EU ser på Oracles cloudlicenser – det ved vi indtil videre

EU-Kommissionen har Oracles licenspraksis for cloudsoftware på radaren, men sagen er fortsat på et indledende stadie. Kommissionen indhenter oplysninger fra tredjeparter for at vurdere, om der er grundlag for at gå videre. Der er ikke åbnet en formel konkurrenceretlig undersøgelse af Oracle, og der er ikke offentligt påvist nogen overtrædelse. 2

Hvad Kommissionen gør – og ikke gør

Ifølge Reuters beder Kommissionen tredjeparter om oplysninger om Oracles licenspraksis. Sådan en markedsafdækning kan bruges til enten at opbygge en sag eller afslutte henvendelsen, hvis materialet ikke peger på ulovlig adfærd. 2

Den offentlige rapportering oplyser ikke, hvilke konkrete spørgsmål, kontrakter eller klausuler der undersøges. Derfor er det for tidligt at kalde et bestemt Oracle-vilkår ulovligt – eller at beskrive processen som en formel efterforskning. En talsperson for Kommissionen sagde på tidspunktet, at der ikke var nogen formel undersøgelse af »nogen virksomhed«. 2

Oracle svarede ikke umiddelbart på Reuters' anmodning om en kommentar. 2

Hvorfor Oracle sammenlignes med SAP

Sammenligningen handler om den mulige virkning af licens- og supportvilkår på kundernes valgfrihed. Den er ikke en konklusion om, at Oracle og SAP har anvendt de samme metoder.

SAP-sagen handlede om eftermarkedet for vedligeholdelse og support til virksomhedens lokale ERP-software (on-premises) – ikke om cloudlicenser. ERP er software, virksomheder bruger til blandt andet økonomi, drift og ressourceplanlægning. Kommissionen var bekymret for, at SAPs vilkår kunne gøre det sværere for kunder at dele deres SAP-systemlandskab op, bruge en anden supportleverandør til dele af det, vælge forskellige SAP-supportniveauer eller helt fravælge support for enkelte dele. 1

Kernen i den regulatoriske bekymring er dermed potentiel leverandørbinding: om aftalevilkår i praksis begrænser kundens mulighed for at skifte leverandør, ændre supportdækning eller træde ud af en aftale. Oracles cloudlicenser ses i lyset af denne bredere problemstilling om kundernes mobilitet, men Kommissionen har ikke offentligt fastslået, at Oracles vilkår har sådanne virkninger. 2

Hvad tredjeparternes oplysninger kan få betydning for

Kommissionens henvendelser er en fase, hvor der indsamles beviser. Kunder, konkurrenter og andre aktører på markedet kan bidrage med oplysninger om, hvordan licenserne fungerer i praksis, og om de begrænser valgmuligheder på en måde, der kan berettige håndhævelse af konkurrencereglerne.

Udfaldet er fortsat åbent:

• Kommissionen kan finde tilstrækkeligt grundlag til at gå videre med sagen.
• Den kan vurdere, at oplysningerne ikke berettiger en sag.
• Den kan fortsætte med at overvåge markedet, mens vurderingen pågår.

Ingen af disse muligheder er i sig selv ensbetydende med, at Oracle har overtrådt EU's konkurrenceregler. 2

Sådan afsluttede SAP sin sag uden bøde

I juli 2026 accepterede Kommissionen juridisk bindende tilsagn fra SAP, der skulle imødekomme dens betænkeligheder om vedligeholdelse og support til lokal ERP-software. 1 I stedet for at træffe en afgørelse om overtrædelse gjorde Kommissionen SAPs foreslåede løsninger bindende efter EU's konkurrenceregler.

Tilsagnene skal give kunderne større fleksibilitet, blandt andet gennem:

• tydeligere betingelser for at opdele et SAP-systemlandskab i separate dele;
• mulighed for at vælge forskellige leverandører af vedligeholdelse og support, forskellige SAP-supportniveauer eller ingen SAP-support for hver del;
• fastlagte rettigheder til at opsige licenser og tilknyttede supportaftaler;
• klarere regler for perioder, hvor kunder ikke kan opsige;
• afskaffelse af genindtrædelsesgebyrer; og
• lavere gebyrer for efterbetaling af support i visse situationer. 1

Tilsagnene gælder globalt i ti år og overvåges af en uafhængig tilsynsførende. 1

Hvad en mulig bøde på 10 % dækker over

SAP fik ingen bøde, fordi Kommissionen accepterede tilsagnene i stedet for at træffe en afgørelse om en overtrædelse. Afgørelsen gør dog tilsagnene juridisk bindende: Overholder SAP dem ikke, kan Kommissionen idømme en bøde på op til 10 % af SAPs samlede globale årsomsætning uden først at skulle bevise den underliggende overtrædelse af konkurrencereglerne. 1

Det siger ikke noget om, hvad udfaldet bliver for Oracle. Men SAP-sagen viser, hvilke løsninger Kommissionen kan søge, hvis den vurderer, at licens- eller supportaftaler begrænser kundernes reelle valgfrihed.

Kort fortalt

Oracle er ikke genstand for en formel EU-undersøgelse, og der er ikke offentliggjort beviser for ulovlig adfærd. Kommissionen indhenter oplysninger fra tredjeparter om Oracles cloudlicenser for at afgøre, om der er en sag at gå videre med. 2

SAP er den nærmeste nyere reference, fordi virksomhedens bindende tilsagn skulle gøre det lettere for kunder at vælge supportleverandør, variere supportniveauer og opsige aftaler under bestemte omstændigheder. Det afspejler EU-regulatorernes fokus på kundernes mulighed for at skifte – men er ikke en afgørelse om Oracles adfærd. 12