Big Techs AI-gæld kan presse låneomkostningerne i euroområdet op

Amerikanske teknologigiganter får en stadig større rolle som låntagere i euroområdet, samtidig med at regningen for AI-infrastruktur vokser. Deres nuværende gæld i euro er fortsat begrænset set i forhold til hele markedet. Risikoen opstår, hvis en lille gruppe ensartet eksponerede og højt ratede selskaber hurtigt bliver faste storkunder på obligationsmarkedet. Det kan påvirke både prisen på og adgangen til kredit for andre låntagere. 1

AI-investeringer sender Big Tech til euromarkedet

Alphabet, Amazon, Meta, Microsoft og Oracle forventes samlet at få behov for mere end 1.000 mia. dollar i kapitalinvesteringer frem mod 2028, ifølge Den Europæiske Centralbank, ECB. Pengene skal blandt andet finansiere AI-relateret infrastruktur som datacentre og den energiinfrastruktur, der skal holde dem kørende. 1

Selskaberne bruger i stigende grad euroobligationer som en del af finansieringen. De har omkring 40 mia. euro i udestående gæld i euro, udgør lidt over 1 % af de toneangivende euroindeks for virksomhedsobligationer og står for knap 10 % af den samlede nyudstedelse fra ikke-finansielle virksomheder. Deres andel af såkaldte reverse Yankee-udstedelser – obligationer i euro udstedt af selskaber uden for euroområdet – blev næsten fordoblet fra 2025 til 2026. 1

Det er netop forskellen mellem beholdning og tilstrømning, der er vigtig: Den eksisterende gæld er stadig relativt lille, men nyudstedelsen er allerede stor nok til at kunne påvirke et markedssegment.

1. Mere obligationsudbud kan gøre lån dyrere

Nye obligationer skal absorberes af investorerne. Hvis de store techselskaber ofte kommer med meget store udstedelser, kan investorer kræve højere afkast for at tage den ekstra rente- og kreditrisiko på sig.

Presset behøver ikke at blive ved techselskaberne. Andre virksomheder, der søger finansiering samtidig, kan møde højere renter eller mindre attraktive vilkår. Reuters skriver med henvisning til ECB's analyse, at effekten også kan nå statslige låntagere, hvis den bredere markedsprissætning ændrer sig. 2

Det betyder ikke, at alle eurolandes stater konkurrerer direkte med Big Tech om de samme købere. Men vedvarende højere virksomhedsrenter kan løfte investorernes afkastkrav og stramme de finansielle vilkår mere generelt.

2. Andre udstedere kan blive skubbet ud af markedsvinduet

Store, velkendte og kreditværdige låntagere kan tiltrække betydelig efterspørgsel. Hvis de såkaldte hyperscalere – virksomheder med enorme cloud- og datacenterplatforme – fortsætter med at fylde meget i kalenderen for nye obligationer, kan industrivirksomheder, energiselskaber, finansielle virksomheder og mindre selskaber få dårligere muligheder for at hente kapital.

De kan blive nødt til at udstede på et andet tidspunkt, acceptere en højere rente, ændre løbetiden eller reducere beløbet. Det er den praktiske betydning af fortrængning: ikke nødvendigvis at andre slet ikke kan låne, men at de låner på dårligere vilkår eller med mindre fleksibilitet. 12

3. Indeksfonde kan øge koncentrationen

Hyperscalernes obligationer udgør allerede lidt over 1 % af benchmarkindeks for virksomhedsobligationer i euro. 1 Vokser deres gæld, kan deres vægt i indeksene også stige.

Det er vigtigt for passive fonde og børsnoterede fonde, der følger sådanne indeks. De kan være nødt til at købe flere obligationer fra de samme selskaber, når deres indeksvægt stiger – også hvis kreditspændene ikke fuldt ud afspejler risikoen. Det kan koncentrere porteføljer omkring få amerikanske techselskaber og give andre udstedere mindre plads i indeksstyrede investeringer.

4. Hurtig vækst kan udfordre investorernes kapacitet

Omkring 40 mia. euro i udestående obligationer er håndterbart under normale markedsforhold. Det afgørende spørgsmål er, om investorer uden problemer kan optage en langt hurtigere strøm af store udstedelser, mens de samme selskaber samtidig forfølger investeringer på over 1.000 mia. dollar frem mod 2028. 1

Et marked kan fungere gnidningsfrit i rolige tider, men blive mere skrøbeligt, når risikovilligheden falder. Hvis flere tæt beslægtede udstedere skal låne på samme tid, eller hvis investorer samtidigt vil nedbringe deres eksponering, kan likviditeten på det sekundære marked blive sat på prøve. Store handler kan da være svære at gennemføre uden tydelige prisbevægelser.

5. Høje kreditvurderinger fjerner ikke AI-risikoen

Hyperscalerne går generelt ind i perioden med stærke kreditprofiler. Men obligationspriser og kreditvurderinger afhænger i sidste ende af forventninger til fremtidige indtægter, investeringer og gældsniveauer.

Risikoen kan være prissat for lavt, hvis indtægterne fra AI kommer langsommere end ventet, hvis de store infrastrukturinvesteringer fortsætter længere, eller hvis konkurrencen presser indtjeningen. I så fald kan gælden vokse hurtigere end indtjening og pengestrømme. Kreditspænd kan udvide sig, obligationskurser falde, og kreditvurderinger komme under pres. ECB har peget på, at stigende gæld og fælles investeringsrisici kan øge sårbarhederne. 12

6. Forskellige selskaber kan blive ramt af samme chok

Obligationer fra Alphabet, Amazon, Microsoft og andre hyperscalere kan umiddelbart se spredte ud på tværs af udstedere. Men deres AI-planer bygger på mange af de samme forudsætninger: efterspørgslen efter AI-tjenester, udbygning af datacentre, energipriser, regulering og den bredere teknologicyklus.

Hvis en central antagelse ændrer sig – eksempelvis hvis afkastet af AI-infrastruktur skuffer – kan flere selskaber blive revurderet samtidig. Det er kernen i bekymringen: En gruppe selskaber kan hver for sig være stærke låntagere, men alligevel skabe koncentreret risiko i markedet, hvis de låner stort på samme tid. 1

Konklusion: En sårbarhed, ikke en kriseprognose

Det tilgængelige grundlag betyder ikke, at Big Techs låntagning vil udløse en krise på obligationsmarkedet i euroområdet. Selskabernes nuværende kreditkvalitet og deres stadig begrænsede andel af den udestående gæld er væsentlige buffere. 1

Men udviklingen bør følges tæt. En lille gruppe amerikanske selskaber står allerede for næsten en tiendedel af den nye eurobaserede virksomhedsgæld, mens deres forventede kapitalinvesteringer overstiger 1.000 mia. dollar frem mod 2028. Tiltager låntagningen, kan konsekvenserne række ud over techsektoren: højere finansieringsomkostninger, sværere udstedelsesvilkår for europæiske virksomheder og et mere koncentreret marked for virksomhedsobligationer. 12