Linqto-sag i USA: Anklager om 450 mio. dollar-svindel, skyldig erklæring og konkursforløb

De amerikanske anklagere beskylder Linqto-grundlæggeren William Sarris for i flere år at have drevet en ordning, hvor over 13.000 kunder investerede mere end 450 mio. dollar i værdipapirer knyttet til unoterede selskaber før en mulig børsnotering. Ifølge anklagen blev kunderne vildledt om både prisen, Linqto selv havde betalt, og den pris kunderne blev tilbudt. Sarris er tiltalt, men ikke dømt og har krav på at blive anset som uskyldig, indtil en eventuel dom. 1

Joseph Endoso, der efterfulgte Sarris som administrerende direktør, har ifølge det amerikanske justitsministerium erklæret sig skyldig i at have medvirket til bedrageriet. Reuters skrev, at han samarbejder med anklagemyndigheden. Sarris' advokat har sagt, at han er uskyldig og vil bekæmpe tiltalen. 1

Hvad går anklagerne ud på?

Linqto var en onlineplatform, som tilbød kunder økonomisk eksponering mod aktier i private, altså unoterede, selskaber. Det var ikke almindelige børsaktier, men interesser i investeringer, ofte gennem særlige investeringsselskaber.

Anklagerne hævder, at Sarris fra mindst 2020 til 2025 lod Linqto fremstille kundernes pris som en aktuel markedspris eller værdiansættelse, mens platformens egen indkøbspris og de reelle påslag ikke blev oplyst. I visse tilfælde skulle påslagene have oversteget 200 procent. 1

Ifølge tiltalen blev der også skabt en kunstig oplevelse af knaphed omkring de udbudte aktier. Anklagemyndigheden mener, at det kunne få investeringerne til at fremstå både sjældnere og mere værdifulde, end grundlaget berettigede. 1

Det centrale i sagen er derfor ikke blot, at kunder købte risikofyldte investeringer i private virksomheder. Påstanden er, at de skulle have betalt priser, som var forvredet af skjulte påslag og vildledende prisoplysninger. De over 450 mio. dollar er beløbet, anklagerne siger blev rejst fra investorerne; det er ikke i sig selv en endelig domstolsfastsat opgørelse af tab eller erstatning. 1

Påstand om brug af kunders beholdninger

Anklagemyndigheden hævder desuden, at Sarris lod transaktioner med kundernes eksisterende investeringspositioner indgå i Linqtos indtjeningsmodel for at nå selskabets omsætningsmål.

Teorien er, at Linqtos kontrol med investeringsstrukturerne og kundernes indirekte ejerandele gjorde det muligt at skabe gebyr- eller handelsindtægter på disse beholdninger. Det skulle ifølge anklagerne være i strid med kundernes forståelse af prisfastsættelsen og deres ejerskab. 1

Hvilke selskaber var involveret?

Det tilgængelige materiale fastslår, at produkterne vedrørte private og såkaldte pre-IPO-selskaber, altså selskaber før en eventuel børsnotering. Men kilderne giver ikke et sikkert, fuldstændigt selskab-for-selskab-overblik over alle udstedere eller porteføljeselskaber.

Derfor er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at lave en endelig liste. I kundesøgsmål efter konkursen blev blandt andet Ripple omtalt som et eksempel på en eftertragtet privat virksomhed, investorer mente at få adgang til, men det dokumenterer ikke, at alle de konkrete forhold i den føderale tiltale angår Ripple.

Tidslinjen: Fra 2020 til tiltalen i 2026

• 2020: Anklagerne placerer starten på den påståede svindel omkring dette år.
• 2020–2025: Linqto markedsførte investeringer med eksponering mod unoterede virksomheder. Ifølge anklagen blev priser og påslag imens fremstillet misvisende. 1
• Juli 2025: Linqto søgte konkursbeskyttelse efter Chapter 11 i USA. Chapter 11 er en domstolsovervåget rekonstruktion, ikke nødvendigvis en øjeblikkelig afvikling. Kunder anlagde kort efter sag og hævdede, at de var blevet vildledt.
• Februar 2026: Konkursretten godkendte en rekonstruktionsplan. Ifølge rådgivere i sagen gav planen kunderne to mulige veje til at bevare eller realisere værdi af de underliggende private investeringer.
• September 2026: De føderale myndigheder offentliggjorde tiltalen mod Sarris og Endosos skyldige erklæring. 1

Hvad betyder konkursen for investorerne?

Linqtos Chapter 11-forløb og straffesagen mod de tidligere ledere er to forskellige processer. Konkursen handler om selskabets aktiver, gæld, kundekrav og muligheder for at skabe eller hente værdi hjem. Straffesagen skal afgøre den personlige strafferetlige ansvarlighed for de tiltalte.

Planens godkendelse betyder ikke, at kunderne med sikkerhed får hele deres investering tilbage. Det afhænger blandt andet af værdien af konkursboets aktiver, hvordan krav behandles i planen, udfaldet af eventuelle retssager og mulige senere afgørelser om konfiskation eller erstatning.

Den nuværende Linqto-ledelse har sagt, at en gennemgang afdækkede mulige overtrædelser af værdipapirregler, der kan spores tilbage til 2020, og at dette var en del af baggrunden for konkursbeskyttelsen og myndighedsundersøgelserne.

Kort sagt: Endoso har erkendt sin rolle, mens Sarris bestrider anklagerne. For investorerne er den afgørende usikkerhed fortsat, hvor meget værdi der kan hentes hjem gennem konkursboet og andre retlige processer.