Brasiliens AI-regler til valget står over for første store prøve

Brasilien går ind i første valgrunde den 4. oktober 2026 med et af de mere detaljerede regelsæt for kunstig intelligens i valgkampen. Den svære opgave er dog ikke længere kun at skrive reglerne. Det er at håndhæve dem hurtigt og ensartet, når billige, syntetiske videoer, billeder og chatbot-svar kan nå vælgerne, før afsender, sammenhæng og lovlighed er afklaret. 12

Hvad kræver TSE's AI-regler?

Brasiliens øverste valgdomstol, Tribunal Superior Eleitoral (TSE), har fastsat flere begrænsninger for kandidater, partier, platforme og AI-baseret kampagnemateriale:

• Tydelig mærkning: Valgindhold, der er skabt eller væsentligt ændret med AI eller tilsvarende teknologi, skal have en eksplicit, fremtrædende og tilgængelig oplysning om det. Kravet gælder tekst, lyd, video og billeder.
• Forbud mod deepfakes i valgpropaganda: Den 1. september definerede TSE med stemmerne 5 mod 2 en deepfake som syntetisk indhold, der er fremstillet eller manipuleret med AI eller tilsvarende teknologi, har en grad af realisme eller sandsynlighed og skaber, gengiver eller ændrer billede, stemme eller udtryk hos en levende, afdød eller fiktiv person. Forbuddet gælder, når materialet er valgpropaganda.
• Ingen AI-baserede stemmeanbefalinger: Chatbots og virtuelle assistenter må ikke anbefale, hvem man skal stemme på, favorisere kandidater eller partier, rangordne dem eller prioritere politisk information på en måde, der gavner en aktør i valget – heller ikke når brugeren direkte beder om det. 14
• Lukket periode omkring valgdagen: Fra 72 timer før afstemningen til 24 timer efter stemmelokalerne lukker må nyt AI-skabt eller AI-ændret indhold med kandidaters eller offentlige personers billede, stemme eller lighed ikke offentliggøres, genudgives eller betalt promoveres. 12

Reglerne skelner dermed mellem AI-brug, der er oplyst og tilladt, og syntetisk materiale, der bliver ulovlig valgpropaganda. Det er en vigtig skelnen: Et bredt forbud mod AI ville også ramme almindelig redigering og kreativ kampagneproduktion, mens et snævert forbud efterlader vanskelige grænsetilfælde.

Bolsonaro-avatar viste grænseproblemet

Den mest opsigtsvækkende prøve kom ved Flávio Bolsonaros kampagnelancering, hvor en AI-genereret udgave af tidligere præsident Jair Bolsonaro optrådte. Jair Bolsonaro var udelukket fra valget og sad i husarrest, hvilket gjorde den simulerede optræden politisk betydningsfuld. 3

Flávio Bolsonaros advokater sagde, at videoen ikke opfordrede til stemmer, og at brugen af teknologien ikke blev skjult. 8 Modstandere mente derimod, at klippet brød reglerne mod deepfakes. 7

TSE's efterfølgende afgørelse præciserede, at ikke enhver AI-fremstilling automatisk er en forbudt deepfake. Materialet skal opfylde domstolens realismebaserede definition og samtidig være valgpropaganda.

Det efterlader en række konkrete spørgsmål i kommende sager: Var materialet klart markeret som syntetisk? Blev det vist i en intern partisammenhæng eller spredt som kampagnereklame? Skulle det skabe opbakning til en kandidat? Og kunne en almindelig seer opfatte det som ægte?

Mærkning kan hjælpe vælgere med at genkende syntetisk indhold, men den fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en overbevisende digital efterligning. Især ikke hvis klippet bliver beskåret, delt videre eller mister sin oprindelige mærkat undervejs.

Hvorfor syntetisk kampagneindhold kan skade valgets troværdighed

AI kan bruges til almindelig politisk kommunikation, eksempelvis stiliserede billeder og tydeligt fiktive visualiseringer. Den større risiko opstår, når opdigtede hændelser, støtteerklæringer, udtalelser eller tilsyneladende beviser får et realistisk udtryk. Reuters beskrev, hvordan brasilianske myndigheder var bekymrede over AI-genereret indhold i vælgernes sociale medie-feeds op til valget. 2

De mest alvorlige former kan være:

• falske optagelser af en kandidat, der taler eller handler;
• opdigtede støtteerklæringer eller vælgerudsagn;
• fabrikerede målinger eller fortællinger om politisk momentum;
• syntetiske fremstillinger, der ligner dokumentation fra virkeligheden.

Problemet er ikke kun, at et falsk klip eksisterer. Det kan skabe et indtryk af førstehåndsbevis, bred folkelig opbakning eller en pludselig ændring i valgkampen. En berigtigelse kan komme for sent, nå færre mennesker eller ikke genoprette tilliden til det, vælgerne allerede har set. Det er baggrunden for både mærkningskravet og de skærpede restriktioner omkring valgdagen. 12

Chatbots er også et håndhævelsesproblem

TSE's forbud mod AI-anbefalinger er usædvanligt direkte: Det gælder selv, når en vælger udtrykkeligt spørger en chatbot, hvem vedkommende bør stemme på. 14 Men reglen er vanskelig at håndhæve i praksis, fordi generelle AI-tjenester drives globalt og svarer dynamisk på individuelle spørgsmål.

En undersøgelse fra organisationen Ekō, der arbejder med virksomheders ansvarlighed, fandt, at ChatGPT, Grok og Gemini tilsyneladende anbefalede kandidater i Brasilien. Næsten en fjerdedel af de testede svar fra Meta AI var helt eller delvist forkerte. Resultaterne beviser ikke, hvordan en bestemt udbyder vil efterleve reglerne i enhver samtale. Men de viser afstanden mellem et formelt forbud og den faktiske adfærd i udbredte AI-systemer.

For myndighederne betyder det flere vanskelige opgaver på én gang: at identificere et ulovligt svar, sikre samtalen som bevis, afgøre hvilken tjeneste eller platform der har ansvaret, få en hurtig løsning og sikre, at ændringen virker i stor skala. En brasiliansk regel kan fastsætte pligter for valgaktivitet i Brasilien, men den kan ikke i sig selv garantere, at alle globalt drevne chatbots giver lovlige svar på ethvert spørgsmål fra vælgere.

Den afgørende test er tempo og ensartet håndhævelse

Reglerne for 2026 giver TSE mere konkrete værktøjer end et generelt forbud mod misinformation: krav om oplysning, en defineret deepfake-standard, begrænsninger af anbefalingssystemer og en tidsbestemt lukket periode omkring afstemningen.

Men effekten afhænger af hurtig håndhævelse, platformenes samarbejde og konkrete vurderinger i sager, der ikke passer rent ind i kategorierne »ægte« eller »falsk«. Striden om Bolsonaro-avataren viste, at realisme, samtykke, mærkning, distribution og valgformål alle kan få betydning.

Det foreliggende kildemateriale giver ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag for at fastslå et endeligt antal AI-relaterede sager hos TSE, konkrete påbud om fjernelse af indhold eller nationale tal for brasilianeres brug af AI og villighed til at spørge chatbots om kandidater. Sådanne påstande kræver de oprindelige domstolsdata eller undersøgelsens metodegrundlag, før de kan behandles som dokumenterede fakta.