Sociale medier skal efter forslaget give både nye og eksisterende brugere et klart valg mellem en personlig, algoritmestyret standardfeed og en feed med indhold fra konti, de selv følger.[7][15] Ordningen indgår i en bredere Digital Duty of Care, der skal pålægge onlinetjenester at forebygge og håndtere forudsigelig...
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 TerraBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What are the key provisions of Australia’s proposed “My Feed, My Way” social-media legislation—including its user-choice requirements for al. Article summary: Australia’s proposed “My Feed, My Way” measure is part of a broader Digital Duty of Care framework, not a blanket ban on algorithms or a direct content-censorship rule. It would require social-media services to give user. Topic tags: general, general web, news. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts with fake numbers
Australien foreslår at give brugere af sociale medier et mere håndgribeligt valg: De kan beholde en feed med personlige, algoritmiske anbefalinger – eller vælge dem fra og i stedet se indhold fra personer, skabere og grupper, de aktivt følger. Initiativet kaldes “My Feed, My Way” og er ikke et generelt forbud mod algoritmer. Det er en del af en langt bredere foreslået Digital Duty of Care, altså en lovbestemt digital omsorgspligt for onlinetjenester.9
17
Efter udkastet skal sociale medieplatforme underrette både nye og eksisterende brugere og tilbyde et valg for deres standardfeed. Brugeren skal kunne vælge en personaliseret feed, der indeholder algoritmisk anbefalet indhold, eller fravælge den type anbefalinger.7
15
Vælger man at fravælge dem, beskrives alternativet som indhold fra konti, skabere, personer og grupper, som man selv har valgt at følge. Det vil mindske betydningen af anbefalinger baseret på eksempelvis interesser, demografi eller tidligere aktivitet – herunder opslag fra konti, brugeren slet ikke følger.1
9
Kernen er altså brugerens kontrol over, hvordan feedet sorteres. Det er noget andet end et påbud om at fjerne en bestemt type ytringer eller indhold.
“My Feed, My Way” er kun den mest synlige del af forslaget. Den australske regering vil lovgive om en Digital Duty of Care under landets Online Safety Act 2021. Målet er, at onlinetjenester skal tage rimelige skridt til at forebygge skader, som med rimelighed kan forudses.17
Modellen vil kræve, at regulerede tjenester har effektive systemer og processer, der så vidt rimeligt muligt skaber et sikkert online miljø. Ifølge regeringens og juridiske policy-materialer retter pligten sig mod forebyggelse, overvågning og håndtering af ulovligt og skadeligt indhold – men også mod sikkerheden i selve tjenesterne, herunder AI-systemer, algoritmiske anbefalingssystemer og botkonti.
Det indebærer et skift i ansvaret: I stedet for primært at overlade det til brugerne selv at styre deres eksponering, skal platformene aktivt identificere risici, begrænse dem og fastholde deres sikkerhedsforanstaltninger. De erklærede mål omfatter mindre eksponering for skadeligt indhold og mindre algoritmisk forstærkning af farligt eller splittende materiale.1
10
Regeringen præsenterer reformen som næste skridt efter Australiens restriktioner for sociale medier for personer under 16 år og som en måde at give australiere mere kontrol online.7
15
Anbefalingssystemer kan løfte indhold ind i feedet fra mennesker uden for ens egen kreds og derefter fortsætte med at levere lignende opslag ud fra forventet engagement. Forslaget forbyder ikke den model. Det skal i stedet sikre, at brugeren får en vej væk fra den.
Om det faktisk mindsker tvangspræget brug eller skadelig eksponering, afhænger af den endelige udformning: Hvor tydeligt valget vises, om det bliver husket over tid, og præcis hvilket indhold et ikke-personaliseret feed kommer til at indeholde.
På et overordnet plan har Australiens tilgang ligheder med EU's Digital Services Act (DSA): Fokus er på platformenes systemer, forudsigelige risici og risikobegrænsning frem for alene at behandle problemer som spørgsmål om at fjerne enkelte opslag. Den australske regering har tidligere beskrevet retningen som på linje med tilgange i Storbritannien og EU.
