Asiens børser vakler, mens Iran-spændinger løfter olieprisen og styrker yennen

De asiatiske markeder bevægede sig uden klar retning 8. september. Tiltagende spændinger mellem USA og Iran skærpede bekymringen for energiforsyningen fra Golfen, løftede oliepriser og obligationsrenter og gav samtidig den japanske yen medvind. Det samlede fald i regionens aktier var begrænset, men signalet fra de øvrige markeder var præget af forsigtighed. 17

Aktierne var blandede – ikke i frit fald

MSCI Asia Pacific-indekset faldt cirka 0,2 %. De ledende markeder i Japan og Australien faldt, mens Sydkorea skilte sig ud: Kospi steg 1,13 %. 7

I Japan var handelsdagen særligt ujævn. Nikkei 225 svingede mellem plus og minus, før indekset sluttede 0,2 % højere, selv om yennen steg til sit stærkeste niveau siden februar. 1 En anden markedsopgørelse viste Nikkei marginalt lavere og det bredere Topix-indeks 0,46 % nede – et billede på den lave overbevisning bag dagens små bevægelser. 7

For olieimporterende økonomier er en højere oliepris en særlig udfordring. Den kan presse forbrugerpriserne op og svække husholdningernes købekraft, hvilket gør det sværere at regne med en hurtig lempelse af pengepolitikken.

Hormuzstrædet holdt olieprisen tæt på 100 dollar

Brentolie var kortvarigt over 98 dollar pr. tønde mandag og holdt sig tæt på 100 dollar, mens handlende vejede vedvarende trusler mod energiforsyningen i regionen op imod udsigten til en aftale mellem Iran og Oman om håndteringen af skibsfarten gennem Hormuzstrædet. 16

Det afgørende var ikke alene prisniveauet, men risikoen for afbrudt transport gennem en af verdens vigtigste energikorridorer. Den bredere konflikt mellem USA og Iran havde allerede forstyrret olieeksport fra Golfen og Det Røde Hav, og risikoen for yderligere optrapning lagde en præmie oven i olieprisen. 2

Derfor blev ethvert diplomatisk fremskridt om skibsfarten så vigtigt for markedet: En troværdig aftale kan hurtigt mindske risikopræmien, mens nye trusler eller angreb kan forlænge det inflationspres, som kommer fra dyr energi.

Hvorfor yennen steg, mens dollaren svækkedes

Yennen steg op til 0,6 % til 153,51 yen pr. dollar – det stærkeste niveau siden 18. februar. 1 En stærkere yen passer ofte med et marked, hvor investorer søger lavere risiko, men bevægelsen afspejlede også ændrede forventninger til Japans pengepolitik.

Bank of Japan forventer, at inflationen målt ved forbrugerpriserne vil stige og holde sig over 2 % i anden halvdel af regnskabsåret 2026. Det kan få investorer til at revurdere udsigten til højere japanske renter og lukke positioner, der er finansieret i den traditionelt lavtforrentede yen. I et anspændt globalt marked kan sådanne handler forstærke yenens fremgang.

For japanske aktier kan en stærkere yen derimod være en modvind, især for eksportvirksomheder: Indtægter i udenlandsk valuta bliver til færre yen. Det var med til at holde det japanske aktiemarked tilbage, selv om valutaen steg.

Kobberrekord handlede om told og lagerflytninger

Kobber nåede rekord på London Metal Exchange, hvor benchmarkkontrakten med levering om tre måneder kortvarigt ramte 14.533 dollar pr. ton.

Den umiddelbare drivkraft var frygt for, at USA kan indføre bredere told på raffineret kobber. Højere priser i USA har tilskyndet handlende til at sende metal til COMEX-lagre i USA forud for en mulig told. Det har trukket lagre ud af andre markeder og fået det globale kobbermarked til at se strammere ud end et forventet overskud ellers ville antyde.

Det er en vigtig skelnen: Kobberstigningen pegede især på omdirigerede forsyninger og lagre, der samles i USA – ikke nødvendigvis på en ensartet stærkere industriel efterspørgsel verden over.

Hvad markedet holdt øje med

Handlen 8. september var skrøbelig snarere end entydigt negativ. Sydkoreas fremgang viste, at investorerne ikke havde forladt aktier bredt, men kombinationen af dyr olie, geopolitisk usikkerhed og en stærkere yen lagde låg på risikovilligheden. 17

Nøglen var fortsat Hormuzstrædet. Mindre risiko for forstyrrelser i skibsfarten kan presse olieprisen ned og dæmpe inflationsforventningerne. En yderligere optrapning vil omvendt få markederne til at indregne et mere vedvarende energichok – og sandsynligvis større udsving i asiatiske aktier, valutaer og råvarer.