USA vil have G20 til at åbne for AI-træning på ophavsretligt beskyttede værker

USA har opfordret G20-landene til at lave regler, der giver AI-virksomheder mulighed for at træne modeller på ophavsretligt beskyttede bøger, musik, kunst og andet kreativt indhold – samtidig med at ophavspersoner beskyttes. Dermed bliver den amerikanske doktrin fair use et centralt element i USA's ønske om en mindre indgribende AI-regulering. 1

USA's budskab til G20

På et teknologimøde for G20 i Chapel Hill i North Carolina sagde USA's handelsminister Howard Lutnick, at landene bør acceptere rammer, som giver AI-selskaber adgang til at træne på skaberes værker. Pointen var, at kunstnere og opfindere skal beskyttes, uden at reglerne bliver en barriere for innovation. 1

Lutnick fremhævede specifikt fair use – et amerikansk ophavsretligt princip, der i visse tilfælde kan tillade brug af beskyttede værker uden tilladelse. Men udspillet beskrev ikke, hvordan balancen konkret skal fungere. Det står derfor fortsat uklart, hvornår der skal indhentes samtykke, om skaberne skal have betaling, og hvordan rettighederne skal håndhæves. 1

Det er væsentligt, fordi ophavsretten er forskellig fra land til land, og fordi lovligheden af at bruge beskyttet materiale til modeltræning fortsat er omstridt.

Træningsdata er allerede endt i retten

Anthropic, OpenAI, Google og Meta er blevet mødt af sager fra blandt andre forfattere, forlag, medievirksomheder og andre ophavspersoner. Sagsøgerne hævder, at deres værker er blevet brugt uden tilladelse i udviklingen af AI. Virksomhederne har omvendt argumenteret for, at træningen er lovlig. 1

Det amerikanske justitsministerium har i OpenAI's strid med The New York Times og andre aviser indtaget en markant position: Ministeriet sagde til retten, at AI-træning generelt udgør fair use af ophavsretligt beskyttet materiale. 1

Det er dog en juridisk vurdering – ikke en endelig afgørelse af alle sager. Om fair use gælder, vurderes i den enkelte sag og afhænger af de konkrete omstændigheder. Derfor kan de igangværende retssager få stor betydning både for AI-industrien og for skaberes mulighed for at bestemme over brugen af deres værker.

Regulér dokumenterede skader, ikke hypotetiske risici

Ophavsretsdebatten indgik i et bredere amerikansk argument mod omfattende nye AI-regler. Nvidias topchef Jensen Huang opfordrede G20-landene til ikke at lave regulering med udgangspunkt i "teoretiske skader", men i stedet tackle konkrete problemer, der faktisk opstår med teknologien. 1

Det afspejler en politisk linje, hvor myndighederne først og fremmest skal gribe ind over for påviste risici frem for at indføre brede, forebyggende regler målrettet AI. Tilhængere mener, at det giver bedre plads til innovation. Kritikere kan omvendt pege på, at man risikerer at reagere for sent, hvis man afventer, at skaden er sket. G20-mødet løste ikke den uenighed.

G20: Særlige AI-regler kun ved nye problemstillinger

I G20's fælles erklæring hedder det, at fremtidig AI-specifik regulering bør begrænses til "nye hensyn", som den eksisterende lovgivning ikke allerede håndterer. Kina underskrev erklæringen, selv om landet allerede har omfattende AI-regler. 1

Kursen hænger sammen med en bekymring for, at tunge myndighedskrav kan påvirke branchens økonomi og produktplaner – eksempelvis hvis nye modeller forsinkes, eller virksomheder tvinges til at ændre deres produkters funktioner for at imødekomme sikkerhedskrav. 1

Det uløste kompromis

G20-debatten peger mod et kompromis: AI-udviklere skal have mulighed for at bruge træningsdata efter fair use-principper, mens de skabere, hvis værker bidrager til systemerne, fortsat skal have beskyttelse.

Men den svære del mangler fortsat svar. Uden tydelige regler om licenser, betaling, samtykke og håndhævelse vil balancen i praksis fortsat blive afgjort af national ophavsret og de verserende retssager. 1