Det vil dog være misvisende at kalde forslaget en australsk kopi af DSA. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke en regel-for-regel-ækvivalens. Den australske ordning skal fungere under landets egen Online Safety Act, og det særligt synlige element for brugerne er muligheden for at fravælge personaliserede anbefalinger.17
Den digitale omsorgspligt foreslås indført i Australiens eksisterende ramme for online sikkerhed, hvor eSafety Commissioner er den relevante tilsynsmyndighed. Rapporteringen om udkastet siger, at platforme skal dokumentere deres skadesreducerende tiltag og kan møde bøder på op til 109,2 mio. australske dollar ved manglende efterlevelse.8
Da der stadig er tale om et lovudkast, er den endelige model for tilsyn og bøder ikke fastlagt. Det sikre er, at manglende overholdelse er tænkt til at kunne få betydelige økonomiske konsekvenser; de enkelte detaljer bør ikke betragtes som gældende lov, før et lovforslag er fremsat og vedtaget.11
Andre reformer har samtidig styrket håndhævelsen af Australiens regler om sociale medier for personer under 16 år. Her får eSafety mulighed for at pålægge selskaber at fremlægge dokumentation for deres efterlevelse, og den maksimale bøde for overtrædelser af denne aldersordning er hævet til 99 mio. australske dollar. Det betyder ikke automatisk, at præcis de samme beføjelser og bødeniveauer kommer til at gælde for den endelige Digital Duty of Care.
Selve valget om at slå algoritmiske anbefalinger fra er mindre direkte indgribende over for ytringsfriheden end et indholdsforbud: Brugeren vælger ikke at modtage personaliserede anbefalinger, mens staten ikke pålægger platformen at undertrykke en bestemt kategori af tale.
Den bredere omsorgspligt rejser sværere spørgsmål. Et juridisk krav om at forebygge forudsigelige skader kan få platforme til at fjerne eller nedprioritere lovligt, men kontroversielt indhold for at mindske deres regulatoriske risiko. Den reelle effekt vil afhænge af, hvordan “skade” defineres, hvilken vejledning eSafety udsender, hvilke krav om gennemsigtighed og prøvelse der indføres, og hvilke værn der gælder for politiske ytringer, journalistik og minoriteters tale. Det nuværende materiale gør det ikke muligt at vurdere sådanne garantier endeligt.
Udkastet til lovgivning om Digital Duty of Care blev offentliggjort 8. september 2026 til målrettet høring. “My Feed, My Way” er derfor fortsat et forslag og ikke et gældende krav.15
Tidligere høringer har bidraget til modellen, herunder drøftelser af brugerindflydelse som muligheden for at slå anbefalingssystemer fra. Materialet fastslår ikke en konkret dato for, hvornår regeringen vil fremsætte et endeligt lovforslag i parlamentet. Indtil videre er hovedlinjen klar: Australien foreslår et brugerstyret alternativ til personaliserede feeds sammen med en langt bredere pligt for onlinetjenester til at håndtere forudsigelige skader.17
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Sociale medier skal efter forslaget give både nye og eksisterende brugere et klart valg mellem en personlig, algoritmestyret standardfeed og en feed med indhold fra konti, de selv følger.[7][15]
Sociale medier skal efter forslaget give både nye og eksisterende brugere et klart valg mellem en personlig, algoritmestyret standardfeed og en feed med indhold fra konti, de selv følger.[7][15] Ordningen indgår i en bredere Digital Duty of Care, der skal pålægge onlinetjenester at forebygge og håndtere forudsigelige skader – også skader knyttet til anbefalingssystemer og andre produktfunktioner.[17][36]
Udkastet er endnu ikke vedtaget. Platforme kan ifølge rapporteringen risikere bøder på op til 109,2 mio.