August 2026 satte rekord for både varme og luftfugtighed

August 2026 skilte sig ud med mere end blot høj global temperatur. Atmosfæren indeholdt også usædvanligt meget vanddamp. En analyse baseret på ERA5-data viste, at måneden var den varmeste august i dataseriens historik – 1,65 °C over det førindustrielle niveau og 0,14 °C varmere end august 2024. Samtidig var den den fugtigste måned, der var målt globalt, med 2,74 cm udfældbart vand. 16

Den mest veldokumenterede forklaring er en kombination: Den menneskeskabte opvarmning har hævet det langsigtede niveau for både varme og fugt, mens et hurtigt udviklende El Niño gav et ekstra, kortvarigt løft til den globale varme og ændrede storskala-værmønstre. Det øger potentialet for farlig hede og, hvor storme opstår, meget kraftig nedbør. Det betyder derimod ikke, at den globale temperatur alene forklarer en bestemt oversvømmelse, hedebølge eller storm.

Varme og fugt steg samtidig

En varmere atmosfære ændrer udgangspunktet for vejret. Varme øger fordampningen fra hav og land, og varm luft kan indeholde mere vanddamp. Den ekstra fugt kan både forværre den oplevede varme og levere mere vand til nedbør, når vejrsystemer tvinger luften til vejrs, så den afkøles og kondenserer.

ERA5-analysen for august viste netop begge dele på ekstraordinære niveauer: rekordhøj global temperatur for måneden og rekordmeget vanddamp i atmosfæren. 16 Det er vigtigt, fordi helbredsrisikoen ved varme ikke kun afhænger af lufttemperaturen. Høj luftfugtighed gør det sværere for sved at fordampe og dermed for kroppen at køle sig selv.

Rekorden skal dog læses med omtanke. De 1,65 °C er en månedlig afvigelse i ét datasæt – ikke en erklæring om, at Parisaftalens langsigtede temperaturgrænse permanent er overskredet. Datasæt, referenceperiode og tidsmæssig gennemsnitsberegning betyder alle noget, når klimarekorder sammenlignes.

Flash flood i Grand Canyon: En lokal katastrofe i en varmere og vådere baggrund

Oversvømmelsen den 29. august i Bright Angel Canyon i Grand Canyon viser, hvorfor en fugtmættet atmosfære kan være farlig, når de lokale forhold falder sammen. Forskere ved Center for Western Weather and Water Extremes oplyste, at tropisk fugt fra den tropiske storm Karina blev ført nordpå ind over den østlige del af Grand Canyon. Det gav næring til monsunregn og en pludselig oversvømmelse langs Bright Angel Creek. Mindst to mennesker døde, og mindst 80 måtte reddes. 1

De umiddelbare årsager var regionale og lokale: monsunfugt, intens regn over kort tid, stejlt canyonterræn og forholdene i oplandet. Beretninger pegede også på tørke og et brandsår efter en tidligere naturbrand som faktorer, der kan have gjort jorden mere sårbar over for hurtigt afstrømmende vand og mudder- eller debrisstrømme. 15

Skellet er afgørende: Klimaskalaens opvarmning kan gøre en varm og fugtrig baggrund mere sandsynlig, men den erstatter ikke forklaringen på stormens bane, regnens timing, terrænet og jordoverfladens tilstand, som gjorde nedbøren til en dødelig oversvømmelse.

Derfor blev El Niño centralt i prognoserne

El Niño er et tilbagevendende samspil mellem hav og atmosfære i Stillehavet. Det kan løfte den globale middeltemperatur og ændre sandsynligheden for sæsonvejret i forskellige dele af verden. I begyndelsen af september oplyste Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, at det udviklende fænomen forventedes at blive kraftigere og havde næsten 100 procents sandsynlighed for at vare til februar 2027. WMO advarede om, at det – hvis udviklingen fortsatte – kunne blive stærkere end nogen hændelse i den moderne observationshistorik.

Det var en prognose, ikke en afgjort kendsgerning. Men den var med til at forklare, hvorfor forskere forventede fortsat stærke globale varmesignaler, og hvorfor 2027 kunne blive særligt varmt. Atmosfæren mærker ofte El Niños fulde globale temperatureffekt, efter at havopvarmningen har fået tid til at udvikle sig.

Kunne 2026 ende som det varmeste år nogensinde?

Svaret afhang af datasættet og tidspunktet for beregningen. Berkeley Earth vurderede i juni sandsynligheden for et rekordvarmt 2026 til omkring 12 procent. I juli blev den hævet til cirka 69 procent, efter at El Niño-udsigterne var blevet stærkere. Et senere estimat, gengivet af klimaforskeren Zeke Hausfather, satte sandsynligheden nær 75 procent efter august.

Sådanne ændringer viser, at sandsynligheder for årsplaceringer er modelberegnede vurderinger – ikke endelige observationer. Den mest forsvarlige konklusion på det tidspunkt var, at august og det tiltagende El Niño mærkbart øgede chancen for et rekordår, mens den endelige placering stadig afhang af de resterende måneder og opdateringer fra uafhængige datasæt.

Europas varme viste, hvad der står på spil

Europa oplevede alvorlige konsekvenser af heden, før august var slut. Frankrig registrerede sin varmeste sommer nogensinde, ifølge landets miljøminister og rapportering fra Météo-France. Italiens nationale forskningsråd oplyste, at landet havde haft sin varmeste sommer siden 1950, med en middeltemperatur på 24,3 °C fra juni til august.

De første dødelighedstal viste også, hvor farlig langvarig varme kan være. EuroMOMO-baseret rapportering pegede på over 10.000 overdødelige i Europa i den tidlige hedebølgeperiode. Men målet dækker dødsfald af alle årsager over det forventede niveau; det er ikke det samme som en bekræftet optælling af dødsfald direkte forårsaget af varme. Tallene var desuden fortsat foreløbige.

Påstande om bestemte franske nationale temperaturrekorder i september var ikke tilstrækkeligt underbygget i det foreliggende kildemateriale og bør derfor ikke betragtes som fastslåede her.

Hvad kan et kraftigt El Niño betyde for vinteren?

El Niño ændrer sandsynligheder – det skaber ikke det samme vejr overalt og kan ikke garantere en sæsons forløb. I USA vil et kraftigt El Niño typisk begunstige et mere aktivt sydligt stormspor. Det øger sandsynligheden for vådere og køligere forhold i dele af Sydstaterne, mens dele af den nordlige del af landet oftere bliver varmere og tørrere.

Bredere påstande om en usædvanligt våd eller stormfuld vinter i hele Europa og Østasien kræver større forbehold. Sæsonvejret afhænger også af jetstrømmen, regionale havforhold og andre cirkulationsmønstre. Den praktiske konklusion er derfor ikke, at et bestemt område med sikkerhed vil få oversvømmelser eller mere regn end normalt, men at et meget kraftigt El Niño kan flytte risikoen betydeligt – og gør det vigtigt at følge officielle regionale prognoser.

Den større læring

August 2026 var bemærkelsesværdig, fordi ekstrem varme og rekordmeget vanddamp optrådte samtidig. Det skabte ikke alle lokale katastrofer, men det løftede den baggrundsrisiko, hvor varmestress, voldsom regn og hurtigt opståede oversvømmelser kan blive mere skadelige. Med El Niño ventet at fortsætte ind i begyndelsen af 2027 var spørgsmålet ikke længere, om klimavariation eller den langsigtede opvarmning havde betydning, men hvordan deres samspil ville udspille sig i konkrete regioner, sæsoner og sårbare samfund. 16