sikkerhed og Ukraines fremtidige tilknytning til Vesten.

Udsendingenes besøg gav forslag, ikke et gennembrud

Før samtalen tilbragte Witkoff og Kushner over tre timer med Putin i Moskva, hvorefter de mødtes med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i Kyiv. Zelenskyj sagde, at udsendingene havde fremlagt flere “fornuftige idéer”, men møderne førte ikke til en annonceret aftale.

Zelenskyj sagde også, at Ukraine forbereder sig på, at krigen kan fortsætte gennem endnu en vinter. Landet søger derfor en støttepakke med blandt andet luftforsvar og hjælp til energisektoren.

Omtalen af et muligt Trump-Zelenskyj-møde senere i september byggede på Zelenskyjs erklærede ønske om et møde med Trump – ikke på en offentligt bekræftet, endelig aftale.

Angrebene mod Kyiv understregede diplomatiets grænser

Forhandlingerne foregik under en kort pause i angrebene mod Kyiv og Moskva. Da pausen sluttede, genoptog Rusland drone- og missilangreb mod Kyiv. Reuters rapporterede, at angrebet 8. september dræbte fem personer, sårede 35 og beskadigede boligbygninger og civile steder i hovedstaden.

Forløbet beviser ikke, at diplomati udløste den efterfølgende vold. Men det viser, at den midlertidige tilbageholdenhed ikke var en egentlig og bred våbenhvile. Diplomati og aktive militære operationer fortsatte parallelt.

Langsom fremrykning giver ikke nødvendigvis hurtig fred

Institute for the Study of War, ISW, vurderede, at russiske styrker i august 2026 erobrede terræn med en gennemsnitlig hastighed på 2,91 kvadratkilometer om dagen på tværs af fronten. For Ruslands prioriterede indsats i Donetsk-regionen var tempoet lavere. ISW vurderede, at det ved den hastighed ville tage til oktober 2032 at indtage resten af den ikke-besatte del af regionen – hvis det overhovedet lykkes.

Det er en beregning baseret på den aktuelle fremrykningshastighed, ikke en forudsigelse af krigens udfald. Men den illustrerer, hvorfor ingen af siderne nødvendigvis ser en umiddelbar grund til at opgive sine centrale krav.

Bundlinjen

Trump-Putin-samtalen skabte mulighed for mere diplomati, men bragte ikke krigen tættere på en offentligt defineret fredsløsning. Moskva siger, at landet er åbent for nye samtaler, mens det fastholder krav og krigsmål, som Ukraine afviser. De amerikanske udsendinges besøg gav idéer, men intet gennembrud, og kampene fortsatte efter den korte pause. Foreløbig handler processen mere om at genoprette kontakt end om at løse de spørgsmål, der kan afslutte krigen. 14