Kinas inflation steg i august på grund af energi – ikke stærkere forbrug

Kinas inflationstal for august så ved første øjekast stærkere ud, men sammensætningen er afgørende. Forbrugerpriserne steg 0,8 % i forhold til samme måned året før, op fra 0,5 % i juli og præcis som ventet. Producentprisindekset (PPI) – et mål for priserne ved fabriksporten – steg 3,8 %, mod 3,5 % i juli og over Reuters-konsensus på 3,6 %. 7

Det centrale budskab er, at prisstigningerne især afspejlede et eksternt omkostningschok, ikke et varigt løft i den kinesiske indenlandske efterspørgsel.

Inflationen tog fart i august

De to centrale prisindeks steg hurtigere i august:

• Forbrugerprisindekset (CPI): steg 0,8 % på årsbasis, i tråd med forventningerne og efter 0,5 % i juli. 7
• Producentprisindekset (PPI): steg 3,8 % på årsbasis, over både konsensusforventningen på 3,6 % og julis stigning på 3,5 %. 7

Udviklingen vendte dermed noget af afmatningen i juli. Her var CPI steget 0,5 % og PPI 3,5 %, og begge tal var lavere end økonomerne havde ventet. 3

Dyr energi var den vigtigste drivkraft

De forhøjede energiomkostninger var den væsentligste forklaring. Forsyningsrisici knyttet til krigen i Mellemøsten og forstyrrelser af skibsfarten holdt energipriserne oppe. Det løftede virksomhedernes omkostninger og bidrog til hurtigere stigninger i forbrugerpriserne. 7

PPI er særligt følsomt over for denne type chok, fordi energi indgår som en omkostning i store dele af industrien og forsyningskæderne. Højere globale råvarepriser og stærk efterspørgsel fra højteknologisk produktion understøttede også producentprisinflationen. 9

Det er en vigtig skelnen: Når den overordnede inflation stiger på grund af energi, kan det gøre livet dyrere for både husholdninger og virksomheder – også selv om den indenlandske efterspørgsel er svag.

Ikke et tegn på et bredt forbrugsopsving

Rapporteringen om tallene beskrev fortsat den underliggende indenlandske efterspørgsel som afdæmpet. 7 Derfor er den højere CPI-stigning ikke i sig selv et klart bevis på, at kinesiske husholdninger er begyndt at bruge væsentligt mere på tværs af økonomien.

Juli-tallene havde allerede peget på svagt momentum: Forbrugerprisinflationen faldt til det laveste niveau i seks måneder, mens det indenlandske forbrug blev beskrevet som stillestående, efter at det tidligere olieprischok var begyndt at aftage. 2 I august løftede det fornyede energipres prisindeksene, men det ændrede ikke den grundlæggende svaghed i forbruget.

Eksporten holder væksten oppe, mens forbruget halter

Kinas økonomi fremstod fortsat ujævn. En Reuters-rundspørge før handelsopgørelsen pegede på en forventet eksportvækst på 25 % i august målt på årsbasis, op fra 23,9 % i juli. Den udenlandske efterspørgsel bidrog dermed til væksten, mens hjemligt forbrug var svagt og ejendomsmarkedet fortsat var presset. 17

Særskilte aktivitetsdata for juli tegnede samme billede: Industriproduktionen voksede 4,5 % på årsbasis og skuffede i forhold til forventningerne. Reuters beskrev fortsat økonomien som afhængig af eksporten for at opveje trægt forbrug og svage investeringer.

Det skaber en todelt genopretning. Eksportorienteret industri kan holde produktion og beskæftigelse i gang, men den skaber ikke automatisk den tillid og det privatforbrug, der skal til for et mere balanceret opsving.

Beijings vanskelige afvejning

Højere energipriser giver beslutningstagerne en ubehagelig kombination: De løfter den målte inflation og virksomhedernes omkostninger, samtidig med at efterspørgslen hjemme er svag. Hvis energien forbliver dyr, kan den presse husholdningernes købekraft og virksomhedernes indtjening frem for at skabe en sund, efterspørgselsdrevet inflation.

Beijing skal derfor balancere flere hensyn: Myndighederne skal styrke forbrug og tillid uden alene at satse på mere industriel ekspansion, og samtidig håndtere sårbarheder fra det svage ejendomsmarked og usikker efterspørgsel fra udlandet. En stærk eksport kan dæmpe presset på væksten på kort sigt, men gør også udsigterne mere udsatte over for handelsspændinger og ændringer i den globale efterspørgsel. 17

August-tallene bør derfor først og fremmest forstås som et omkostningsdrevet inflationsløft – ikke som et afgørende vendepunkt for Kinas indenlandske økonomi. Et mere overbevisende opsving vil kræve en vedvarende fremgang i husholdningernes forbrug, ikke blot dyrere energi og råvarer.